Alle kommuner har mindst ét, og der findes flere hundrede landet over. Alligevel er den kulturelle betydning af kulturhuse på landsplan stort set ukendt. Det gør udviklings- og forskningsprojektet DELTAG nu op med. Projektet undersøger for første gang nogensinde, hvordan lokalt forankrede kulturhuse m.fl. faciliterer borgernes kunstneriske og kulturelle deltagelse.
I en tid, hvor mange kulturinstitutioner, og ikke mindst bibliotekerne, arbejder aktivt med facilitering af deltagelse, er der vigtig inspiration og læring at hente i DELTAG-projektet, der præsenterer forskningsresultaterne på en konference i Nicolai Kultur i Kolding 1. oktober 2021. Udover resultaterne af forskningen præsenteres også de erfaringer som 29 kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner har gjort sig i arbejdet med aktivt at undersøge deltagelse i eget hus
Kulturen og demokratiske processer i en polariseret tid
I rapporten fra den spørgeskemabaserede forskning fra Aarhus Universitet konkluderer Leder af Center for Kulturevaluering Louise Ejgod og Ph.d. stud. Karen Nordentoft, at de mange lokalt forankrede kulturhuse er oversete i den nationale kulturpolitik, men at de udgør ”… en central brik i en national politisk diskussion om adgang til kultur” og ”at der i kulturhusene udspiller sig demokratiske processer, som i et samfundsmæssigt perspektiv er væsentlige for vores demokrati”.
På selve konferencen offentliggør forskerholdet resultaterne af den kvalitative undersøgelse for første gang, og Prof. Birgit Eriksson siger i den anledning: ”I en tid med politisk polarisering, og hvor den sociale sammenhængskraft er under angreb, er det vigtigt at være opmærksom på, at kulturhusene kan noget helt særligt på det område.”
Dyrkelse af samtale og skaberkraft
Konferencen og debatterne bliver sparket i gang af forfatter og debattør Knud Romer, der har meget klare holdninger til både kulturel sammenhængskraft og demokratisk dannelse. Knud Romer siger:
”Der bliver konstant talt om skellet mellem folkelig og finkultur og mellem provinsen og hovedstaden. Det spiller Danmark ud mod sig selv. Der er mere end nogensinde brug for steder lokalt, hvor samtalerne blomstrer, skaberkraften dyrkes, og folk har mulighed for at møde kunsten i alle dens former. Det kan kulturhusene, og derfor har vi brug for dem. Mange kunstnere er startet som unge i det lokale kulturhus - for man tager jo ikke bare knallerten og kører fra Falster til Det Kgl. Teater. At deltage i det lokale kulturhus er også en del af dét at blive et demokratisk dannet menneske, der er med til at forme det samfund, som vi faktisk ønsker os.”
Aktiv deltagelse som metode
DELTAG projektet har ikke alene kortlagt og undersøgt kulturhusenes betydning for kulturel deltagelse, men har samtidig anvendt aktiv deltagelse som en central og nytænkende del af undersøgelsesmetoden. Det betyder, at repræsentanter for 29 kulturhuse, biblioteker og borgerinvolverende institutioner har fungeret som medforskere og indsamlet empiri til forskerne på Aarhus Universitet. Medforskerne er fortsat aktive i projektets udviklingsdel, og har bl.a. organiseret netværksaktiviteter til videns- og erfaringsdeling i et samarbejde på tværs af regioner. ”Som aktiv deltager og medforsker i projektet har jeg i processen fået en ny forståelse af, hvad kulturel deltagelse kan være, og hvordan vi som kulturinstitution kan blive bedre til at møde borgernes engagement”, siger Marianne Grymer Bargeman, der er formidlingschef på ARoS i Aarhus. På konferencen præsenterer Marianne Bargeman og andre aktive deltagere i projektet deres erfaringer i form af en guide med konkrete redskaber til at undersøge og udvikle deltagelse i kulturinstitutioner.
Valid data og ny indsigt
Mette Strømgaard Dalby, der er formand i landsforeningen Kulturhusene i Danmark, glæder sig rigtig meget til konferencen og håber på, at mange vil være med: ”Det bliver en stor og vigtig dag for kulturhusene, for nu får vi for første gang valid data og forskningsmæssig indsigt i betydningen af dét, vi gør og brænder for hver dag i alle husene. Vi håber og tror på, at den nye indsigt kan få betydning for hele kulturlivets forståelse af, hvad det vil sige at deltage, og hvilken betydning det har for den demokratiske dannelse og et sammenhængende kulturliv i hele landet.”
