Kulturhusenes Årsmøde 2025
Kom og vær med når Kulturhusene i Danmark inviterer indenfor til årsmøde!
Kom med til Kulturhusenes Årsmøde den 13. og 14. november i Aalborg. Årsmødet afholdes på tværs af hele fem kulturinstitutioner: Huset I Hasserisgade Trekanten - Bibliotek og Kulturhus, Studenterhuset Aalborg, Folkekirkens Hus og Aalborg Bibliotekerne.
Programmet byder på alt fra paneldebatter, keynote, mange forskellige temaspor, rum for refleksion og kreative workshops. Glæd jer til 2 dage i kulturhusenes ånd, hvor vi sammen skal blive klogere på og reflektere over, hvad vi som kulturhuse er fælles om. Samtidig sætter vi spot på alt det som kulturhusene skaber rammer om, og hvad det betyder for lokalmiljøet og hele samfundet. Når vi afslutter programmet går du derfra med konkrete erfaringer og idéer, nye bekendtskaber og en hel masse inspiration.
OBS: Frist for tilmelding er den 31. oktober
KØB BILLETTER TIL ÅRSMØDET I DAG!
Program 13. november
-
Vi mødes i Studenterhuset Aalborg til den første del af Årsmødet, inden vi efter frokost fordeler os ud på temasporene, rundt på temasporene, der finder sted i: Huset i Hasserisgade, Studenterhuset Aalborg, Hovedbiblioteket i Aalborg og Folkekirkens Hus.
Dørene åbner kl. 10.00 -
Sophia Forchhammer Mortensen præsenterer Københavns Kommunes kulturhusanalyse fra 2024. Rapporten undersøger fem kulturhuse i København. På den baggrund giver rapporten et bud på, hvordan vi kan forstå kulturhusenes værdi og betydning. På et mere konkret plan dykker rapporten ned i kulturhusenes indhold – de mange forskellige aktiviteter og måder at deltage på, der findes i husene. Indholdet kobles med fundamentet for kulturhusenes virke – deres organisering, fysiske rammer og medarbejdernes rolle.
Sophia er uddannet antropolog, og arbejder i sin rolle i Biblioteks- og Kulturudviklings analyseteam med at udføre kvalitative og kvantitative analyser af Københavns Kommunes biblioteker og kulturhuse. Ved at gennemføre analyser, omsætte indsigter til anbefalinger og formidle viden til organisationen understøtter temaet udviklingsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen med viden om brugerne og bidrager til, at politiske og strategiske beslutninger træffes på et kvalificeret grundlag. I 2023-24 gennemførte Sophia sammen med kollegaer fra teamet undersøgelsen Kulturhusenes virke og betydning.
Med Sophia Forchhammer Mortensen, udviklings- og analysekonsulent i Biblioteks- og Kulturudvikling i Københavns Kommune.
-
Kulturhusene rundt om i landet er vidt forskellige og er alle blevet til ud fra deres stedsspecifikke betingelser, der i sin natur forandrer sig. Samtidig er Kulturhus-begrebet ikke beskyttet og som branche, skal vi derfor definere os selv i fællesskab. Men hvordan gør man det, når de enkelte kulturhuse kan ændrer sig med årene og vi som branche derfor også ændrer os?
Til at sætte en ny vinkel på denne samtale, inviterer vi fem Aalborgensiske kulturinstitutioner på scenen. Nogle er Kulturhuse med stort K og andre ikke. men hvor går den gyldne grænse?
Alle de repræsenterede huse i paneldebatten, er værter for temasporerne eller for programmet dagen efter. Alt efter hvilke temaspor man vælger, kommer man rundt og ser mellem tre og fem af dem.
Panel:
Michael Mansdotter, Leder af Trekanten - Bibliotek og Kulturhus
Nikolaj Legaard, Huset i Hasserisgade
Hanne Dahl, Leder af Folkekirkens Hus
Mads Mulvad, Kunstnerisk leder af Studenterhuset Aalborg
Kristine Nygaard, Bibliotekschef i Aalborg bibliotekerModerator: Matilde Lund Larsen, Leder i Kulturhusene i Danmark
-
-
Afgange til temasporerne, der finder sted i:
Huset i Hasserisgade
Studenterhuset Aalborg
Hovedbiblioteket i Aalborg
Folkekirkens Hus.
Alle temaspor byder på oplæg og en efterfølgende samtale/workshop deltagerne imellem, hvor alle byder ind med spørgsmål, erfaringer og udfordringer. Læs mere om hvert temaspor nedenfor.
Der skal ikke vælges temaspor ved tilmelding. I modtager en mail med tilmelding ca. en uge før årsmødet starter. -
Afholdes i keramikværkstedet i Huset i Hasserisgade
Med Kathrine Kjeldsen Hansen og Tina Ferch fra Huset i Hasserisgade
