Kulturhuset INSP! i Roskilde kan i øjeblikket glæde sig over, at de har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden. Pengene skal bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge, og Mads Østergaard Nielsen, som skal være tovholder på de nye aktiviteter, er selv ung Roskilde-borger. Han er især glad for den åbenhed og mangfoldighed, han oplever i kulturhuset. Samtidig er han optaget af den synergi, der opstår, når mange forskellige mennesker og aktiviteter bringes sammen.
Og det er netop INSP!'s åbne og inkluderende ungemiljø, der har vakt genklang hos Lauritzen Fonden:
"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold om baggrunden for donationen.
Læs mere her
Kulturhuset INSP! i Roskilde har modtaget en donation på 300.000 kr. fra Lauritzen Fonden, og pengene skal nu bruges til at sætte gang i en masse sociale og kulturelle aktiviteter for unge.
"For os er det interessant, hvordan INSP! kombinerer et kreativt og socialt ungemiljø. Vi skal gå nye veje, hvis vi vil sikre alle unge en plads i fællesskabet. Hos Lauritzen Fonden tror vi på, at alle har noget de kan byde ind med, det handler bare om at skabe de mest optimale rammer. Hos INSP! kan unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger få adgang til nye muligheder sammen. Det er en visionær og langsigtet tankegang, som vi i fonden meget gerne vil støtte op om og se lykkes," udtaler fondens direktør Inge Grønvold.
Under overskriften "Soziokultur - kunst og kultur i fællesskab" løb årets Hustræf og konference af stablen den 7.-8. maj i Christianshavns Beboerhus. Værterne havde i den anledning lukket det meste af huset af - alligevel var der "fuldt hus" med næsten 80 deltagende kulturfolk og aktiviteter på både første og anden sal. For de fleste begyndte hustræffet dog med en ekskursion ud af huset til enten Settlementet på Vesterbro, KPH-Projects på Enghavevej eller Ungdomshuset på Dortheavej, inden de midt på eftermiddagen tunede ind på det egentlige program i Beboerhusets store sal.
En af de første talere var Dansk Folkeoplysnings Samråds formand, Per Paludan Hansen, som var inviteret til at fortælle om organisationens nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge". Projektet er blevet skudt i gang dette forår og er blevet til ud fra en ambition om at sætte et konkret problem på dagsordenen og handle på det. Initiativet går kort fortalt ud på at anspore DFS' medlemsorganisationer til at tænke flygtninge ind i deres aktiviteter. Dette ud fra et ønske om at bidrage til, at de flygtninge, der kommer til Danmark, får en positiv tid i landet, uanset hvor længe de skal være her. Ifølge Per Paludan er der nemlig en tendens i samfundet til at etablere tænketanke som erstatning for konkret handling og samtale.
Per Paludan, der selv har været kulturhus-aktiv i Huset i Aarhus og Trøjborg Beboerhus, ser især en rolle for kulturhusene som et samlingspunkt for de øvrige folkeoplysende organisationer og som initiativtager til fx et kaffemøde og en snak om, hvor man kan sætte ind.
Kerneværdierne bag indsatsen kan beskrives med ord som medmenneskelighed, demokrati og tolerance, og rammer centralt ned i nogle af de værdifællesskaber, vi fik sat fokus på ved sidste års hustræf om "Kulturhusene og Folkeoplysningen". Siden da er Kulturhusene i Danmark blevet optaget som fyldgyldige medlemmer af DFS, og det er vigtigt at få lyst på, at kulturhusene har en vigtig samfundsmæssig rolle at spille som mødested og som samlingspunkt for debat og ideudveksling.
Denne vigtighed blev bekræftet i Hustræffets allersidste oplæg, hvori Laust Kristensen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde kaldte kulturhusene for "noget af det mest folkelige, der findes" og roste dem for deres bredde og åbenhed. Han pegede også på, at man ikke skal undervurdere kulturens samfundsmæssige betydning, og at det ikke er uden grund, at diktatorer gennem tiden har forsøgt at kontrollere kulturlivet.
Men mellem folkeoplysning for flygtninge om torsdagen og Laust Kristensens afsluttende oplæg om fredagen havde endnu flere oplæg - både i plenum og i forskellige workshops - yderligere belyst, hvor stor en rolle kulturens sociale aspekter spiller i kulturhusene, og hvor meget husene ad den vej giver tilbage til det lokalsamfund, de er født ud af.
