Bliv medlem

Kulturhusene er i en rivende udvikling, da Danmark (heldigvis) løbende får flere kulturhuse, værksteder og mødesteder til nye generationer, interesser og aktive fælleskaber. I Kulturhusene har vi derfor formuleret en national handlingsplan for at skabe bedre vilkår, ressourcer og faciliteter for alle Danmarks kulturplatforme - lokalt og nationalt. Men vi har brug for flere stemmer for at kunne råbe endnu højere. Derfor har vi brug for jeres hus.

For sammen står vi stærkere!

Som medlem af Kulturhusene i Danmark får du:

Et stærkt, fagligt netværk med medarbejdere, ledere og frivillige fra kulturhuse over hele landet

Gratis adgang til eksklusive Facebookgrupper, flere lokale/regionale netværksgrupper og vores månedlige medlemsbrev

Rabatter og fortrinsret til Kulturhusenes arrangementer

Mulighed for at deltage i landsdækkende samarbejder og projekter med forskellige interessenter

Din stemme hørt i det politiske landskab, bl.a. gennem fælles udtalelser via vores medlemsskab i Dansk Kulturliv

Inspiration, vidensdeling og møder med et opkvalificerende afsæt

Sparring og rådgivning ved foreningens sekretariat

Det siger vores medlemmer:

Marianne Grymer Bargeman | Godsbanen

“Vi har brug for en fælles stærk stemme i debatten og vi har i den grad også brug for den kvalificerede viden, som Kulturhusene i Danmark er med til at skaffe.”

Cecilie Nöelle Viet | Huset Esbjerg

“Der går nærmest ikke en uge, hvor vi ikke på en eller anden måde drager fordel af at være medlem.”

Søren Mackeprang Poulsen | Christianshavn Beboerhus

“Kulturhusene i Danmark giver os først og fremmest et netværk, en mulighed for vidensdeling og inspiration.”

Marianne Herløv Hansen | Schweizerhalle

“Vi lærer, hvordan der findes så mange forskellige kulturhuse i hele landet - også i vores egen region. Vi får mulighed for at mødes med dem, høre hvordan de gør det og blive inspireret til, hvordan vi selv kan gøre det bedre.”

Priser 2025

Kontingentsatserne i Kulturhusene i Danmark er opdelt i tre satser. Der er derudover mulighed for at ansøge om en klynge-rabat for flere huse.

Kontakt sekretariatet på kulturhusene@kulturhusene.dk for eventuelle spørgsmål.

Som medlem af Kulturhusene i Danmark, bliver I en del af et stærkt, landsdækkende netværk, hvor ledere, medarbejdere og frivillige fra over 100 forskellige kulturhuse mødes for at dele viden, erfaringer og inspiration. Vores fællesskab er kendetegnet ved samarbejde, samhørighed og udvikling, og vi tror på, at jeres deltagelse vil bidrage til at styrke vores allesammens kulturhusmiljø.

Sammen står vi stærkere!