I Huset i Hasserisgade er de kreative værksteder specialiseret til ét kunstnerisk fagområde, nemlig keramik. I hverdagen byder vi både helt nye brugere velkommen til keramikkens verden, men værkstedet giver også plads til brugere der ønsker at forfølge drømmen om at blive keramiker, og alle derimellem.Denne konstante vekslen mellem uøvede, talenter og semi-professionelle er både inspirerende og udfordrerne. For hvordan rummer man som værksted i et kulturhus, både det brede folkelige, samtidig med at man understøtter og hjælper vækstlaget med at vokse?
Vi håber på dette temaspor at skabe dialog med andre kulturhusværksteder omkring hvordan man faciliterer værksteder i kulturhuse. Oplægget vil blandt andet omhandle hvordan man skaber frivillig kultur, favner bredden & fællesskabet og hvordan man som værksted kan støtte det kunstneriske vækstlag.
Temasporet bliver afholdt i keramikværkstederne på Huset.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der til daglig arbejder i eller har ansvar for et eller flere værksteder. Eller til dig, der er interesseret i at åbne værksted i eget hus.
-
I Studenterhuset Aalborg
Med Sanne Milling, Leder af Kulturmaskinen og Mads Mulvad, Leder af Studenterhuset Aalborg.Hvordan driver man spillested i kulturhuset på en måde, hvor spillestedet er en integreret del af helheden? Kan man skabe synergier på tværs af husets forskellige aktiviteter, og få både frivillige og brugere til at bevæge sig imellem musikken og resten af husets tilbud? Er der bestemte metoder, der bruges i kulturhuse, som ses i spillestedets drift og programlægning?
Mads Mulvad fra Studenterhuset Aalborg og Sanna Milling fra Kulturmaskinen i Odense deler ud af deres erfaring og tilgange fra egne institutioner.Efterfølgende åbnes der for en samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der til daglig arbejder med eller har ansvar for spillested. Eller til dig, der er interesseret i at åbne et spillested i eget hus.
-
I Huset i Hasserisgade
Med Anne Møller Christensen, Kurator og kunstfaglig leder af SKAL comtemporary
Hvordan kan man drive et udstillingssted, der både er bæredygtigt for eget hus og samtidig sikrer ordenlige forhold for de kunstnere, der samarbejdes med? Hvad skal man konkret være opmærksom på i forhold til kunstnernes arbejdsforhold og hvilket ansvar man har som udstillingssted?
Hvordan kan man samarbejde med lokalsamfundet, og på den måde bidrage til den lokale forankring og kulturidentitet?Anne Møller Christensen, kurator og kunstfaglig leder af SKAL Contemporary i Skagen deler ud af erfaringer og arbejdstilgange fra hendes arbejde.
Efterfølgende åbnes der for en samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der til daglig arbejder med eller har ansvar for udstillinger eller kunstsamarbejder. Eller til dig, der er interesseret i at begynde at have udstillinger eller kunstsamarbejder i eget hus.
-
I Aalborgs Hovedbibliotek
Med Kristine Nygaard, Bibliotekschef i Aalborg Bibliotekerne
Flere kulturhuse har bibliotek i huset eller er en del af en organisering, med både kulturhuse og biblioteker. Men hvad er fordelene ved også at have bibliotek som en del af sit virke? Og hvilke udfordringer kan der være? Hvordan organiserer man sig og hvilke hensyn skal der tages, for at få det bedste af begge verdener, frem for det værste?
Kristine Nygaard, Bibliotekschef i Aalborg bibliotekerne deler ud af egne erfaringer fra Aalborg bibliotekerne.Efterfølgende åbnes der for samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der på lederniverau arbejder i en organisation, der indeholder både kulturhus og bibliotek. Eller for dig, der står over for eller overvejer en sammenlægning af bibliotek og kulturhus.
-
I Folkekirkens hus
Med Hanne Dahl, Leder af Folkekirkens hus
For mange mindre kulturhuse gælder at de har en stærk lokal eller værdimæssig tilknytning til et område eller en organisation. I egen optik er de altså ikke små. Hvordan balancerer man imellem det at have en tydelig forståelse af egen identitet og det at skulle finde sin plads på en lokal kulturel scene?
Hanne Dahl har været leder af Folkekirkens Hus siden marts 2025. Men hun har været med siden projektfasen, da huset blev åbnet for 10 år siden, og har dermed et indgående kendskab til det at arbejde med identitet og målgruppe som et mindre kulturhus.
Hun er desuden formand for en stor lokalafdeling af Røde Kors og har megen erfaring i at arbejde med frivillige. Hun forsker i velfærdsstatens værdigrundlag.