Der blev lavet mini-fablab i et lokale på første sal, mens der blev fingerstrikket i værelset ved siden af. En gruppe diskuterede de dilemmaer og problemer man kan stå i og med, når kulturhusene lægger rum og rammer til debatarrangementer. Det var selvfølgelig med skyderiet i Krudttønden i februar som baggrund, men også andre steder har man stået med sikkerheds-problematikker og svære valg, omend det ikke har været med samme triste og dramatiske udfald. Der var også råd og inspiration at hente hos Andreas Spinner Nielsen, der arbejder i Københavns Kommune med at opsøge og iinddrage børn, der ikke normalt er kulturelt aktive, fra Steen Nysom, der havde praktisk og konkret erfaring med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i Borgerhuset Stationen i Viborg, og fra Rosberg Snædal, der som ægte frivillig aktivist laver masser af bred og lokal kultur i "værts-huset", Christianshavns Beboerhus. Flemming Jørgensen fra Coop fortalte i et oplæg i salen om, hvordan man i organisationen er sit ansvar bevidst og arbejder målrettet på, at de lokale brugsforeninger skal være mere end blot supermarkeder i de lokalområder, de er en del af.
Der var også fokus på den uformelle læring i de moderne værksteder og fablabs, og Signe Jarvad fra Kultur Valby fortalte, at samskabelsestanken, som flere og flere kommuner arbejder efter, også har et mere folkeligt udtryk. Her har man nemlig bevæget sig fra den tidligere så populære DIY-kultur (Do it yourself) til DIT-kultur, dvs Do It Together.
At der ligger en styrke i at gøre noget sammen, er der dog ikke noget nyt i, hvilket Christianshavns Beboerhus' historie i sig selv er et levende bevis på. Beboerhusforeningens formand, Lone Jensen, gav deltagerne et fint indblik i det lange seje træk, der skulle til for at få beboerhuset etableret for 40 siden. Hun var selv med til at besætte huset og protestere imod kommunens planer om at erstatte den tidligere Kofoeds Skole med et parkeringshus. Christianshavns beboere ville det anderledes, og de fik deres beboerhus.
Og som en festlig afslutning på torsdagens program og efterfølgende middag, fik selv samme beboerhus Kulturhusene i Danmarks pris Den Gyldne Skovl for at forblive tro mod sig selv igennem alle sine 40 år. Men det er jo en anden historie...
Se også alle billederne fra årets Hustræf, der ligger på Flickr.
På Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde den 17. april blev Kulturhusene i Danmark optaget som fuldgyldigt medlem af organisationen efter at have været partnerskabsmedlem igennem det sidste år.
Beslutningen om at søge fuldt medlemskab er blevet truffet på baggrund af en forståelse af, at der er et værdifællesskab imellem kulturhusene og folkeoplysningen og et støt stigende samarbejde med de folkeoplysende organisationer. Sidste år var "Kulturhusene og Folkeoplysningen" tema for Hustræf, og Grænseforeningens Kulturmødeambassadører fik prisen Den Gyldne Skovl. Senest har KHiD i samarbejde med Højskolerne afholdt en række netværksmøder med titlen "Nye partnerskaber i folkeoplysningen", der har bragt mennesker sammen fra både kulturlivet, fritidsundervisningen og erhvervslivet.
Kulturhusene i Danmarks formand, Peter Ørting, glæder sig over, at foreningen nu er knyttet endnu tættere til et område, som arbejder for at styrke fællesskab og demokrati gennem aktiv deltagelse: "Ordet "folkeoplysning" kan lyde lidt støvet, især for de unge, men indholdet og aktiviteterne er der ikke desto mindre saft og kraft i. Og som som kulturhuse har vi både en forpligtelse til at bidrage til det demokratiskabende arbejde, men også nye indfaldsvinkler og måder at gøre tingene på, som vi kan byde ind med."
Næste gang kulturhusene og folkeoplysningen igen er på banen sammen, bliver på foreningens Hustræf den 7.-8. maj, hvor man både kan deltage i en komprimeret workshop-udgave af "Nye partnerskaber i folkeoplsyningen" og høre DFS' formand, Per Paludan Hansen, fortælle om samtådets nye, store projekt "Folkeoplysning for flygtninge."
Læs mere her: Kulturhusene og Folkeoplysningen, "Det skal føre til noget til fælles bedste" og Soziokultur - Hustræf 2015.
Kulturhusene i Danmark består af lokale kulturhuse, aktivitetshuse, medborgerhuse o.l. Et fællestræk for husene er, at de skaber rammerne for og igangsætter kulturelle og fritidsmæssige aktiviteter. Landsforeningen har eksisteret siden 1987.
We use cookies to improve our website and your experience when using it. Cookies used for the essential operation of this site have already been set. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy. | |
I accept cookies from this site. Agree |