Visionær og struktureret debat
I løbet af dagen vil der blive rig mulighed for at debattere resultaterne og deres betydning med hinanden, alt sammen faciliteret af Niels Righolt fra Center for Kunst og Interkultur. Sidst på dagen vil Niels Righolt sikre en visionær ogstruktureret debat i et møde mellem repræsentanter for organisationer på området, forskere, politikere og deltagerne i salen.
Video, program og tilmelding
Onsdag den 31. januar 2018 afholder vi vores årlige visionsseminar, og vi håber, at du vil være med!
Under overskriften Deltag! vil vi gerne indbyde dig til at bidrage med netop det, du ved, om...deltagelse!
Med afsæt i forskningsresultaterne fra RECcORD-projektet stiller vi skarpt på de deltagelsesformer, vi allerede har i de danske kulturhuse og ser på, hvordan vi aktivt udvikler og styrker dem i praksis.
Herefter præsenterer vi visionen om en ny, stor undersøgelse af danske kulturhuse, og sammen med jer vil vi arbejde med, diskutere og finde bud på, hvad en kommende undersøgelse ideelt set bør indeholde.
Du kan læse meget mere om indholdet af dagen i det vedhæftede program.
Visionsseminaret henvender sig til alle, der ønsker at engagere mennesker aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter, og arrangementet vil derfor være relevant for både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kultur- og civilsamfundsorganisationer samt kommunale embedsfolk og politikere.
130 mennesker fra hele Europa var med til sætte fokus på 'participation' på KHiD's årlige Hustræf, der løb af stabelen på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj. Forud for konferencen lå flere års arbejde med projektet RECcORD, der blev til i et samarbejde mellem KHiD, Aarhus Universitet, European Network of Cultural Centres og Godsbanen, med støtte fra Aarhus2017. Fra flere sider blev der derfor set med forventning frem til konferencen, og ikke mindst offentliggørelsen af de forskningsresultater, som har været et af projektets mål.
De medvirkende forskere fra Aarhus Universitet, Carsten Stage, Birgit Eriksson og Camilla Møhring Reestorff, præsenterede således seks deltagelsesformer og ni positive afledte effekter af deltagelse, som de har fundet frem til i arbejdet med de 20 'kulturelle recordere' - kulturhusmedarbejdere, der alle har været på udvekslingsophold i et kulturhus et andet sted i Europa og sendt informationer og indtryk til forskerne i Danmark.
De pegede blandt andet på, at det at gøre noget sammen med andre, 'togetherness with others', er en kvalitet, der er tæt knyttet til den borgernære, deltagerinvolverende kultur - og at det er en kvalitet, som mange andre kulturinstitutioner kæmper for at opnå.
Leila Jancovich, der er professor ved University of Leeds, bidrog med synspunkter fra den britiske debat om deltagelseskutur. Hun gjorde blandt andet opmærksom på, at selvom det er i kulturhusene, man finder de fleste beviser på, at deltagelse i kunst og kultur virker, så følger der ikke en tilsvarende funding med.
Den afsluttende rapport fra fra AU med resultaterne af RECcORD-projektet offentliggøres til efteråret.
Udover de akademiske oplæg, var der på konferencen rig mulighed for at at prøve forskellige deltagelsesformer af på egen krop. En gruppe på tyve var således med til at forberede konferencens første måltid til alle de øvrige deltagere under ledelse af en håndfuld kyndige syriske kvinder, imens en en anden gruppe deltog i Hello!Earths "Dans din nabo"-workshop.
Torsdag sluttede dagen af med et brag af en event, da tyske DrumKlub lagde vejen forbi spillestedet Radar og gav deltagerne mulighed for at skabe deres egen vilde trommekoncert.
Flere billeder fra konferencen kan ses på https://www.flickr.com/photos/123758038@N05/
Onsdag den 25. januar 2017 inviterer vi til visionsseminar i Bastionen i Nyborg. Programmet kommer til at kredse om forskellige problemstillinger med juridisk tilsnit relateret til kulturhusdrift. Der vil blandt andet blive mulighed for at høre advokat Line Barfod tale om "Jura i samarbejdet mellem civilsamfund og det offentlige". Invitation og program udsendes snarest.
Hold øje med siden her.