Hanne deler ud af egne erfaringer fra Folkekirkens Hus. Efterfølgende åbnes der for samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der er en del af et mindre kulturhus og arbejder med identitet og lokal tilknytning.
-
Afgange til temasporerne, der finder sted i:
Huset i Hasserisgade
Studenterhuset Aalborg
Hovedbiblioteket i Aalborg
Folkekirkens Hus.
Alle temaspor byder på oplæg og en efterfølgende samtale/workshop deltagerne imellem, hvor alle byder ind med spørgsmål, erfaringer og udfordringer. Læs mere om hvert temaspor nedenfor.
Der skal ikke vælges temaspor ved tilmelding. I modtager en mail med tilmelding ca. en uge før årsmødet starter. -
I Studenterhuset Aalborg
Med Sara Bech Jakobsen, Direktør i Diversity Works og bestyrelsesleder i Kulturhusene i Danmark. Og Jakob Kwederis, afdelingsleder i Slagelse Kultur og biblioteker.
Hvordan laver man langsigtede strategier og sikre sine medarbejdere i et kulturhus, hvor økonomien ofte kommer flere forskellige steder fra og flere indtægtskilder ikke er faste? Hvad kan man gøre for at sikre sine medarbejdere mod usikkerhed og udbrændthed i et kulturhus? Hvad betyder det for lederrollen, når man samarbejder med mange forskellige aktører og organisationer?
Det er nogle af de spørgsmål sporet her vil handle om. Sara og Jakob deler ud af deres mange års ledererfaring i henholdsvis Diversity Works, Kulturmaskinen og DIT:KBH: en kommunal kulturhus-enhed i Københavns kommune med flere kulturhuse.
Efterfølgende åbnes der for samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er tiltænkt kulturhusledere uanset størrelse og organisering.
-
I Huset i Hasserisgade
Med Søren B. Kristensen, daglig leder i KORMA
I dette temaspor sætter vi fokus på hvordan vi kan arbejde med dem som gerne vil mere med kunsten. Det kan være unge kunstnere, men også mere erfarne som har mod på at bruge mere tid og ressourcer for at arbejde med sit kunstneriske virke.
Huset i Hasserisgade har igennem 5 år huset Kompetencecenter for Rytmisk Musik Aalborg (KORMA), som arbejder med at styrke og skabe et mere bæredygtigt musikmiljø i Aalborg og Nordjylland. KORMAs erfaringer vil være inspirationen til den videre debat om, hvordan vi som kulturhuse kan styrke vores virke med de kunstneriske vækstlag.
Efter oplæg fra KORMA åbnes der for samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der til daglig arbejder med vækstlagsmiljøet. Eller til dig, der gerne vil starte det fokus i eget kulturhus.
-
I Huset i Hasserisgade
Med Måltidsscenograf Jakob Vinkler, Amalie Vilslev, Projektleder af Spiren i Maltfabrikken og Kristian Krog, Direktør i Maltfabrikken
De bedste samtaler foregår i køkkenet! Derfor foregår denne workshop rundt om et bord, hvor vi sammen snitter og tilbereder en forret til aftenens fællesspisning, mens vi taler om madens potentiale i kulturen. Kristian Krog og Amalie Vilslev, som er henholdsvis direktør og projektleder på Maltfabrikken i Ebeltoft, indleder med at fortælle om erfaringer fra Maltfabrikkens projekt Spiren - et Madværksted for Fællesskaber. Derefter leder måltidsscenograf Jakob Vinker os gennem tilberedningen af maden, mens vi sammen reflekterer over spørgsmål som: Hvordan inkluderer vi en mangfoldighed af mennesker i vores kulturtilbud? Hvordan arbejder vi med at få mennesker til at mødes? Og hvad er madens potentiale i den sammenhæng?
Arrangementet og projektet ’Spiren – Madværksted for Fællesskaber’ er støttet af Nordea-fonden.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der arbejder med mad og/eller aktiviteter omkring mad. Eller til dig, der ønsker inspiration til at forene mad og spisning med kulturelt og fællesskabende indhold.
-
Afholdes i Huset i Hasserisgade
med Patrick Borre, CEO og stifter af Billetto
Hvordan kan kulturhuse henvende sig bedre til deres eksisterende publikum og skabe stærkere relationer? Sporet dykker ned i nye måder at aktivere tidligere billetkøbere og deltagere, så de vender tilbage til arrangementer, der matcher deres interesser. Vi ser på konkrete greb som nyhedsbreve, rabatkoder, QR koder og målrettet kommunikation, der gør det lettere at fastholde og engagere brugerne. Gennem enkle automation-triggers får I værktøjer til at skabe personlig relevans – og til at gøre det oplagte publikum til jeres mest loyale ambassadører.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der til daglig arbejder med eller har ansvar for kommunikation og eller billetsalg. Eller til lederen, der søger ny viden til at udvikle relationen til eksisterende brugere af huset.
