Kulturhusene i Danmarks medlemmer repræsenterer et bredt spektrum af små og store kultur-, aktivitets-, medborger-, kvarter, og beboerhuse fordelt over hele landet. De har dét til fælles, at de både formidler kunst og kultur og faciliterer deres brugeres egne aktiviteter. De udgør dermed både et kulturelt og et socialt samlingspunkt lokalt i deres by eller bydel.
Kulturhusene i Danmark tilbyder sine medlemmer en lang række fordele:
Differentierede kontingentsatser
- For at skabe plads til, at både små og store huse har mulighed for at indgå i fællesskabet, har foreningen differentierede kontingentsatser, således at de kulturhuse, der modtager de største offentlige driftstilskud, betaler mere end de, der kun er støttet med få eller ingen midler. Det betyder, at også husforberedende grupper har mulighed for at melde sig ind og få gavn af den store viden, der er repræsenteret i foreningen. De forskellige kontingentsatser kan ses under menuen Indmeldelse.
Faglig udvikling
- Foreningen afholder årligt minimum to konferencer eller seminarer med både fagligt indhold og netværks-karakter. Ved disse arrangementer deltager personer, der er tilknyttet et af foreningens medlemshuse altid til favorabel medlemspris. Læs mere om vores arrangementer her.
- Ligeledes tager foreningen løbende initiativ til projekter, der er direkte målrettet kulturhusenes behov, og ved disse arrangementer vil medlemmer som oftest have fortrinsret til deltagelse og også tilbydes en særlig medlemspris. Læs mere om projekter.
Netværk
- Som medlem af foreningen er man med til at støtte hele området, via det arbejde, der gøres for at højne kulturhusenes vilkår. Samtidig indgår man i et fagligt netværk, og Kulturhusene i Danmark arbejder for at styrke kontakten og videndelingen medlemmerne imellem.
- Medlemshusene synliggøres via foreningens hjemmeside, hvor de bl.a. indgår i en fælles arrangementskalender, udarbejdet i samarbejde med Kulturnaut.
- Medlemshusene får mulighed for sparring og udvikling ved hustræf, dialogmøder og lignende.
Sparring og rådgivning
- Sekretariatet yder rådgivning og støtte ved fx. nyetablering, modernisering eller omstrukturering af kulturhuse. Prisen afhænger af rådgivningsforløbets omfang og varighed, men der vil altid være tale om en yderst rimelig sats for medlemmer.
- Sekretariatet skaber gerne kontakter på tværs af husene og kan med en omfattende viden hjælpe med sparring og udvikling.
Vidensdeling
- Medlemmerne modtager jævnligt foreningens generelle nyhedsbrev om kulturhus-specifikke aktiviteter, aktuelle puljer, nyheder og tilbud.
- Foreningen holder sig opdateret på hjemmesiden. Derudover kan man følge foreningens arbejde ved løbende opdateringer på de sociale medier.
- Foreningen afholder hustræf og visionsseminarer hvert år med forskellige temaer der er relevante for kulturhusene.
- Foreningen producerer artikler om forskellige temaer og arbejde, vedrørende kulturhusene som løbende publiseres på hjemmesiden.
Repræsentation og samarbejde med relevante aktører
- Kulturhusene i Danmark er medlem af Dansk folkeoplysnings samråd
- Kulturhusene I Danmark er medlem af Folkebevægelsen mod ensomhed.
Særligt favorable medlemstilbud
- Foreningen har med mellemrum mulighed for at tilbyde kunst- og kulturevents til medlemmerne til særlig favorabel pris. Det kan være en udstilling, en koncert, et foredrag, en forestilling eller lignende. Disse tilbud annonceres via foreningens nyhedsbrev.
- Kulturhusene samarbejder med det online billetsalgssystem Place2Book, der er markedets billigste for både arrangører og kunder, og derfor også velegnet til mindre eller gratis arrangementer. Medlemshuse samt deres eksterne arrangører, såsom musikforeninger o.l., tilbydes rabat ved køb af reklamepladsen på printselv-billetten.
- Derudover repræsenterer foreningen kulturhus-området overfor politikerne på området og i forhandlinger med fx. KODA og lignende parter.
- Kulturhusene i Danmark har indgået en aftale med KODA, der er særligt tilpasset foreningens medlemmer og deres aktiviteter, og som omfatter ikke-kommerciel brug af musik. Nærmere information samt en vejledning vedr. brug af aftalen kan fås ved at kontakte KHiD's sekretariat.
International vidensdeling og samarbejde
- Foreningen bidrager også til at styrke det internationale arbejde, særligt på europæisk niveau, gennem sit medlemskab af European Network of Cultural Centres
- Medlemmer af Kulturhusene i Danmark har mulighed for at deltage i fx. studierejser og medarbejderudvekslingsprogrammer i ENCC's regi. Via ENCC er Kulturhusene i Danmark repræsenteret i organisationen Culture Action Europe (tidl. EFAH), der taler hele kulturområdets sag overfor EU. Læs mere om Kulturhusenes internationale arbejde her.
Ved yderligere spørgsmål omkring medlemskab, er man velkommen til at kontakte foreningens sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 33 14 12 00.