Viser artikler med tag: fællesskab

Hvert år i maj afholder foreningen Kulturhusene i Danmark hustræf for foreningsmedlemmer og andre med interesse for kulturhusfeltet. Et arrangement, der også inkluderer foreningens generalforsamling. Hustræffet løber over to dage og består af en række aktiviteter, som alle er centreret om årets tema. I år blev arrangementet afholdt i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'stærke fællesskaber' som omdrejningspunkt for løjerne. Dagene bød på diverse oplæg om kulturelle fællesskabspraksisser fra både forskningsverdenen og fra sportens og musikkens verden samt aktiv deltagelse i worshops om at etablere og styrke fællesskaber gennem madlavning eller bevægelse. Dertil kom det sociale grillarrangement om aftenen, hvor deltagerne havde mulighed for at udveksle viden og erfaring. 

Fællesskabsdannelse på tværs

Underordnet om man kender de andre, der istemmer ved fællessang, er følelsen af nærvær og samhørighed til at tage og føle på. Det mærkede vi på egen krop, da dirigenten John Høybye – ja, det er Krummes far – bød på stående fællessang til hustræffet. En strofe fra en af Høybyes egne kreationer lød:

’Vidunderlige lille land, mit barske land, mit milde land

at lukke verden ind,

er at få sig selv i tale,

at finde den mangfoldighed,

der rusker ud af dvale’

Mødet med forskellighed gøder organismen og får til at gro. Lidt højtravende kan man sige, at dét at stifte bekendtskab med noget anderledes er en forudsætning for, at både individ og samfund udvikler sig og ikke går i stå. Men som Tommy Krabbe, cand. mag i interpersonel kommunikation, fremhævede, så opstår der i mødet også risiko for, at fordomme og identitets-markører optegnes og skaber splid frem for samhørighed. At skabe fællesskaber på tværs er derfor på mange måder en grænseoverskridende handling. En satsning, der kræver både mod til at give noget af sig selv og nysgerrighed til prøve at forstå, hvad man ikke på forhånd kender til. Lykkes det, har vi til gengæld skabt både individuel og samfundsmæssig værdi. Her træder kulturhusenes kvalitet frem; i deres lokale egenhed, åbenhed og spændevide er de netop arenaer for fællesskabsdannende brobyggende aktiviteter.

Hvordan griber man det så an, det her med at skabe, udvikle og styrke forskellige og tværgående fællesskaber i kulturhusene? Én ide, som vi kan tage med fra hustræffet, lyder på aktiviteter, der aktiverer krop, sanser og følelser. Bevægelse, madlavning eller musiske aktiviteter som musical eller netop fællessangen. Hvad enten det er længerevarende, forpligtende musicalforberedelser eller kortvarig, spontan fællessang, vi indgår i, er det individuelle fysiske udfoldelser, der tilsammen producerer lyd, men som også giver fornemmelsen af at høre til og høre sammen. Ved at blotte kroppens unikke udtryk gennem den individuelle stemme eller bevægelsesform sætter man sig selv på spil. Men når man aktiverer kroppen samtidigt, måske ligefrem synkront som i fællessangen, komplementerer man hinandens personlige udtryk. Det fantastisk givende ved de her aktiviteter er derfor, at de afstedkommer umiddelbar samhørighed og sammenhold, forskellighed til trods. Dertil kommer så den rent musiske kvalitet, der selvfølgelig varierer i kvalitet.

Egenaktivitet er også kultur

Til hustræffet blev vi af Louise Ejegod, der er seniorforsker på institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, præsenteret for en forskningsundersøgelse af danskernes kulturvaner og syn på kulturens værd. Undersøgelsen viser, at vi har en ganske bred kulturpraksis, og at vi ligeledes værdisætter kultur som både ’underholdning’, ’refleksion’ og ’fællesskab’. Når vi skal formulere, hvad kultur er, er der imidlertid tendens til at indskrænke til den klassisk dannende oplevelseskultur. Den, der ofte formidles af – større, professionelle – kulturinstitutioner, og som ikke nødvendigvis favner den egenaktivitet som mange af os praktiserer i husene. På den måde er der dissonans mellem en ganske snæver definition og en langt bredere praksis.