Aarhus Universitet har over en årrække udviklet en uhyre populær foredragsserie, kaldet Offentlige foredrag i Naturvidenskab. I disse to-timers aftenforedrag, beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab. De fleste af foredragene tiltrækker hver især (sic) mere end 2.000 tilhørere alene i Søauditorierne i Aarhus. Og efter nogle spæde, vellykkede forsøg i 2015 med at livestreame foredragene, er der nu mere end 70 kulturhuse, biblioteker, folkeuniversiteter, biografer mv. landet over som er værter for livestreaming.
Kulturhuse, biblioteker, medborgerhuse o.l. som er værter, skal ikke betale for livestreamingen, men blot stille de nødvendige faciliteter til rådighed: dvs. et lokale med en computer og internet (evt. via en mobiltelefon med 4g), en god projektor, et stort lærred og gode højttalere samt tilbyde borgerne fri entré til foredragene og skabe rammerne for et fællesskab, så det, udover en videnskabelig/kulturel oplevelse, også bliver en fælles, social oplevelse om at mødes og deltage i og opleve foredragene sammen.
Alle de kulturhuse mm. som er med via livestream vil hver aften blive budt velkommen fra scenen i Søauditorierne og alle deltagere kan stille spørgsmål til forelæseren via sms eller Twitter.
Foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab er blevet et tilløbsstykke pga. at foredragenes faglige niveau er højt – som tilhører bliver man udfordret – samtidig med at alle får udbytte af alle foredrag uanset hvilke faglige forudsætninger de møder op med.
Du kan læse mere om foredragsrækken på scitech.au.dk/foredrag og se eksempler på presseomtale i kollagen 'Pressen skrev'.
Foredragene i efterårssemesteret 2016 som kan livestreames, kan ses på scitech.au.dk/index.php?id=113154#c351193.
Den enkelte vært for livestreaming kan hver især frit vælge hvilke og hvor mange af foredragene de vil livestreame.
Ved foredragene beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser på en måde så alle kan være med. De fleste forelæsere er fra Aarhus Universitet, men vi inviterer også jævnligt forskere fra andre universiteter i Danmark eller udlandet.
Det er lysten til at fortælle om sin forskning til lægmand der får forskerne til at bruge i bunker af timer på at forberede et indholdsrigt og forståeligt foredrag. Niveauet er højt, men forståeligt – det fortæller alene de store deltagerantal. Målet er at alle lige fra de ældste skoleelever til forskerens egne kollegaer skal have noget ud af foredraget.
Ofte er det en spændende ny opdagelse der er kernen bag ideen til foredraget. Det kan være en lille brik til et større puslespil der viser en helhed i forskningsfeltet. Og ofte sætter forskeren sin egen opdagelse ind i den store sammenhæng og viser at netop denne opdagelse – sammen med danske og udenlandske kollegaers opdagelser – giver en ny indsigt.
Tilhørerne har vidt forskellige baggrunde og aldre: Fra 15 til 90 år. Mange melder til os at de vælger foredragsaftnerne på lige fod med en tur i teateret – en social og kulturel oplevelse samtidig med at de får hjernegymnastik.
Kendskabet til foredragene er hovedsageligt blevet udbredt fra mund til mund, og tilhørerne tilmelder sig derefter foredragsrækkens nyhedsbrev og facebook.
Foredragene tilbydes nu altså også via livestream til kulturhuse, biblioteker folkeuniversiteter, biografer mv. i hele landet.
Foredragene holdes kl. 19-21. Midtvejs er der indlagt 20 minutters pause hvor værterne for livestreaming kan sælge forplejning til deres deltagere – fx kaffe m.v. Det sidste kvarters tid svarer forelæseren på de spørgsmål som deltagere landet over har stillet.
Foredragene holdes typisk tirsdage eller onsdage.
Aarhus Universitet hjælper med omtale af jeres livestreaming – både på universitets hjemmesider og nyhedsbreve og med plakater og folder som I frit kan få tilsendt.
Der er flere grunde til at Aarhus Universitet er begyndt at tilbyde at livestreame foredragene til andre byer:
Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt:
Jens Dybkjær Holbech
Aarhus Universitet
Tel: 2899 2533
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Billede 1: Ved foredragene i Aarhus Universitets Søauditorier livestreames både nærbilleder af foredragsholderen, dennes illustrationer og stemningsbilleder fra salen. (Foto: AU Foto)
Billede 2: Aftenens foredragsholder justerer headsettet og aftaler det sidste med aftenens konferencier lidt før kl. 19 hvor livestreamingen fra Aarhus Universitet begynder. (Foto: AU Foto)
Billede 3: Én af værterne for livestream af foredragene byder deltagerne velkommen, her er det i SeminarieHuset, Ribes kulturhus. (Foto: Tommy Rasmussen).
