I dagene 14.-16. oktober afholdt ENCC et "Travelling Academy" i Krakow i Polen, hvor godt 50 deltagere fra 10 forskellige lande deltog - heriblandt repræsentanter fra Kulturhusene i Danmark. Konferencen gav et spændende indblik i de forskellige projekter, som ENCC har initieret eller er partnere i, og der var yderligere fokus på så forskellige emner som "human cebntered design" og den aktuelle flygtningesituation.
Samtidig bød konferencen også på et møde mellem ENCC og den europæiske organisation på amatørkulturområdet AMATEO, som har mange fælles berøringsflader.
På hjemmesideadressen http://encc-ta2015.com/ta-follow-up/ har man mulighed for at orientere sig i oplægsholdernes slides og se de mange fotos der blev taget under arrangementet.
Den næste konference, som afholdes i ENCC's regi, bliver et såkaldt Shortcut-arrangement i den engelske by Bury den 17.-19. februar 2016.