Efter at havde præsenteret forskningsresultaterne indledte Ejegod en refleksionsrunde over husenes fællesskabspraksisser, og over hvordan de lokalt arbejder med at skabe møder på tværs. Erfaringerne og strategierne var mange og meget forskellige, men særligt dét at kunne repræsentere lokalsamfundet og dets mangfoldighed fremgik som en overordnet husambition. En af de anvendte fremgangsmåder til det er at være observant og opsøgende på nye interesser og bevægelser i området, så huset evner at facilitere aktiviteter for diverse målgrupper og kan agere lokal kulturel iværksætter. Også evnen til at facilitere møder mellem husets forskellige grupper, blev fremhævet. Til det formål bliver fælles arrangementer såsom husmøder og fester, såvel som lavpraktiske tiltag som opslagstavler brugt som metode til at gøre opmærksom på andre aktiviteter og husbrugere. At skabe rum for kulturelle aktiviteter, der afspejler lokalområdets mangfoldighed, og bygger bro heri, er tydeligvis noget, de fleste huse prioriterer. Og formår, ikke mindst.

Når nu husene netop faciliterer lokale egenaktiviteter, også på tværs af forskellighed, og på den måde udgør vigtige rum for den brede kulturpraksis, som vi ifølge undersøgelsen værdisætter højt, hvorfor i alverden indgår denne kulturhuspraksis så ikke i vores kulturforståelse? Efter refleksionsrunden var det særligt denne frustrerende undren, og ønsket om at udvide den smalle kulturforståelse, man sad tilbage med. Hvis husenes eksistensberettigelse og bedre vilkår skal blive mere selvfølgeligt, må vi tilsyneladende arbejde videre for at synliggøre den særlige kvalitet ved huspraksisser. Her synes Deltager-projektet at være et kærkomment tiltag, der forhåbentlig kan medvirke til at ruske lidt op i vores almene kulturforståelse.

Kulturhusenes hustræf afholdes i år d. 9. og 10. maj i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'fællesskaber' som tematisk omdrejningspunkt. Kulturhusenes eksistens er nemlig afhængig af fællesskaber. Det er så at sige den praksis, der er kulturhusene.

Til hustræffet er aktiviteterne derfor i høj grad spændt op på, hvordan vi kan styrke og udvikle fællesskaber gennem forskellige perspektiver. Vi får besøg af eksperter på omådet, der giver os forskningsbaseret viden om fællesskaber. Hvad kan vi eksempelvis lære af fankulturen i sportens verden, når vi ønsker at motivere til stærke fællesskaber? Hvordan opbygger man et socialt ansvarligt fællesskab, der forener høj og lav?

Foruden faglige oplæg vil der være workshops, der kan inspirere til forskellige vinkler på fællesskaber. Hvordan kan man motivere ud fra madlavning eller kropslig bevægelse? Hvad kan kulturhusenes lokalt forankrede fællesskaber bidrage med hver især, og hvordan kan vi samtidig indgå i samarbejde på tværs, så vi kan styrke vores fælles kultur(hus)politiske position? Er det utvetydigt et problem, når fællesskabet ikke favner alle, men udelukker nogle? Disse spørgesmål er blot et udsnit af de områder, vi sammen vil berøre.

Der vil løbende være rig mulighed for at udveksle konkret huserfaring, og ikke mindst for at få reflekteret over egen husforståelse, så vi i fællesskab forhåbentlig kan få gentænkt og måske endda nytænkt vores forståelser af, hvad fællesskaber er og kan.
Tilmelding via https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=hzkm0tu63d 

Det fulde program er vedhæftet nederst på siden.

Vel mødt!

Da Kulturhusene i Danmark er aktivt medlem af Folkebevægelsen mod ensomhed, er det nu muligt at søge midler til fællesspisningsarrangementer i uge 17 hvor ”Danmark spiser sammen”.

Med en donation fra K-salat er det i år muligt, at søge op til 5.000 kr til et arrangement, der har til formål at danne fællesskaber imellem mennesker, der ikke normalt mødes på tværs af kultur, sprog og nationalitet.
For at kunne søge støtte til projektet, skal man gå sammen med mindst én anden medlemsorganisation af Folkebevægelsen mod ensomhed om ansøgningen og afholdelse af arrangementet.

Vi håber at flere medlemshuse har lyst til at støtte op den gode sag.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. marts kl. 12.00. 2019
Man kan forvente svar på ansøgningen sidst i uge 11/først i uge 12 2019.