Onsdag den 27. januar 2016 holder Kulturhusene i Danmark visionsseminar under overskriften "Nye mål - indspark og udfald". Det er femte gang, vi afholder et visionsseminar, og vi har tradition for at benytte seminaret til at gå i dybden med særligt kulturhus-relaterede temaer. I år har vi valgt at kigge helt i foreningens maskinrum og bede medlemmer og andre interesserede om at bidrage med viden og input til, hvordan vi udvikler KHiD's mål og aktiviteter fremover.
Derfor har vi sammensat et arrangement, der er bygget op omkring workshops, og som bringer alle deltagere rundt om de hovedområder, som foreningen arbejder med. Man vil derfor både kunne blive - og gøre andre - klogere på så forskellige emner som videndeling- og netværksdannelse, projektudvikling samt kulturpolitisk arbejde og interessevaretagelse. Vi glæder os til at høre din mening!
Derudover har vi bedt to spændende oplægsholdere komme med deres indspark til debatten. Du vil kunne høre Lokale- og anlægsfondens direktør, Esben Danielsen, fortælle om, hvordan man i fonden arbejder med at formidle og dele viden om, hvad der er godt kulturhusbyggeri. Fra Karlsruhe Institute of Technology kommer Dr. Christoph Mager og giver os et indblik i, hvordan man indsamler data om kulturhuse i Tyskland - og hvad man bruger dem til.
Seminaret er et eftermiddags- og aftenarrangement, som begynder kl. 14.30 og slutter med en middag kl. 18.45. Årets værter er KW3, der er en del af Kraftwerket og har til huse i en spændende, gammel villa på Østerbro i København. Hvis man vil med på en rundvisning i husets mange skæve gange og rum, bliver der mulighed for dette kl. 13.30.
Programmet finder du i pdf-format nederst på siden. Tilmelding skal ske via dette link senest fredag den 22. januar.
Vel mødt - vi glæder os til at se dig!
Få inspiration, praktiske råd og værktøjer til, hvordan du kan spare på energien og budgetterne på spillesteder, kulturhuse og natklubber.
Huset-KBH og EE MUSIC inviterer dig til workshop og netværksarrangement om energibesparelse og bæredygtighed i musik- og eventbranchen. Workshoppen vil byde på praktiske råd og værktøjer, best practise cases og paneldebat mellem spillesteder, artister, promotore og andre relevante aktører og bagefter vil det være muligt at netværke og debattere med forskellige aktører fra den danske musikbranche.
Lyder det interessant for jer så læs videre i vedhæftede indbydelse.
Ønsker i at deltage kan i tilmelde jer på følgende link:
https://www.eventbrite.co.uk/e/ee-music-workshop-and-evening-copenhagen-denmark-tickets-19209829116
Der er kun 25 pladser til workshoppen, hvorfor deltagelsen vil være efter “først til mølle” princippet. Til aftensarrangementet er der fri tilmelding.
I må derudover - hvis i ønsker at deltage i workshoppen - meget gerne sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med en enkelt linie om hvem i er - så sikrer vi at indholdet bliver tilpasset jeres behov.
Vi glæder os til at se jer alle
I dagene 14.-16. oktober afholdt ENCC et "Travelling Academy" i Krakow i Polen, hvor godt 50 deltagere fra 10 forskellige lande deltog - heriblandt repræsentanter fra Kulturhusene i Danmark. Konferencen gav et spændende indblik i de forskellige projekter, som ENCC har initieret eller er partnere i, og der var yderligere fokus på så forskellige emner som "human cebntered design" og den aktuelle flygtningesituation.
Samtidig bød konferencen også på et møde mellem ENCC og den europæiske organisation på amatørkulturområdet AMATEO, som har mange fælles berøringsflader.
På hjemmesideadressen http://encc-ta2015.com/ta-follow-up/ har man mulighed for at orientere sig i oplægsholdernes slides og se de mange fotos der blev taget under arrangementet.
Den næste konference, som afholdes i ENCC's regi, bliver et såkaldt Shortcut-arrangement i den engelske by Bury den 17.-19. februar 2016.
Aarhus Universitet foredragsserie ’Offentlige foredrag i Naturvidenskab’ har udviklet sig til en sand publikumssucces: over 2.000 borgere møder op til hvert foredrag i Søauditorierne i Universitetsparken i Aarhus og foredragene gentages desuden derefter i fire andre byer: Foulum, Herning, Horsens og Vejle.
