Sæt tænderne i

- mad, meninger og demokrati

Om initiativet

16 Kulturhuse, 11 kommuner, 13 lokationer, 5 regioner, 22 arrangementer, 14 forskellige demokrati-formater.

Demokratiet lever ikke kun i stemmeboksen eller i de formelle politiske rum. Det lever i samtalerne, i møderne mellem mennesker, og i de steder, hvor vi tør være uenige, nysgerrige og lyttende på samme tid.

Med generøs støtte fra Trygfonden, lancerede vi i Kulturhusene Danmark den landsdækkende indsats, #SætTænderneI i forbindelse med kommunalvalget 2025. Her samledes 16 kulturhuse på tværs af Danmark sig om det centrale spørgsmål, “Hvordan engagerer vi flere i demokratiske samtaler?”. Ambitionen var klar: at styrke den demokratiske samtale gennem kulturhusene som lokale, trygge og inkluderende platforme gennem nye demokratiske formater

Nu lancerer vi indsigtsrapporten, “Hvordan engagerer vi flere i de demokratiske samtaler?”, udarbejdet af Urban Goods, som samler erfaringer, resultater og gode råd fra indsatsen - og som viser, hvilken rolle kulturhusene spiller i arbejdet med at styrke demokratisk deltagelse i Danmark.

Rapporten viser blandt andet, at:

  • Kulturhusene er unikke demokratiske hverdagsrum, hvor borgere og politikere mødes i øjenhøjde

  • Kultur og fællesspisning skaber rammer for mere menneskelige, konstruktive og empatiske samtaler

  • Nye dialogformater kan engagere borgere, der ellers sjældent deltager i demokratiske processer

  • Demokratisk dannelse og medborgerskab kan trænes i praksis og styrkes gennem kompetent facilitering

  • Nationale samarbejder mellem kulturhusene styrker både kvaliteten, rækkevidden og vidensdelingen i demokratiske indsatser

Indsigtsrapporten er en del af Kulturhusene i Danmarks arbejde for at understøtte kulturhusene arbejde centrale aktører i det danske demokrati - ikke kun i valgperioder, men som en vedvarende infrastruktur for samtale, fællesskab og medborgerskab for alle. Vi håber, at rapporten kan bidrage til at kvalificere samtalen om, hvordan demokratiet kan styrkes i praksis - lokalt og nationalt - gennem kultur og nærværende møder mellem mennesker.

Om initiativet

Med Sæt tænderne i inviterer vi danskerne til at smage på demokratiet - bogstaveligt talt.
Vi samler mennesker omkring fællesspisninger, hvor samtalerne er lige så vigtige som maden.Når vi deler et måltid, deler vi også historier, erfaringer og holdninger. Når vi bryder brød, kan vi også bryde vanetænkning. Når vi smager på nye retter med nye mennesker, kan vi også smage på nye idéer.

Det handler om at give plads til både maven og meningerne - og om at tage del i demokratiet på en uhøjtidelig måde op til kommunalvalget 2025.
Med gaffelen i den ene hånd og nysgerrigheden i den anden.

Sæt tænderne i er skabt af Kulturhusene i Danmark, generøst støttet af TrygFonden.

Arrangementerne

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Følg med og del

Del dine egne oplevelser fra Sæt tænderne i på sociale medier. Hvad talte i om ved bordet? Hvad tog du med dig hjem?

Brug hashtagget #SætTænderneI og tag os @kulturhusene.dk