Projekter
Foreningen Kulturhusene i Danmark iværksætter og indgår løbende i udviklingsprojekter målrettet kulturhus-området. Imellem 2007 og 2009 blev en lang række projekter sat i søen med støtte fra en udviklingspulje under Kulturministeriet, i tæt samarbejde med organisationerne Kulturelle Samråd i Danmark og Amatørernes Kunst og Kultursamråd. Projekterne har haft vidtrækkende betydning for en lang række områder og det omfattende dokumentationsmateriale ligger tilgængeligt for alle i vidensdatabasen Det Gode Hus.
Udviklingspuljen muliggjorde bl.a. etableringen af 10 kulturelle projektstationer, hvis formål var at udvikle og understøtte det lokale kunstneriske og kulturelle initiativ. I de fleste projektstationer fortsætter dette arbejde og Kulturhusene i Danmark arbejder løbende på at rejse midler, der skal understøtte etableringen af flere projektstationer.
Se venstremenuen for en oversigt over aktuelle projekter.





