Her er kriterierne, som skal opfyldes for at få støtte til et arrangement under Danmark Spiser Sammen:

- Det overordnede formål med spisearrangementet skal være at skabe rummelige fællesskaber, hvor der er plads til mennesker, der føler sig ensomme.

- At din organisation er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

- Der støttes med max. 5000,- kr. Det er tilladt at have deltagerbetaling på sit arrangement.

- Man skal selv kunne afholde udgifter. Støttebeløbet udbetales efterfølgende, når regnskab og beskrivelse af arrangementet er modtaget.

- Der skal være fokus på det gode værtsskab.

- Der skal være tale om et spisearrangement, hvor man mødes over et måltid.

- Det skal angives tydeligt, hvem der er ansvarsperson og hvilken organisation man repræsenterer.

- At spisearrangementet skal afholdes i samarbejde med et (eller flere) andet medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

- At spisearrangementet afholdes i uge 17, 2019.

- At spisearrangementerne, der afholdes for tilskuddet, tydeligt kommunikeres som et Folkebevægelsen mod Ensomheds (FmE) arrangement under Danmark Spiser Sammen.

- Det skal kommunikeres at arrangementet er støttet af K-Salat (der gennem en donation har muliggjort denne støttepulje).

- K-Salat udlodder besøg af en food-truck i løbet af sommeren/efteråret (m. gratis forplejning til max. 40 personer fra ens forening el.lign.) til ét af de arrangementer, der lægges på www.danmarkspisersammen.dk. Der trækkes lod efter uge 17 og vinderen får direkte besked.

- Arrangementet skal oprettes på www.danmarkspisersammen.dk

- Der kan søges om støtte til mad, service (f.eks bestik, tallerkener og servietter), aktiviteter, underholdning, annoncering og transport af deltagere, der ikke selv kan komme frem.

- Der kan ikke søges om støtte til kommercielle begivenheder eller virksomheder, partipolitiske aktiviteter, enkeltpersoner eller driftsudgifter.

Efter arrangementet ønskes en afrapportering med en Kort beskrivelse af hvordan arrangementet gik samt regnskab senest 1. juni 2019.

- Ansøgning modtages kun via dette online ansøgningsskema her.

På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.

Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet. 
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.

De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:

· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?

· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?

· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?

For yderligere info kontakt venligst

Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207

Kulturhusene i Danmark er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed, og det bedtyder, at I som medlemmer kan søge op til 10.000 kr. i støtte til at afholde spisearrangementer for i 2018. Som en del af Danmark Spiser Sammen 2018, skal der som minimum søges støtte til et spisearrangement i uge 17. Gå sammen med andre medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed og tilrettelæg et arrangement. Kommercielle virksomheder kan ikke være ansøger, men kan indgå i samarbejder, hvor et andet FmE-medlem er ansøger. Et spisearrangement kan afholdes for en lille gruppe på under 10, men det kan også være en gruppe på 100 mennesker.
Folkebevægelsen forbeholder sig ret til at prioritere støtten i forhold til at få en så stor geografisk og organisatorisk spredning som muligt.

For at få støtte skal jeres spisearrangementer leve op til følgende kriterier:

• At det overordnede formål med spisearrangementet er at skabe rummelige fællesskaber, hvor ensomhed ses som et kollektivt ansvar. 
• Der skal være fokus på det gode værtsskab og mad skal være en del af arrangementet.
• Der ansøges fra en organisation der er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed, og der angives tydeligt hvem der er ansvarsperson.
• At spisearrangementet afholdes i samarbejde med andre medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det er også tilladt at indgå samarbejde med andre samarbejdsparter.
• At spisearrangementet afholdes som minimum i uge 17 2018 som opbakning til Danmark Spiser Sammen. Dette spisearrangement kan bruges som kick-start for gentagende spise-arrangementer. Støttemidler kan bruges både i uge 17 og til efterfølgende arrangementer i resten af 2018.
• Overvejelser om yderligere samarbejde med parter involveret i arrangementet, tilbagevendende arrangementer eller forankring på anden vis skal beskrives.
• At spisearrangementerne, der afholdes for tilskuddet, tydeligt kommunikeres som et FmE-arrangement under Danmark Spiser Sammen, støttet af Nordea-fonden og det skal oprettes som et arrangement på www.danmarkspisersammen.dk.
• At der søges om støtte til mad, service som fx bestik, tallerkener og servietter, aktiviteter, underholdning og transport af deltagere, der ikke selv kan komme frem. Som en del af budgettet, kan der også afsættes midler til markedsføring af spisearrangementet. Der kan ikke søges om støtte til kommercielle begivenheder eller virksomheder, partipolitiske aktiviteter, enkeltpersoner eller driftsudgifter.
• At ansøgning modtages via en online ansøgningsprocedure i dertil udformet ansøgningsskema på www.modensomhed.dk i ansøgningsperioden fra d. 8. december 2017 til d. 15. februar 2018.
• Der støttes med min. 2.000 kr. og max. 10.000 kr. Det er tilladt at have en symbolsk deltagerbetaling på sit spisearrangement som supplerende indtægt.
• Ansøger forpligter sig til tydelig afrapportering, dokumentation og regnskab senest en måned efter sidst afholdte arrangement dog aller senest d. 18. dec. 2018.