-
Temasporet afholdes i Folkekirkens Hus
Med Rikke Baunbæk Wallington, Projektleder ’Hånd & ånd’ & ’ReD!’ i NiCOLAI Kultur
Rikke vil fortælle om projekt Red!, hvor de i NiCOLAI sammen med Spinderihallerne i Vejle og Kulturhuset Bispen i Haderslev har koblet deltagelse med bæredygtig omstilling gennem workshops, udstilling og modeshow, hvor borgerne selv er aktive i at vise, reparere og re-designe brugt tøj.
Projektet har haft fokus på at skabe formater med forskellige deltagelsesgrader, med det mål at være relevante for flere forskellige målgrupper - også dem, der ikke allerede er gode med nål og tråd. Som en del af oplægget får du selv mulighed for at prøve en af aktiviteterne.
Efterfølgende åbnes der for en samtale og kort workshop, hvor alle deltagere byder ind med erfaringer og udfordringer.
Sporet er åbent for alle, men er tiltænkt dig, der til daglig arbejder med bæredygtighed, kreativ skabelse eller deltagelse og søger inspiration til nye formater og metoder.
-
-
Huset i Hasserisgade serverer en lækker grøn fællesmiddag.
-
Vi samles til koncert med KORMAS Livsværker, fremført af Andreas Rødbro og uddeler Den gyldne Skovl til en festlig afslutning på årsmødets første dag.
Livsværker koncert:I løbet af de sidste to år har sangskrivere og kunstnere fra Aalborgs vækstlagsmiljø besøgt væresteder og institutioner i Aalborg Kommune og talt med de mennesker, som er brugere. Med baggrund i de fortællinger og indtryk har sangskriverne ladet sig inspirere og skrevet en sang ud fra de historier, de har fået fortalt. Det er der kommet en række bevægende og meget personlige sange ud af, om mennesker fra Aalborg, som ikke før har fået deres historie formidlet gennem musik. Sangene fremføres af musiker og sangskriver: Andreas Rødbro.
Den Gyldne Skovl
Prisen hylder initiativer, der med pionerånd, kreativitet og handlekraft styrker fællesskabet i kulturhusene – uanset om det er et nyt initiativ, der lige er spiret, eller et vedvarende projekt, der stadig blomstrer.
Kriterier for indstilling.
Modtageren skal opfylde mindst ét af følgende:
‣ Har arbejdet innovativt med kultur og skabt nye måder at engagere borgere på
‣ Har styrket samarbejde og fællesskab lokalt eller på tværs af huse
‣ Har fremmet demokratisk deltagelse og medborgerskab
‣ Har skabt en vedvarende positiv indflydelse på kulturlivet
💰 Præmie: 5.000 kr.
📅 Frist for nominering: 31. oktober
📨 Send en mail til kulturhusene@kulturhusene.dk med emnet “Gyldne Skovl”
🙌 Du må gerne nominere dit eget hus eller projekt
📍 For at kunne modtage prisen, skal du deltage i årsmødet 13.-14. november
Sidste års vinder var Ungdomskulturhuset - UKH for deres inspirerende projekt UKH Home
I år er Den Gyldne Skovl stolt sponsoreret af Billetto - det billetsystem, som flest kulturhuse i Norden har valgt.
Program 14. november
-
På dag 2 i Trekanten er vi som udgangspunkt fælles hele dagen til oplæg og paneldebatter. Men nogle emner passer måske ikke lige til dig eller også har du brug for noget, hvor du får kroppen mere med?
Så kan du i løbet af dagen deltage i Trekantens tre forskellige workshops, hvor man kan afprøve og inspireres af tre forskellige dele af deres arbejde .
Workshop ”Det grønne smørrebrød” – Højtbelagt med lavt Co2.
Kom og vær med til at forbedrede dagens frokost til alle deltagerne.
Vi går køkkenet og du kan være med – kom og lad dig inspirere til lave spændene smagfuldt grønt smørrebrød, så kan du være med til at overraske alle deltagere med dagens frokost til Hustræf.
Vidste du at en mad med bagte gulerødder kan smage fantastisk eller at kartoffelmadder ikke kun er forbeholdt nye kogte kartofler. Vi bruger danske grønsager på nye måder og du får tips og opskrifter med dig hjem.
Vi har forklæder - så du tager bare praktisk tøj på ikke store trøjer, måske bare en T-shirt.
Vi glæder os til at have dig med på madholdet :)
Tryk dig Glad – altså på tekstil
Kom i vores makerspace til en snak om værkstedet som mødested, mens vi laver tryk på din t-shirt eller anden tekstil.
Medbring dit eget net, t-shirt eller andet tekstil du gerne vil have tryk på.
Krea cafe – deltagelse med lav indstigning
Brug for et break? Kom i vores krearum og skab noget med hænderne, mens samtalerne kredser om krea og kulturhuse som indgange til fællesskaber.