Nu har jeres forsamlings- eller kulturhus mulighed for at få livestreamet disse foredrag – ganske gratis. Det kræver blot, at I har en projektor, højttalere og internetforbindelse med mindst 2 Mbit/s – internetforbindelse via en smartphone med 4g er nok. Foredragene holdes typisk kl. 19-21 på hverdage og der er 5-6 foredrag per semester. I vælger selv hvilke I vil livestreame.
Ved foredragene fortæller naturvidenskabelige forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser på en måde så alle kan være med. De fleste af foredragene afholdes af forskere fra Aarhus Universitet og på dansk, men der er af og til også forskere fra andre universiteter i Danmark eller udlandet.
Det er lysten til at fortælle om sin forskning til lægmand der får forskerne til at bruge i bunker af timer på at forberede et spændende, indholdsrigt og forståeligt foredrag. Niveauet er højt, men forståeligt. Målet er at alle lige fra skoleelever til forskerens egne kollegaer skal have noget ud af foredraget.
Ofte er det en spændende ny opdagelse der er kernen bag ideen til foredraget. Det kan være en lille brik til et større puslespil der viser en helhed i forskningsfeltet. Og ofte sætter forskeren sin egen opdagelse ind i den store sammenhæng og viser at netop denne opdagelse – sammen med kollegaers opdagelser – giver en ny indsigt i et spændende og betydningsfuldt område.
Tilhørerne har vidt forskellige baggrunde og aldre: Fra 15 til 90 år. Flere vælger foredragsaftnerne på lige fod med en tur i teateret. De mener at underholdningen er lige så god og samtidig får de “noget” med hjem til hjernen.
Kendskabet til foredragene er hovedsageligt blevet udbredt fra mund til mund, og tilhørerne tilmelder sig derefter foredragsrækkens nyhedsbrev.
Foredragene tilbydes nu også borger, - kultur- og forsamlingshuse, biblioteker og biografer i hele landet.
I forårssæsonen 2015 blev der livestreamet til i alt 17 steder – til en række jyske byer, Samsø, Færøerne og Grønland.
Der er flere grunde til at Aarhus Universitet er begyndt at tilbyde at livestreame foredragene til andre byer:
• Universitetet har svært ved at rumme flere tilhørere i Søauditorierne i Aarhus,
• Aarhus Universitet er et universitet for hele landet – og altså ikke kun for borgere i Aarhus,
• Aarhus Universitet vil gerne støtte lokalsamfundene,
• Der er steder i landet, hvorfra det ikke er praktisk muligt at rejse til Aarhus
• En del kørsel på landevejene kan undgås med de fordele det har for at reducere transporttid og miljøbelastning.
Jeres tilhørere kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget ved at sende en sms.
Læs mere om foredragene på www.scitech.au.dk/foredrag Hvis du er interesseret I at høre mere om tilbuddet, så kontakt Jens Holbech på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 2899 2533.
Samarbejdet mellem Aarhus Universitet og forsamlingshusene udspringer af initiativet ”Gentænk Forsamlingshuset”, hvor forsamlingshuset oprindelse som formidler af kultur og folkeoplysning gentænkes. Gentænk Forsamlingshuset er en del af projektet Gentænk Landsbyen og Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Med udgangspunkt i erfaringerne fra 2015 tages der stilling til, om konceptet kan udvides til at omfatte andre dele af Universitetets forskningsområder.
Der kan downloades billeder og billedtekster med henblik på PR på http://owww.phys.au.dk/holbech/Offentlige_foredrag_i_Naturvidenskab/Fotos_til_forsamlingshuse_etc/
Under overskriften "Soziokultur - kunst og kultur i fællesskab" løb årets Hustræf og konference af stablen den 7.-8. maj i Christianshavns Beboerhus. Værterne havde i den anledning lukket det meste af huset af - alligevel var der "fuldt hus" med næsten 80 deltagende kulturfolk og aktiviteter på både første og anden sal. For de fleste begyndte hustræffet dog med en ekskursion ud af huset til enten Settlementet på Vesterbro, KPH-Projects på Enghavevej eller Ungdomshuset på Dortheavej, inden de midt på eftermiddagen tunede ind på det egentlige program i Beboerhusets store sal.