Onsdag den 31. januar 2018 afholder vi vores årlige visionsseminar, og vi håber, at du vil være med!

Under overskriften Deltag! vil vi gerne indbyde dig til at bidrage med netop det, du ved, om...deltagelse!

Med afsæt i forskningsresultaterne fra RECcORD-projektet stiller vi skarpt på de deltagelsesformer, vi allerede har i de danske kulturhuse og ser på, hvordan vi aktivt udvikler og styrker dem i praksis.

Herefter præsenterer vi visionen om en ny, stor undersøgelse af danske kulturhuse, og sammen med jer vil vi arbejde med, diskutere og finde bud på, hvad en kommende undersøgelse ideelt set bør indeholde.

Du kan læse meget mere om indholdet af dagen i det vedhæftede program.

Visionsseminaret henvender sig til alle, der ønsker at engagere mennesker aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter, og arrangementet vil derfor være relevant for både ansatte og frivillige i kulturhusene og andre kultur- og civilsamfundsorganisationer samt kommunale embedsfolk og politikere.

Klik her for at tilmelde dig visionsseminar 2018.

Som medlem af Kulturhusene i Danmark har dit kulturhus nu mulighed for at søge støtte på op til 15.000 kr. til afholdelse af fællesspisning i uge 17. Det er via foreningens medlemskab af Folkebevægelsen mod Ensomhed og initiativet Danmark Spiser Sammen, at lokale kulturhuse nu i samarbejde med andre aktører fra bevægelsens brede medlemskreds, kan opnå støtte til arrangementer, der forebygger og bekæmper ensomhed gennem det at dele et måltid. 

Folkebevægelsen har formuleret en række kriterier, som ansøgerne skal leve op til, og som man kan læse mere om i dokumentet, der er vedhæftet nederst på siden. Ansøgningen indsendes via et online ansøgningsskema og der er ansøgningsfrist den 22. februar 2017. Vær opmærksom på, at man ikke kan gemme undervejs, mens man udfylder skemaet. Spørgsmål kan rettes til projektleder Marie Asserhøj på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kulturhusene i Danmark har været medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed siden begyndelsen af 2016 og medvirkede sidste år ved etableringen af et af de fem store, centrale spisearrangementer i uge 17, nemlig det der fandt sted i Odense. Derudover arrangerede et par af foreningens medlemmer lokale fællesspisninger, hvor fokus var på at modvirke ensomhed. Det kunne dog være dejligt at få flere med på at arbejde for det gode formål, og med muligheden for at søge støtte til lokale arrangementer, er det nu gjort nemmere at sætte fællesspisningsinitiativer i gang.  

Om Folkebevægelsen mod Ensomhed

Folkebevægelsen består af mere end 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020. Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.

Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Initiativet har fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden.

Læs mere på http://modensomhed.dk/

Klokken er 17 og der er travlt i skolekøkkenet. Der arbejdes på højtryk med at snitte salat og skære brød til aftenens fællesspisning på Peder Lykke Skolen på Amager. Alle køkkenets ovne er i brug, og den ene foliebakke med lasagne afløser den næste. Der skal være mad nok til alle, og det skal heller ikke trække alt for langt ud med serveringen. Maden kommer normalt på bordet kl 17.30, og folk er ikke utålmodige, men alligevel...

