Kurser
Kulturhusene i Danmark afholder kurser for medlemmerne, i det omfang der kan findes resurser til det og efter en vurdering af kulturhusenes aktuelle behov. Foreningen har således dækket så forskellige områder som kurser i vellykket brug af regneark og lyd- og lystekniske kurser på begynder-niveau.
Kulturhusene ønsker at indgå i kursussamarbejde med relevante partnere med henblik på at skabe så varieret et udbud som muligt, og at inddrage kompetente undervisere som resurse i et bredt fagligt vidensnetværk.
Foreningen har tidligere haft vellykket kursussamarbejde med foreningerne Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Kulturelle Samråd i Danmark og [spillesteder.dk].
Hus-kurset
Siden 2003 har foreningen afholdt et årligt 10-dages kursus for ansatte i Husene, udviklet.i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område (EPOS), BUPL, Lager & Handel og Wischmann Innovation.
I 2008 blev kurset tilrettelagt, så det også tilgodeser de ansatte på spille-stederne i samarbejde med [spillesteder.dk]. Hensigten med kurset er at give kulturhusmedarbejdere på tværs af specifikke fagområder fagområder, et indblik i betydningen af samspillet mellem husets mange funktioner og at sætte kulturhusets eksistens ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv.
Kurset er fuldt AMU-finansieret , hvilket betyder, at der er mulighed for at få tilskud til transport, ophold og delvis finansiering af en vikar for medarbejdere. Konsulentfirmaet Wischmann Innovation er den primære samarbejdspartner og tilrettelægger af Hus-kurset.
Kontakt og information
For yderligere information kontakt venligst Kulturhusenes sekretariat på tlf. 3314 1200 eller på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.




