Medbring – dig selv – så bliver vi glade :)
-
På dag 2 mødes vi i Trekanten - Bibliotek og Kulturhus.
-
Velkomst ved Matilde Lund Larsen, Daglig leder af Kulturhusene i Danmark og Michael Mansdotter, Kulturhusleder i Trekanten - Bibliotek og Kulturhus
-
Med udgangspunkt i temasporerne fra dagen før, tager daglige leder Matilde kulturhusdilemmaer op med et skarpt monopol bestående af årsmødets deltagere
-
I denne paneldebat, sætter vi fokus på hvordan de fysiske rammer påvirker mennesket, og dermed hvad man som kulturhus kan være bevidst om i arbejdet med de fysiske rum i huset.
Samtalen vil kredse om hvad det betyder for mennesket at have et mødested uden for hjem, arbejde og skole. Og Hvordan rammerne påvirker aktiviteter og deltagelse i kulturhuset. Vi vil i samtalen søge at blive klogere på spørgsmål som:
Hvad betyder de fysiske rammer for deltagelsen? Både for at føle sig inviteret og for hvordan man agerer i rammerne? Hvordan kan man arbejde aktivt med de fysiske rammer? Og hvilke muligheder har man, hvis man for eksempel har til huse i en ældre bygning, der er bygget til at andet formål?
Hvilke overvejelser skal man gøre sig, når man vil renovere eller bygge nyt kulturhus? Hvad ved vi noget om og hvor mangler vi viden?
Panelet:
Troels W. Kjær | Hjerneforsker, forfatter og speciallæge i neurovidenskab og formidling.
Anna Hassel | Arkitekt i Lokale- og Anlægsfonden
Mette Margrethe Elf | Projektchef i Realdania
Malene Farup | Fysisk facilitator, workshop mama & æstetisk vidunder i Ungdomshuset UKH Aarhus
Moderator:
Peder Raarup Jensen, Leder af Klaverfabrikken -
Rundvisning i Trekanten
-
Trekanten serverer lækker frokost i caféen
-
Kulturhusene udgør en afgørende kulturel infrastruktur og er både hver for sig og sammen en drivkraft i mange samfundsdagsordener.
Anders Folmer Buhelt vil fortælle om behovet for nye tilgange til samfundsforandring og hvordan vi bliver fælles om at skabe vores samfund. Samtidig vil oplæggat gør os klogere på hvad social innovation er, hvorfor der er brug for kollektiv handlekraft og hvordan vi kan mobilisere den.
Akademiet for Social Innovation er et fællesskab af ledere fra alle dele af samfundet, der arbejder for at skabe samfundsforandring ved at mobilisere vores kollektive handlekraft.Anders Folmer Buhelt er direktør i Akademiet for Social Innovation, samt bestyrelsesleder i Foreningen Thoravej 29 og Fonden CFD og sidder derudover i bestyrelserne for bl.a. Necto og Kulturens. Han er uddannet jurist, og har tidligere været leder af Institut for Menneskerettigheders retssikkerhedsafdeling og direktør i Ungdommens Røde Kors. Anders er en aktiv stemme i feltet for social innovation, både som skribent, oplægsholder og facilitator.
-
Samtalen sætter fokus på forudsætningerne for det gode liv og hvordan kulturhusene kan bidrage til denne. Temaet vil sættes i relation til både almenmenneskelig velvære, men samtidig også til mennesker i psykisk mistrivsel.
Samtalen vil kommer rundt om betydningen af fællesskaber, kunst og kultur for det enkelte menneske og hvordan det påvirker livskvalitet og velvære. I samtalen vil vi forholde os til spørgsmål som:
Hvad kan kulturelle oplevelser betyde for menneskets velvære?
Hvad betyder det at være aktivt deltagende i kulturarrangementer eller at udfolde sig kreativt sammen med andre?
Hvad betyder "løse" relationer og interessefællesskaber for menneskets livskvalitet?
Hvilke erfaringer har vi i at samarbejde på tværs af sundhed og kultur og hvilke gode eksempler findes der? Hvad mangler vi for at arbejde bedre og mere på tværs.
Panelet:
Birgit Bundesen | Overlæge på Psykiatrisk Center Amager og stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed.
Anna Marie Krarup | seniorprojektkonsulent i Nordea Fonden.
Kamilla Søgaard | projektchef i Lauritzen Fonden.
Stine Lindahl Jacobsen | Leder og Kunst, Æstetik og Sundhed på Aalborg Universitet og leder af NOCKS Nordjysk Center for Kunst og SundhedModerator:
Pia Stræde Palmelund | Direktør i Slagteriet Holstebro -
Tak for i år!
Vi slutter kl. 14.00, hvilket giver god tid til at nå en bus til Aalborg station, så man kan komme med et hurtigtog mod København, der stopper i 9 større byer på vej hjem.
Mød blandt andet
-
Amalie Vilslev Juelsgaard
PROJEKTLEDER, SPIREN/MALTFABRIKKEN
-

Anders Folmer Buhelt
DIREKTØR, AKADEMIET FOR SOCIAL INNOVATION
-

Anna Hassel
ARKITEKT, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN
-

Anna Marie Krarup
SENIORPROJEKTKONSULENT, NORDEA-FONDEN
-

Birgit Bundesen
STIFTER, CENTER FOR KUNST & MENTAL SUNDHED
-

Hanne Dahl
LEDER, FOLKEKIRKENS HUS
-

Jakob Vinkler
MÅLTIDSSCENOGRAF
-

Kamilla Søgaard
PROJEKTCHEF, LAURITZEN FONDEN
-

Kristian Krog
DIREKTØR, MALTFABRIKKEN
-

Kristine Nygaard
BIBLIOTEKSCHEF, AALBORG BIBLIOTEKERNE
-

Malene Farup
PHYSICAL FACILITATOR, UNGDOMSHUSET UKH AARHUS
-

Mette Margrethe Elf
PROJEKTCHEF, REAL DANIA
-

Patrick Borre
CEO & STIFTER, BILLETTO
-

Peder Raarup Jensen
LEDER, KLAVERFABRIKKEN
-

Pia Stræde Palmelund
DIREKTØR, SLAGTERIET
-

Sanne Milling
LEDER, KULTURMASKINEN
-

Stine Lindahl Jacobsen
LEKTOR & SEKTIONSLEDER, AAU
-

Søren Burholt Kristensen
DAGLIG LEDER, KORMA
Årsmødet er sponsoreret af Billetto – det billetsystem, som flest kulturhuse i Norden har valgt.
Hos Billetto kan alle tage fuld kontrol over deres billetsalg, fordi platformen er super nem at bruge. Samtidig får I adgang til funktioner som early bird- og blind bird-kampagner, seating charts, gavekort og årskort – alt sammen samlet ét sted.
For at spare jer tid på administration og spørgsmål fra publikum tilbyder vi endda en gratis AI-chatfunktion, der kan integreres direkte på jeres hjemmeside så I får færre mails og opkald fra jeres gæster. Og med vores markedsføringsværktøjer kan I sælge billetter via Google, Facebook, Instagram, YouTube og TikTok – med ét klik og uden risiko.
Hos Billetto får I det nyeste, bedste og nemmeste billetsystem på markedet – helt uden abonnement. Som kulturhus bruger I systemet gratis, og der betales kun et gebyr pr. solgt billet, som dækkes af billetkøberen. Derfor vælger flere og flere kulturhuse os som partner til at skabe stærkere fællesskaber og bedre kulturoplevelser.