"Der er altså fire frivillige, der har meldt fra i sidste øjeblik," forklarer projektleder Katrine Lund Svenningsen, mens hun med sikker hånd fordeler lasagneplader og sovs på rækkerne af foliebakker. Det er vilkårene ved den slags aktiviteter. De frivillige er en uundværlig arbejdskraft og gør et stort stykke arbejde. Men der er en indbygget usikkerhed i frivilligheden. Hvis ikke de kan komme, så kan de ikke komme. Og man har ikke altid lige en vikar i baghånden, man kan ringe til.

Og denne dag i april er der altså lidt ekstra run på for at nå det hele. Udenfor venter en lille gruppe pensionister fra Peder Lykke Centret på den anden side af gaden allerede. De kommer hver gang - og som regel i god tid. 

Unge og ældre sammen

Initiativet med fællesspisning på Peder Lykke skolen opstod i 2015, da en gruppe frivillige syntes, at der skulle ske noget i lokalområdet. De søgte om penge til at iværksætte de tre første fællesspisninger, og fik dem bevilget af Amager Lokaludvalg Vest. I begyndelsen var der derfor mulighed for at ansætte kokke til at stå for menuen og til at lede de frivillige i køkkenet. Det er der ikke længere, men det er heller ikke noget uoverstigeligt problem. Initiativet kører videre, nu båret alene af frivillige kræfter, og så må man lære af hinanden.

Selvom fællesspisningstraditionen på Peder Lykke Skolen allerede var etableret, da Kulturhusene i Danmark meldte sig ind i Folkebevægelsen mod Ensomhed og dermed projektet "Danmark spiser sammen", så har initiativtagerne valgt at lægge aftenens arrangement ind under denne hat også. Det giver god mening, for fællesspisningerne bringer nogle mennesker sammen, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Nogle kommer alene og finder nogle at sidde sammen med, andre kommer mest for at mødes med nogle, de allerede kender. Men uanset hvilken gruppe man tilhører, så er man en del af det fællesskab og den hyggelige stemning, der summer i lokalet. Udover pesionisterne er der også en del børnefamilier med. De nyder en aften, hvor de ikke selv skal tænke på indkøb og opvask, og hvor ungerne hygger sig med hinanden.

Prisen er lav, kun 30 kr. for voksne og 15 kr. for børn. På den måde kan de fleste være med. Og bæredygtigheden er der også tænkt på. Der er indgået et samarbejde med Meyers Bageri og Rema1000, der leverer overskudsvarer for at undgå madspild. Det er med til at holde prisen nede. Bliver der noget til overs efter fællesspisningen, så fragtes det straks til et herberg for hjemløse i nærheden.

Et netværk for kulturhuset

Fællesspisningerne på Peder Lykke skolen blev hurtigt koblet til kulturhuset Kvarterhuset i Jemtelandsgade, hvor projektleder Katrine er ansat som studentermedhjælper. Ifølge hende er det en rigtig god ide at have en stabil og driftssikker institution til at stå for ting som salg og PR. De frivillige skal således alene bekymre sig om planlægningen af indkøb og afviklingen af selve spisningen. Det er også alt rigeligt at skulle stå for selve bespisningen af de 50-100 gæster, der plejer at at være - og selvom dagens kokke også får tid til selv at sætte sig ned og spise lidt af den tilberedte mad, så er de næsten igang hele tiden.

For kulturhuset er der også mere i det end bare en ekstra bunke arbejde. For huset betyder det noget, at der er et solidt lokalt netværk. Det samme gælder for skolen. Skole og kulturhus har således en fælles interesse i at lære hinanden at kende, og man arbejder også sammen på andre fælles arrangementer i forbindelsen med åben skole.

Da lasagnen er spist fortsætter småsnakken blandt de voksne rundt omkring ved bordene, mens de fleste børn løber rundt og leger. Samtidig breder der sig en herlig duft fra den popcornmaskine, som både unge og ældre valfarter til for at få lidt salt til dessert. En ældre dame kommer hen og spørger til datoerne for de næste arrangementer. Hun er med for første gang og har hygget sig, så hun vil gerne med igen. Alt omkring tilmelding og betaling foregår online, men hun får en løbeseddel med datoerne efterårets fællesspisninger. 

Fællesspisningen på Peder Lykke skolen er på plakaten en gang om måneden. Næste arrangement finder sted den 14. september.
Arrangementerne har deres egen side på Facebook og kan følges der: https://www.facebook.com/faellesspisning/?fref=ts

Aktiv deltagelse
Kulturhusene i Danmark arbejder for at styrke det aktivt involverende kulturliv i Danmark. Borgernes aktive deltagelse, både som frivillige arrangører og som medvirkende i kunstneriske og kulturelle projekter, tilfører samfundet ny energi, innovative løsninger og en mangfoldighed af kulturoplevelser.

Samarbejde
Kulturhusene i Danmark er en kulturpolitisk arbejdende forening, hvis mål er at styrke det aktivt involverende kulturliv. Foreningen søger samarbejde med en bred flade af samarbejdspartnere ud fra den overbevisning, at samarbejde og brobygning er det, der bedst styrker både kulturen og demokratiet i samfundet. Aktiv dialog med både medlemmer og andre interessenter er forudsætningen for dette samarbejde.

Mangfoldighed
De danske kulturhuse afspejler samfundets mangfoldighed og ser det som værdifuldt at kunne rumme alle. For Kulturhusene i Danmark er det tilsvarende vigtigt, at foreningen afspejler den kulturelle diversitet og rummelighed, der findes i husene, så alle kulturhuse – uanset størrelse, organisationsform og geografisk placering – føler sig tilgodeset i og repræsenteret af Kulturhusene i Danmark.

Demokrati
De mangfoldige aktiviteter i kulturhusene bringer mennesker sammen på tværs af køn, alder, etnicitet og sociale skel, og bidrager dermed til at skabe demokratisk dannelse og sammenhængskraft i samfundet. Frivillighed, inddragelse og fællesskab er det, der skaber det aktive medborgerskab.
I lighed hermed er det et vigtigt element i foreningens værdigrundlag, at organisationen er til for alle niveauer i medlemshusene, det være sig brugerne og de frivillige, såvel som de ansatte og lederne.

Nytænkning
Kulturlivet er i konstant forandring, og Kulturhusene i Danmark ønsker at bidrage til kulturel nytænkning. Foreningen bestræber sig på at give medlemmerne inspiration til deres lokale arbejde med at udfordre deres brugere og udvikle kulturelle og folkeoplysende aktiviteter og samarbejder.

Faglighed
Kulturhusenes mange forskellige opgaver og aktiviteter som både formidlere og facilitatorer af kunst og kultur stiller store krav til både de ansattes og de frivillige organisatorers faglighed, og Kulturhusene i Danmark ønsker at være en stærk sparringspartner i forhold til de faglige udfordringer medlemmerne møder.

Globalt udsyn
De danske kulturhuse har en stærk lokal forankring og orienterer sig imod udviklingen af det lokalsamfund, de er en del af. Landsforeningen ser det derfor som sin opgave både at bringe inspiration fra Europa og resten af verden ud til medlemmerne samt ikke mindst at formidle de danske kulturhuses positive erfaringer og praksisser videre i både national og international sammenhæng.

Kulturhusene i Danmark er nu med blandt godt 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020.

Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.

Danmark Spiser Sammen

Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Her vil der blive arrangeret et væld af større og mindre fællesspisnings-arrangementer, og målet er, at de fælles måltider skal udvikle sig til en mad-stafet, der kan leve videre lokalt. Stafetterne skal udfordre os til at tage ansvar og initiativ til at invitere nogle, der ellers ville spise alene. Initiativet har netop fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden, og fondens direktør, siger: 

”Måltidet er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og knytte bånd til andre. Vi håber, at mange vil være med til at invitere til fællesspisning, og at rigtig mange har mod på at træde ind i nye fællesskaber”.

De danske kulturhuse er i forvejen kendt som lokale, inkluderende mødesteder, og fællesspisning og folkekøkken er ofte allerede på plakaten i både større og mindre huse. Det er derfor oplagt, at Kulturhusene indgår som en aktiv part i arbejdet for at bryde ensomheden sammen med de andre engagerede organisationer, og vi glæder os til både det landsdækkende og det lokale samarbejde.

Hvis du og dit kulturhus har lyst til at være en del af Danmark Spiser Sammen er du velkommen til at kontakte Vibeke på KHiD's sekretariat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så vil du få en mere detaljeret vejledning i, hvordan netop dit arrangement kommer med - det gælder også, hvis dit hus i forvejen laver fællesspisningsarrangementer, og du er interesseret i, at det bliver en del af det landsdækkende initiativ.

Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her