En af de første talere var Dansk Folkeoplysnings Samråds formand, Per Paludan Hansen, som var inviteret til at fortælle om organisationens nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge". Projektet er blevet skudt i gang dette forår og er blevet til ud fra en ambition om at sætte et konkret problem på dagsordenen og handle på det. Initiativet går kort fortalt ud på at anspore DFS' medlemsorganisationer til at tænke flygtninge ind i deres aktiviteter. Dette ud fra et ønske om at bidrage til, at de flygtninge, der kommer til Danmark, får en positiv tid i landet, uanset hvor længe de skal være her. Ifølge Per Paludan er der nemlig en tendens i samfundet til at etablere tænketanke som erstatning for konkret handling og samtale.
Per Paludan, der selv har været kulturhus-aktiv i Huset i Aarhus og Trøjborg Beboerhus, ser især en rolle for kulturhusene som et samlingspunkt for de øvrige folkeoplysende organisationer og som initiativtager til fx et kaffemøde og en snak om, hvor man kan sætte ind.
Kerneværdierne bag indsatsen kan beskrives med ord som medmenneskelighed, demokrati og tolerance, og rammer centralt ned i nogle af de værdifællesskaber, vi fik sat fokus på ved sidste års hustræf om "Kulturhusene og Folkeoplysningen". Siden da er Kulturhusene i Danmark blevet optaget som fyldgyldige medlemmer af DFS, og det er vigtigt at få lyst på, at kulturhusene har en vigtig samfundsmæssig rolle at spille som mødested og som samlingspunkt for debat og ideudveksling.
Denne vigtighed blev bekræftet i Hustræffets allersidste oplæg, hvori Laust Kristensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kaldte kulturhusene for "noget af det mest folkelige, der findes" og roste dem for deres bredde og åbenhed. Han pegede også på, at man ikke skal undervurdere kulturens samfundsmæssige betydning, og at det ikke er uden grund, at diktatorer gennem tiden har forsøgt at kontrollere kulturlivet.
Men mellem folkeoplysning for flygtninge om torsdagen og Laust Kristensens afsluttende oplæg om fredagen havde endnu flere oplæg - både i plenum og i forskellige workshops - yderligere belyst, hvor stor en rolle kulturens sociale aspekter spiller i kulturhusene, og hvor meget husene ad den vej giver tilbage til det lokalsamfund, de er født ud af.
Der blev lavet mini-fablab i et lokale på første sal, mens der blev fingerstrikket i værelset ved siden af. En gruppe diskuterede de dilemmaer og problemer man kan stå i og med, når kulturhusene lægger rum og rammer til debatarrangementer. Det var selvfølgelig med skyderiet i Krudttønden i februar som baggrund, men også andre steder har man stået med sikkerheds-problematikker og svære valg, omend det ikke har været med samme triste og dramatiske udfald. Der var også råd og inspiration at hente hos Andreas Spinner Nielsen, der arbejder i Københavns Kommune med at opsøge og iinddrage børn, der ikke normalt er kulturelt aktive, fra Steen Nysom, der havde praktisk og konkret erfaring med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i Borgerhuset Stationen i Viborg, og fra Rosberg Snædal, der som ægte frivillig aktivist laver masser af bred og lokal kultur i "værts-huset", Christianshavns Beboerhus. Flemming Jørgensen fra Coop fortalte i et oplæg i salen om, hvordan man i organisationen er sit ansvar bevidst og arbejder målrettet på, at de lokale brugsforeninger skal være mere end blot supermarkeder i de lokalområder, de er en del af.
Der var også fokus på den uformelle læring i de moderne værksteder og fablabs, og Signe Jarvad fra Kultur Valby fortalte, at samskabelsestanken, som flere og flere kommuner arbejder efter, også har et mere folkeligt udtryk. Her har man nemlig bevæget sig fra den tidligere så populære DIY-kultur (Do it yourself) til DIT-kultur, dvs Do It Together.
At der ligger en styrke i at gøre noget sammen, er der dog ikke noget nyt i, hvilket Christianshavns Beboerhus' historie i sig selv er et levende bevis på. Beboerhusforeningens formand, Lone Jensen, gav deltagerne et fint indblik i det lange seje træk, der skulle til for at få beboerhuset etableret for 40 siden. Hun var selv med til at besætte huset og protestere imod kommunens planer om at erstatte den tidligere Kofoeds Skole med et parkeringshus. Christianshavns beboere ville det anderledes, og de fik deres beboerhus.
Og som en festlig afslutning på torsdagens program og efterfølgende middag, fik selv samme beboerhus Kulturhusene i Danmarks pris Den Gyldne Skovl for at forblive tro mod sig selv igennem alle sine 40 år. Men det er jo en anden historie...
Se også alle billederne fra årets Hustræf, der ligger på Flickr.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |