Viser artikler med tag: Medlemmer

– om hvordan københavnske børn fik deres dukketeaterfestival på trods af corona

 Af Mette Bøgelund Lerstrup Larsen, Helle Marianne Pørksen, Katrine Wallevik, Conni Humeniuk Christensen, Vibeke Nathalia Nielsen og Marie Blædel Larsen

”We are so happy to see that you have managed to still bring culture
and arts and fun to the children and families, well done! 
Culture and the arts are so essential to humanity!”

Den prisvindende dukkefører Rhoda Lopez, Di Filippo Marionette, Italien
(som var booket til at spille på Puppet Junior 2020) 

Puppet Junior – en byrumsfestival for børn med dukketeater

København har en dukketeaterfestival for børn hvert andet år i juni måned. Den hedder Puppet Junior, og afholdes i fire bydele: Amager, Nørrebro, Bispebjerg og Brønshøj. Den foregår som en slags omrejsende markedsdag én dag i hver bydel, over fire dage i juni. På ”Markedsdagen” bydes der på danske og udenlandske forestillinger og masser af værksteder hele dagen. Festivalen er gratis og uden tilmelding, og alle er velkomne.

Puppet Junior har eksisteret siden 2009 og udspringer af Puppet Festival, en nu nedlagt festival med dukketeater for voksne. Bag Puppet Junior står fire kulturhuse under Københavns Kommune – Børnekulturhus Ama´r, Osramhuset, Børnekulturhuset Sokkelundlille og Kulturhuset Pilegården. Medarbejdere fra de fire huse udgør arrangørgruppen der fundraiser, planlægger og afvikler festivalen. Festivalen er i 2020 støttet af Festivalpuljen i København, Scenekunstudvalget i København, Statens Kunstfond, Nordea-Fondet, Åben Dagtilbud samt Lokaludvalg i de fire bydele.

Hvad gør man så som festival når Corona krisen lukker landet ned – alt aflyses og afstandtagen, afspritning, og forsamlingsforbud rammer os alle?

Holder festival alligevel! For Puppet Junior lykkes det at afholde en festival i corona-udgave. Som nogle af de første efter nedlukningen præsenterede festivalen børn for scenekunst af høj kvalitet og involverede dem i værksteder med professionelle kunstnere. I stedet for fire markedsdage blev festivalen delt op i bidder og spredt ud over flere dage, bag hække, i dagtilbud og på skoler. Med afmærkede publikumspladser og sprit. Alt tilpasset de lokale forhold i de fire bydele og myndighedernes retningslinjer.

Der blev gennemført fem forskellige teaterforestillinger med 34 visninger i alt og fire forskellige kunstnere afholdt tilsammen 28 værksteder.
Festivalen var centeret omkring dagene 9-12. juni med arrangementer spredt ud i perioden 27. maj-3. juli.
Et samlet deltagerantal for Puppet Junior 2020 lander på ca. 2000 børn.  

Arrangørgruppen bag Puppet Junior fortæller her om at fastholde at afvikle en festival på helt ukendt land og med stor uvished. Det er en fortælling om en ukuelig vilje til at bringe kulturen ud til børnene, utallige videomøder, is i maven og en fuldstændig gentænkning af festival-konceptet.

DK april 2020 – alt er lukket og slukket!

Gennem coronaforåret 2020 var det på intet tidspunkt en selvfølge, at der i juni måned var en masse Københavnske børn, der ville grine og undre sig igennem Puppet Junior’s teaterprogram. Det var heller ikke en selvfølge, at et stort antal børn skulle kreere egne dukker på kunstnerens dukkeværksteder. Tværtimod var usikkerheden omkring, hvorvidt det kunne lade sig gøre at afholde den planlagte festival til stede nærmest en uge op til at festivalen skulle afvikles. Her var der stadig usikkerhed om regler og retningslinjer kunne tillade det.

Den første tid under corona-krisen var præget af stor forvirring og usikkerhed. Jeg svingede mellem den ene dag at være sikker på, at vi var nødt til at aflyse til den næste dag at insistere på, at vi måtte kunne gennemføre om end bare en lille del af festivalen. I denne proces var det uvurderligt at være en del af en gruppe, så man kunne vende sine tanker med andre og på den måde kvalificere dem. At vi endte med at beslutte at gennemføre, er jeg SÅ glad for i dag.

Mette Bøgelund Lerstrup Larsen, Kulturhuset Pilegården

Hvad var det der gjorde at Puppet Junior, modsat så meget andet, kunne afholdes til glæde for de Københavnske børn?

Festivalens DNA, det gode samarbejde og det økonomiske bagland

Festivalen blev fastholdt ud fra et brændende ønske om hellere at ville præsentere dukketeaterkunst for få børn end for ingen. I de underlige uger omkring påsken var det pejlemærket for arrangørgruppen. Det stod klart, at for at det skulle lykkes at gennemføre, var det en nødvendighed at gentænke festivalens form og tilpasse den de enkelte kulturhuses netværk og lokalkendskab. Tre overordnede faktorer var gældende for, at det overhoved kunne lade sig gøre:

Festivalens DNA: Puppet Junior er en udendørsfestival, som spiller for alle der kommer forbi på byens pladser. På den måde ligger der en ihærdighed og åbenhed i festivalens DNA, som har gjort det nemmere at omstille festivalen. Puppet Junior arbejder med den opsøgende scenekunst og et publikum som ikke er trænede kulturforbrugere. Den energi, det kræver at lave en sådan festival, har arrangørgruppen kunne omstille til en kreativ proces omkring, hvordan de løste corona-situationen. Heri ligger også et stærkt fælles mål, om at bringe kunsten ud til børnene, som en drivende kraft.

Det gode samarbejde: Det har været helt afgørende med samarbejdet i arrangørgruppen bag festivalen, som er særdeles velfungerende. Den gode dialog imellem aktørerne i de fire bydele, kombineret med en vis grad af risikovillighed hos alle, gav en fleksibilitet som gjorde det muligt. Samarbejdet er kun blevet yderligere styrket gennem en studietur til Festival Mondial des Theatres de Marionenettes i Frankring i september 2019. Her lærte arrangørgruppen hinanden bedre at kende og styrkede deres fælles faglige indblik i kunstarten. Det var fuldstændig fantastisk at se den respekt og kærlighed som franskmændene har til dukketeater, og det har kun givet festivalen endnu mere blod på tanden til at holde fanen højt i Danmark.

Det økonomiske bagland: En tredje væsentlig faktor er fonde og puljers risikovillighed i forhold til at fastholde støtten til festivalen. Fra alles side var der forståelse for, at kunstnerne skulle have løn, hvis der blev aflyst pga. Corona samt åbenhed for de nye planer. Uden den økonomiske fleksibilitet var det ikke lykkes.

Håndholdt, bag hække og i klasselokaler

Da Puppet Junior sprang ud på dybt vand og holdt fast i troen på, at festivalen kunne lykkes, var det op til det enkelte kulturhus at finde en model der gav mening lokalt og som var til at løfte indenfor retningslinjerne. Festivalens værkstedskunstnere blev fordelt anderledes, så de blev primære på én bydel, hvor forestillingerne turnerede rundt i alle fire bydele. De udenlandske forestillinger blev aflyst på grund af indrejseforbud, de danske teatre blev booket til en ekstra visning. Generelt var publikum særligt inviterede og intet blev annonceret offentligt for at undgå at publikum dukkede uanmeldt op.

I Børnekulturhuset Sokkelundlille på Utterslev Torv fik de glæde af deres hæk, da de bag den kunne afholde aktiviteter udendørs og samtidig være skjult for nysgerrige blikke. Beliggenheden ved kulturhuset gav også adgang til håndvask og toilet. Det indebar et større opmålings- og afmærkningsarbejde for at sikre sig, at børnene sad med afstand og stadig kunne opleve forestillingerne og deltage i værkstederne.

I Brønshøj var Kulturhuset Pilegården også glad for deres have der ligger afskærmet, og her blev forestillingerne afviklet bag opsat hegn og med god plads mellem børnene. Værksteder blev afviklet senere, og som de eneste indendørs.  

I Børnekulturhus Ama´r på Øresundsvej blev Puppet Junior gennemført i en udgave, der henvendte sig mere direkte til skolerne. Dels blev der spillet forestillinger på en plads ved kulturhuset for indbudte skoleklasser og med afmærkninger. Samtidig blev en lokal kunstner sendt ud i 20 skoleklasser og lave dukker.

På Nørrebro rykkede Osramhuset aktiviteterne fra Den Røde Plads ud på 7 forskellige lokaliteter – fritidshjem, børnehaver, skoler og bemandede legepladser og afviklede dem i samarbejde med medarbejdere der.

Fordelen ved at være i skole- og institutionsregi, var at på skolerne gjaldt andre retningslinjer, og det sikrede at rigtige mange børn fik mulighed for at deltage i festivalen. Det var eksempelvis muligt at spille for flere børn end det gældende forsamlingsforbud på 50 i det offentlige rum.

Begejstring og magiske øjeblikke

Så Puppet Junior blev alt andet end spektakulære markedsdage. Det blev et tæppe af aktiviteter spredt udover byen. For publikum var det måske ikke så synligt, at de var en del af festivalen, men blandt kunstnere og arrangører var det en kampgejst, glæde og samhørighedsfølelse omkring at løfte denne særlige opgave.

Det gik nemlig over al forventning! Selvfølgelig blev det noget helt andet end først tænkt, men i bund og grund handlede det om at give børn nogle magiske, kulturelle øjeblikke og det kom festivalen i mål med. Corona kom ikke til at fylde for meget, da festivalen først var i gang. Alle var mere garvede da det blev juni måned, end da beslutningen om at gennemføre blev taget, og det gjaldt også lærere og pædagoger, så alle var trygge ved retningslinjerne med afstand, sprit og rigtig god håndhygiejne.

Vi er ikke i tvivl om at det var det allerbedste at afholde festivalen. Det var både rørende og meget hjertevarmt at opleve den glæde og faktisk også taknemmelighed der både kom fra publikum og spillere. Det cementerede vores opfattelse af at det er svært at undvære teater og samværet om dette. Kort sagt – det var det hele værd!

Conni Humeniuk Christensen, Børnekulturstedet Sokkelundlille

Festivalen oplever desuden at den nye form førte noget andet med sig - ved at bringe kunsten helt ud til børnene i deres hverdag på skoler og institutioner. Her var både børn og voksne på hjemmebane og især de voksne fik ekstra overskud til at være med, og blive inspireret af værkstederne. De var heller ikke på samme måde afhængige af at skulle hjem til frokost og frikvarter, det var en befrielse for alle og gav ekstra ro til fordybelse.

Festivalen blev afviklet, og det er arrangørerne meget lykkelige for. At se børnene blive optaget og indfanget af de fantastiske dukkeforestillinger, og at høre dem grine fra hjertet, at høre begejstrede beretninger fra lærere om, hvordan de har lavet egne dukker i værkstederne i de københavnske bydele, var simpelthen alle spekulationer og corona-relaterede besværligheder værd.

Det har været så tydeligt at mærke den særlige begejstring hos både os (arrangører), skolerne og kunstnerne over at komme i gang. Ja vi vil næsten beskrive det som et unikt glædeskabende gensyn efter en mærkelig tid med isolation. Det har lært os noget om, at det er SÅ vigtigt at komme i gang, at ´the show must go on´, hvis der overhovedet er en lille sprække af mulighed for at gøre det.

Katrine Wallevik, Børnekulturhus Ama´r

Eftertanke – spor efter en mærkelig tid

Så nu er Puppet Junior 2020 veloverstået og alle tankerne og uvisheden begynder at blive glemt som hverdagen melder sig. I arrangørgruppen opsummerer de erfaringerne fra denne helt særlige periode med blik på både indholdsmæssige og samarbejdesmæssige aspekter.

Indholdsmæssige: Dét at festivalen rykkede ud på skoler og institutioner med så stor succes, giver overvejelserne om, at festivalen fremadrettet kan have en længere optaktsperiode med værksteder mv. på skole, fritidshjem og børnehaver. Det kan udvide og fordybe den værdi festivalen skaber og give flere muligheder for at inddrage børnene og understøtte deres kreativitet gennem møder med kunstnere på deres hjemmebane.

Der er også gjort gode erfaringer med udendørsværksteder, hvor der var en fordybelse og koncentration som var helt særlig. At sidde med hver sin pakke med materialer og kunne fokusere udelukkende på sin egen proces uden at behøve at forholde sig til, hvad de andre gør kunne noget ganske særligt.

Samarbejde: For alle arrangørerne har det været afgørende med den fælles vilje til at få tingene til at ske, og det fælles mål om mødet mellem børnene og kunsten. Det har givet en tro på, at rigtig meget kan lade sig gøre. Det har vist hvor langt gruppen bag festivalen kan nå sammen og hvor vigtigt det er at stå sammen.

Der var meget livsbekræftende at vi trodsede corona og holdt fast i at bringe kunsten ud til børnene. At det kunne lade sig gøre, og at vi bakkede hinanden op og fandt løsninger og fik ting til at ske. Jeg kunne ikke have gjort det alene, så det har bekræftet mig i, hvor vigtigt Puppet Junior-samarbejdet er. På samme måde er jeg blevet bekræftet i betydningen af mit arbejde og netværk på Nørrebro.

Corona bliver en tid vi aldrig glemmer, og jeg tror oplevelser fra denne tid har sat ekstra dybe spor fordi tiden har været så speciel. Ud fra det er jeg meget taknemmelig for at tage dette med mig.

Marie Blædel Larsen, Osramhuset

Nu er kulturhusene godt i gang igen med børnekulturarbejdet i København, et arbejde som coronoaudgaven af Puppet Junior 2020 kun har bekræftet dem i hvor særdeles vigtigt er.

Se mere: http://puppetjunior.dk/ og https://www.facebook.com/PuppetJunior/

Kulturhusene i Danmark har etableret en Instagram profil, som hver uge overtages af et af vores medlemmer. Her får de mulighed for at præsentere deres hus, og opdatere os på hvilke arrangementer der finder sted i løbet af hverdagen. I slutningen af ugen er det så huset selv, der giver stafetten videre til et andet hus.

Indtil videre har følgende medlemmer haft æren af KHiDs instagram profil:

Kulturcosmos i Viby Sjælland, Huset Aalborg i Aalborg, Nicolai i Kolding, Nygadehuset i Aabenraa, Godsbanen i Aarhus, Ungdomskulturhuset i Aarhus, Kulturhuset Galaksen i Værløse og Aktivitetshuset Flensborg.

Følg med på kulturhusene.dk på instagram og se de flotte billeder og spændende arrangementer som vores medlemmer flittigt deler ud af!

At etablere netværk og skabe mulighed for sparring kulturhusfolk imellem, er en væsentlig del af det, KHiD står for. Muligheden for at vende både gode ideer og aktuelle problemstillinger er noget af det, der trækker, når vi mødes til vores to årlige arrangementer; hustræf og visionsseminar.

Men måske hører du til dem, der gerne vil mødes lidt oftere – måske i en mindre ERFA-gruppe, hvor man lærer hinanden endnu bedre at kende og kan drøfte helt specifikke emner.
Så læs med her!

Fra bestyrelsens og sekretariatets side vil vi gerne bakke op om at få etableret flere netværksaktiviteter, og håbet er selvfølgelig, at kulturhusfolk med tiden vil mødes på kryds og tværs og få etableret stærke bånd – også udenom de to årlige arrangementer, som KHID står for.

I første omgang lancerer vi her en ”pilot-ERFA-gruppe” med start 2. december 2019. Det er Caroline Stokholm Clemmensen, leder af KulturCosmos i Viby Sj, der inviterer (se vedhæftede), og man tilmelder sig direkte til Caroline.

Er du ikke en del af målgruppen til lige netop denne ERFA-gruppe, men har du lyst til at være tovholder på en tilsvarende gruppe, så hjælper vi gerne! Det kan være, at du er frivillig og gerne vil mødes med andre frivillige, arbejder med PR og kommunikation og gerne vil mødes med andre kommunikationsmedarbejdere - eller det kan være, at du har et specifikt emne, du gerne vil drøfte. Om det er bookingsystemer, koncertprogrammer, cafedrift, fundraising, børnekultur eller noget helt andet er op til dig og dit behov.
Hvor mange I skal være, og hvor ofte skal mødes – er også op til dig. Men tag et kig på invitationen fra Caroline og se, om den kunne danne skabelon for den ERFA-gruppe, du drømmer om at være en del af.

Skriv så gerne ind til sekretariatet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så formidler vi din ERFA-gruppe invitation videre i netværket, og hjælper med at sætte dig i forbindelse med andre med samme interesse.

Helt centralt i Roskilde, tæt på stationen ligger kulturhuset INSP! – en beliggenhed, der nærmest ikke kan blive bedre. Men huset ligger midt på en byggeplads, der gør adgangsforholdene mildt sagt vanskelige, og derudover har INSP ovenikøbet til huse i lokaler, der selv trænger til en kærlig hånd. Bygningerne er nemlig et nedlagt skoleslagteri.

Heldigvis har INSP dog fået bevilget midler til en omfattende renovering af huset fra Realdanias kampagne Underværker, der støtter ”projekter i det byggede miljø, som er drevet af frivillige kræfter”.
Så nu glæder INSP!’s konstituerede leder, Camilla Martens, sig til snart at kunne se frem til nogle bedre og mere funktionelle rammer.
Hun giver også gerne gode råd videre til andre, der overvejer at søge midler til byggeprojekter:

”Tålmodighed og resurser er nøgleord, for en byggeproces tager tid, der skal godkendelser til, og man skal kunne arbejde med projektet løbende”, siger Camilla, der dog ikke tøver med at opfordre andre til at søge penge i Underværker, både i større og mindre skala.

Her skal man også være obs på, at der er det særlige led i proceduren, at man for at komme igennem det første nåleøje skal opnå mindst 200 likes på Underværkers hjemmeside. Først herefter får man sit projekt vurderet af et bedømmelsesudvalg.

”Sørg for at få mobiliseret netværket, inden I går på”, lyder endnu et godt råd fra Camilla. INSP lavede selv en film til Realdanias hjemmeside, som kan ses her, hvor du også kan læse mere om projektet. De fik 535 likes og har fået et støttebeløb på 1.000.000 kr., hvilket er maximum.

I INSP er mottoet ”skab selv sammen”, og de frivillige er helt centrale i huset. Når projektet går ind i selve byggefasen, så er det meningen, at de frivillige skal være med til selve renoveringen. Derfor håber man i huset på at kunne aktivere nogle unge, der gerne vil blive klogere på, hvordan man løser forskellige praktiske og håndværksmæssige opgaver – fx hvordan man sætter nye vinduer i – og derfor er det også essentielt, at man får fat i nogle håndværkere, der er indstillet på at indgå på de præmisser og lære fra sig undervejs.
Men denne måde at arbejde på, er heldigvis ikke ukendt for INSP, så den del af processen glæder man sig til at komme i gang med.

Læs mere om INSP! På https://www.insp.dk/ og om Underværker på https://www.undervaerker.dk/

Næste ansøgningsfrist til Underværker er den 16.september 2019 kl. 12.
Der bliver yderligere en ansøgningsrunde i foråret 2020.

Opsamling og gode råd til andre arrangører

Af Sofie Franck Olesen & Marie Blædel Larsen

2200 Børn & Musik er en velfungerende børnemusikfestival, der hvert år finder sted på Nørrebro i København. Festivalen er unik, da den arrangeres af en række offentlige og private aktører. Bl.a. involverer samarbejdet 4 forvaltninger i Københavns Kommune, 3 boligselskaber, en musikforening og 2 frivillige foreninger.Denne artikel er skrevet for at opsummere de gode erfaringer og videreformidle dem til andre, der har interesse i lignende projekter. Enhver kontekst er unik, men er der alligevel nogle fælles træk, som kan inspirere andre? Det undersøgte BA i sociologi Sofie Franck Olesen gennem kvalitative interviews med hovedaktørerne i projektet.

Undersøgelsen munder ud i 4 anbefalinger til tværfagligt samarbejder og samskabelsesprojekter:
1) Fælles mål og engagement
2) Fokus på ligheder frem for forskelle
3) En forståelse af, at vi kan nå længere sammen end hver for sig
4) Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling

"Jeg synes, at det fungerer fantastisk, sådan som det kører ... En cadeau til Kultur N – det bliver planlagt ordentlig, og PR. Det gør det meget nemmere at gennemføre, fordi det er velkoordineret. Folk ved hvad de skal. Det er detaljerne, som gør det nemt eller svært."
Jan Irhøj, DPA, Tovholder for musik og teknik på 2200 Børn & Musik

Bag om 2200 Børn & Musik

2200 Børn & Musik bygger på et tværfagligt samarbejde mellem (Se organisationsdiagram på billede nedenfor):

•  Osramhuset (Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune)
• Danske Populær Autorer (DPA) – Komponistforening
• Den bemandede legeplads HTØ (Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune)
• De boligsociale enheder: Os fra MimersKvarter (Vibo), Vores Kvarter (Bo-Vita) og Nørrebrobyggerne (AKB)
• 4 folkeskoler (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune) som deltager i skoleforløb og synger kor på festivalen. Et samarbejde med Mere Musik til Byens Børn.
• RCYN (Socialforvaltningen, Københavns Kommune) deltager med deres kaffevogn
• Foreningerne Global Kidz og Goldschmidt Musikakademi optræder
• Frivillige fra CPH Volunteers og boligområderne

Festivalen har eksisteret siden 2013 og har ca. 4000 årlige besøgende. Festivalen præsenterer børn for original musik, der hvor de bor og leger, og inviterer dem til at deltage på flere måder. Festivalen afvikles tre steder: Torsdag og fredag på Den bemandede legeplads HTØ i Hans Tavsens Park, lørdag i Thorsparken ved ’Os fra Mimerskvarter’, og søndag på Krakas Plads ved ’Vores Kvarter’ og ’Nørrebrobyggerne’. Fokus for 2019 var at inddrage flere børn fra boligområderne gennem musikworkshops inden og musikværksted på selve festivalen.2200 Børn & Musik er støttet økonomisk af DPA og Mere Musik til Byens Børn. I 2019 fik festivalen desuden tilskud fra Københavns Musikudvalg, Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg.

Anbefaling 1: Fælles mål – eller flere mål der mødes i et fælles

For at skabe et meningsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man gør sig klart med hvilket formål, man indgår som aktør. Samarbejdet fungerer godt, fordi alle har en bid af hinandens formål i sit eget og der opstår et stærkt fællesskab om projektet. Med tydelige formål er det nemmere at aftale, hvordan projektet skal formes og hvordan alles arbejde og ønsker imødekommes.

Samarbejdet i 2200 Børn & Musik fungerer godt, er alle arrangørerne enige om. En af de grunde, der fremhæves, er, at alle har et klart formål med deres deltagelse i festivalen. Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter, siger det således:

”Jeg tror noget af det vigtigste er, at man gør sig klart, hvorfor man vil det her. Hvad er formålet med det her? Det er vigtigt, for hvis du ikke har et formål med det du laver, så bliver det meningsløst. Det betyder ikke, at vi skal have samme formål, men vores formål skal matche hinanden.”
Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter

For de boligsociale enheder er det vigtigt, at festivalen ligger i weekenden, da det giver dem bedre mulighed for at inddrage beboerne aktivt i arrangementet. At inddrage børn og familier i udsatte boligområder er en del af deres daglige arbejde, hvilket de får mulighed for at gøre gennem 2200 Børn & Musik. Et formål for Osramhuset er at sprede kulturtilbud for børn i byen, særligt dem som ikke selv opsøger kultur. Ved at imødekomme de boligsociale enheders ønske om et weekendarrangement, når de ud til flere familier og kulturen bredes dermed endnu mere ud.

Anbefaling 2: Fokuser på alt det vi har fælles

I forlængelse af, at det er vigtigt at have et klart formål med deltagelsen, er det også afgørende, at man i et tværfagligt samarbejde fokuserer på ligheder fremfor forskelle. Hvor er vi enige? Hvad er vores fælles mål? Et tværfagligt samarbejde skaber et nuanceret projekt, fordi man arbejder på forskellige måder og derfor har forskellige tilgange og muligheder. Man skal ikke være bange for at være for gavmild og give noget af sig selv. Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik, beskriver det således:

”Jeg oplever, at mange tænker fagkasser og forvaltningskasser og min erfaring er bare, at hvis man tør tage det første skridt og tør række ud og sige, at jeg gerne vil det her, kan du se en idé i det, så er det ofte at folk gerne vil og kan se en idé i det.”
Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik

Anbefaling 3: I fællesskab når vi mere end på egen hånd

I forlængelse af det fælles mål er det afgørende, at projektet bidrager til den vision, aktørerne har, og at de gennem projektet opnår større/bedre/andre resultater end de kan på egen hånd. Lise Lunderskov fra HTØ. legepladsen fortæller:

”Det giver mig virkelig meget at være med i det fællesskab. Det giver et løft i hverdagen. Det er sjovt at samarbejde og lave noget på tværs og få nogle ideer der bliver til noget. Og så at det giver mening det vi laver, for børnene. Det er rigtig vigtigt. Vi kan se, at vi kan få ting til at vokse på tværs af forvaltninger eller på tværs af privat og offentlig. Det er vigtigt for mig. Jeg elsker at være i sådan nogle samarbejder.”
Lise Lunderskov, legepladspædagog på Den bemandede legeplads HTØ

2200 Børn & Musik indgår i flere af aktørernes vision om, at alle børn møder kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom. Gennem festivalen gøres en ekstra indsats for at nå ud til de børn og familier, der normalt ikke opsøger musikoplevelser. 2200 Børn & Musik er en festival i børnehøjde, ved at børnene inddrages mest muligt i festivalen, for på den måde at mærke de musikalske oplevelser på egen krop. Inddragelsen sker blandt andet gennem skolesamarbejder med de lokale skoler og workshops i boligområdernes gårde, hvilket skaber tryghed og nærvær mellem børn og musikere. Børnene optræder sammen med musikerne, hvilket gør, at de bidrager med noget - de bliver synlige og får en stemme. Derudover repræsenterer flere af de optrædende kunstnere og grupper, fritidstilbud som børnene efterfølgende kan tilmelde sig – herunder Goldschmidts Musikakademi og Global Kidz. Gennem dette får børnene et konkret indblik i hvilke fritidsaktiviteter, der eksisterer i lokalområdet.

For DPA giver 2200 Børn & Musik muligheden for at præsentere musik der er skrevet og komponeret til målgrupperne i nye rammer og derved sprede kendskabet til dansk komponeret børnemusik. Det er sangskriverne og komponisterne, der formidler, spiller og samarbejder med børnene, hvilket understøtter og forstærker børnenes møde med den professionelle musik.

Med visionen om, at alle børn skal opleve kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom, er det afgørende, at festivalen er lokalt forankret. Her spiller det tværfaglige samarbejde en væsentlig rolle. Festivalen foregår i nærområdet, hvor børn bor og leger, fordi det øger chancen for, at lokale beboere deltager. Da de boligsociale enheder og den bemandede legeplads til hverdag har direkte kontakt med beboerne og brugerne, og dermed kan sprede ordet om festivalen, bidrager de til festivalens legitimitet og lokale forankring. Festivalen opnår derigennem et større tilhørsforhold til lokalområdet.

Anbefaling 4: Forventningsafstemning og gør det du er bedst til

Hvordan findes det fælles fodslag i et tværfagligt samarbejde? De involverede aktører kommer med forskellige kompetencer og netværk. Et tværfagligt samarbejde giver mening, når man varetager de opgaver, som man har kompetencer og netværk til at varetage – alle kan noget forskelligt og er forskellige steder, derfor giver det mening, at alle gør noget forskelligt. Det er ligeledes helt afgørende, at man har styr på de opgaver, man påtager sig, samt at der er centrale personer til at holde overblikket og samle trådene.
I 2200 Børn & Musik er der to centrale koordinatorer. Den ene fra Osramhuset står for fundraising, PR samt de overordnede ting omkring afviklingen. Den anden fra DPA står for alt det tekniske samt sikre at det musikprogram der præsenteres, passer til publikum, indholdet og rammen.

Der sker en forventningsafstemning ved de løbende møder i projektgruppen. Her er det afgørende, at der meldes klart ud, hvad man forventer af hinanden. Forventningsafstemningen skaber tryghed og tillid til, at samarbejdspartnerne kan regne med, at man hver især udfører det arbejde, der er forventet af en. I et stort arrangement som 2200 Børn & Musik er det vigtigt, at samarbejdspartnerne er stabile og har styr på sine opgaver. En velkoordineret planlægning og en tydelig ansvarsfordeling, gør det også mere overskueligt for nye aktører at indgå i projektgruppen.
Trods de faste rammer er det vigtigt, at der er plads til at diskutere nye idéer til festivalen, så den kan udvikle sig. Dette sker bl.a. til evalueringsmøder i projektgruppen, efter festivalen har fundet sted.

Opsamling: Fire anbefalinger der spiller sammen

Rapporten undersøger hvorledes erfaringer fra det tværfaglige samarbejde i 2200 Børn & Musik, kan danne grundlag for anbefalinger til andre, der ønsker at arbejde tværfagligt og med samskabelse.
2200 Børn & Musik bygger på et stærkt fællesskab, hvor de involverede brænder for og kan se en mening med at deltage i festivalen. Aktørerne realiserer hver især deres eget formål/vision gennem samarbejdet, og oplever at festivalen bidrager med noget, som de ikke selv ville kunne løfte. Fokus i arrangørgruppen er på det fælles og at skabe noget for de besøgende – børnene! Engagementet og interessen i at deltage eksisterer i alle led - fra arrangørgruppen over musikerne og til lærerne fra skolesamarbejdet. En engageret gruppe er med til at gøre 2200 Børn & Musik til en velfungerende festival. Det professionelle netværk, der skabes gennem det tværfaglige samarbejde omkring festivalen, bruges flittigt i andre arbejdssammenhænge, fordi arrangørerne lærer hinanden at kende og erfarer, at det fungerer.
Fælles mål, Fokus på ligheder frem for forskelle, En forståelse af, at vi kan nå længere sammen, samt Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling er fire anbefalinger, der hænger sammen og gensidigt betinger hinanden.

Se mere: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/

Video fra 2019: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/videos/2461401787421328/

For yderligere information kontakt Marie Blædel Larsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., / Jan Irhøj: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fotos: Marie Blædel Larsen og Anna Hald Wilbour Rasmussen

Ovenstående tekst kan også downloades som pdf herunder 

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her

Da Kulturhusene i Danmark er aktivt medlem af Folkebevægelsen mod ensomhed, er det nu muligt at søge midler til fællesspisningsarrangementer i uge 17 hvor ”Danmark spiser sammen”.

Med en donation fra K-salat er det i år muligt, at søge op til 5.000 kr til et arrangement, der har til formål at danne fællesskaber imellem mennesker, der ikke normalt mødes på tværs af kultur, sprog og nationalitet.
For at kunne søge støtte til projektet, skal man gå sammen med mindst én anden medlemsorganisation af Folkebevægelsen mod ensomhed om ansøgningen og afholdelse af arrangementet.

Vi håber at flere medlemshuse har lyst til at støtte op den gode sag.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 6. marts kl. 12.00. 2019
Man kan forvente svar på ansøgningen sidst i uge 11/først i uge 12 2019.

Her er kriterierne, som skal opfyldes for at få støtte til et arrangement under Danmark Spiser Sammen:

- Det overordnede formål med spisearrangementet skal være at skabe rummelige fællesskaber, hvor der er plads til mennesker, der føler sig ensomme.

- At din organisation er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

- Der støttes med max. 5000,- kr. Det er tilladt at have deltagerbetaling på sit arrangement.

- Man skal selv kunne afholde udgifter. Støttebeløbet udbetales efterfølgende, når regnskab og beskrivelse af arrangementet er modtaget.

- Der skal være fokus på det gode værtsskab.

- Der skal være tale om et spisearrangement, hvor man mødes over et måltid.

- Det skal angives tydeligt, hvem der er ansvarsperson og hvilken organisation man repræsenterer.

- At spisearrangementet skal afholdes i samarbejde med et (eller flere) andet medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

- At spisearrangementet afholdes i uge 17, 2019.

- At spisearrangementerne, der afholdes for tilskuddet, tydeligt kommunikeres som et Folkebevægelsen mod Ensomheds (FmE) arrangement under Danmark Spiser Sammen.

- Det skal kommunikeres at arrangementet er støttet af K-Salat (der gennem en donation har muliggjort denne støttepulje).

- K-Salat udlodder besøg af en food-truck i løbet af sommeren/efteråret (m. gratis forplejning til max. 40 personer fra ens forening el.lign.) til ét af de arrangementer, der lægges på www.danmarkspisersammen.dk. Der trækkes lod efter uge 17 og vinderen får direkte besked.

- Arrangementet skal oprettes på www.danmarkspisersammen.dk

- Der kan søges om støtte til mad, service (f.eks bestik, tallerkener og servietter), aktiviteter, underholdning, annoncering og transport af deltagere, der ikke selv kan komme frem.

- Der kan ikke søges om støtte til kommercielle begivenheder eller virksomheder, partipolitiske aktiviteter, enkeltpersoner eller driftsudgifter.

Efter arrangementet ønskes en afrapportering med en Kort beskrivelse af hvordan arrangementet gik samt regnskab senest 1. juni 2019.

- Ansøgning modtages kun via dette online ansøgningsskema her.

Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Den tredje weekend i august sker der altid noget særligt i Nødebo. Allerede fra fredag aften er der livlig aktivitet, og hele lørdagen kan man stå på første sal i Forsamlingshuset Nødebo Kro og betragte det hektiske mylder af folk, der bærer ting rundt mellem de opstillede borde i gården. Der gøres klar til et af årets største events: Søndagens loppemarked.

Loppemarkedet er husets hjerte i mere end én forstand. For det første har det rigtig stor lokal opbakning. Mere end hundrede frivillige hjælper til med afviklingen hvert år, og året igennem donerer de lokale deres aflagte ting og sager, der opbevares i laden til venstre for hovedbygningen, indtil det igen bliver den tid på året. Men loppemarkedet er også husets økonomiske hjerte, for her sælges hvert år for ca. en kvart million, der tikker direkte ind i husets økonomi og bruges til at holde stedet levende og aktivt.

Men måske er det forkert at tale om et enkelt hjerte. I så fald hører der også lunger og andre livsvigtige organer til. Fx er der bankospillet, der foregår hver tirsdag aften året rundt. Uden afbrydelser. Og så er der nytårsballet, fredagscafeen, koncerterne, spiseklubberne, vævestuen, stavgængerne og modeltogsentusiasterne i FUT – for ikke at tale om husets kage, nøddetærten, der altid har været en fast del af repertoiret i husets cafe. Aktiviteterne er mange og brogede – ja faktisk så omfattende, at det kan være svært at forstå, at de kan holdes i gang alene ved hjælp af frivillige kræfter. Men det kan de og gør de – nu på 41-tyvende år.

Ingen ligusterfascisme
Forsamlingshuset fik liv i 1977, da en gruppe borgere besluttede at købe byens økonomisk trængte kro og gøre den til et kulturelt samlingssted. Et åbent hus, hvor folk kunne putte det ind, som de havde lyst til. Man valgte bevidst at kalde det ”forsamlingshus” og ikke ”kulturhus”. Det klang lidt for kommunalt, syntes man dengang.

Men hvordan holder man liv i et frivilligt drevet hus i mere end 40 år? Hvordan organiserer man sig, så både økonomi og engagement bliver ved at vokse og ikke går i stå?
Det har ægteparret Knud og Grete Ebbesen lovet at svare på en solskinsformiddag i november over en kop kaffe i ”Driverhuset” – et lokale med udestue-feel og den smukkeste udsigt over Esrum Sø. De har begge været med fra start, og de er stadig aktive både i kulturudvalget og i et af de ”buffisthold”, der bemander cafeen.

Men hvad er det præcis, der er nerven – eller hjertet, igen, om man vil? For det første er det et ønske om, at der skal ske noget. Man fornemmer, at huset er et centrum for byen og skaber sammenhold. 620 af byens 2000 indbyggere (inklusive børn), er medlemmer af huset. ”Vi har fået skabt en fælles holdning her i byen”, siger Grete. ”Vi ved, at vi kan skabe noget, hvis vi går sammen. Det er ikke ligusterfascismen, der hersker i Nødebo.” Og hun tilføjer, at forsamlingshuset faktisk er gået hen og blevet et salgsargument, når der udbydes huse i byen.

Derudover er der en stor hittepåsomhed, både når det gælder aktiviteter og den finansiering, der skal til. Alle aktiviteterne styres af udvalg med egne budgetter, hvis formænd vælges direkte på den årlige generalforsamling. Så der er mange kokke med til at skabe den store kulturbuffet. Og ansvaret er man selv nødt til at tage, for der er kun en vicevært ansat og ingen stor kommune i ryggen. ”Beslutningskompetencen skal ud til folk i udvalgene, så de frivillige selv er med til at bestemme. Ellers gider de ikke,” fremhæver Knud.

Økonomiske løsninger
En del af husets succes ligger også i evnen til at se de økonomiske løsninger, der måske ikke ligger lige for og at turde tænke lidt alternativt. Med kun begrænset kommunal driftstøtte skal huset selv generere de midler, der skal til for at skabe aktivitet. Det kræver kreativitet og vedholdenhed.

Driftsmæssigt har man fundet en lidt utraditionel form, hvor huset er skilt ad i to dele, nemlig en selvejende institution, der står for drift af selve bygningen, inklusive udlejning af lokaler og cafedrift – og en støtteforening, der primært står for aktiviteter, og som lejer sig ind i lokalerne. Det giver mulighed for at fordele de økonomiske dispositioner alt efter, hvad der er smartest. Fx kan støtteforeningen afholde bankospil uden at skulle betale moms, mens diverse inventar indkøbes af den selvejende institution, hvorved momsen kan trækkes fra.

Derudover har man det princip, at alle betaler. Selvom man er frivillig, betaler man entre til koncerter. På den måde sørger man for at opretholde en stabil og nogenlunde forudsigelig billetindtægt.
Og ved at operere med et medlemsprincip, hvor adgang til brug af husets lokaler er betinget af et medlemskab, så driver man ikke konkurrenceforvridende virksomhed. Medlemskaberne giver selvfølgelig også en kontingentindtægt – og samtidig udløser det også Hillerød Kommunes største tilskud til et forsamlingshus.

Et sejlivet hus
Men det har ikke været lige ud af landevejen i alle de mange år. Slet ikke. Ganske får år efter etableringen, i 1985, brændte kroen ulykkeligvis ned i en pyromanbrand. Det var dog op på hesten igen, og alt blev heldigvis genopbygget af forsikringen. Der er blevet samlet både underskrifter og penge ind af flere omgange. Der har i tidens løb både været svind i kassen og underskud på driften med en deraf følgende gæld. Men indtil nu har man knoklet på og fundet løsninger. Som fx den gang tilbage i 1979, hvor man gik fra hus til hus for at skaffe 300.000 kr. ved hjælp af den samme type fradragsberettigede ”forsørgelseskontrakter”, som de daværende gæstearbejdere benyttede til at sende penge til familien i hjemlandet.

Men det var dengang. Hvilke udfordringer står huset med i dag? Heldigvis er der ikke nogen store, sorte skyer på himlen. Man er i gang med et generationsskifte, hvor børnefamilierne kommer ind og begynder at være aktive i huset. Det sætter ind i mellem gang i nogle værdimæssige diskussioner, fx om betydningen af medlemsfordele og foreningsformalia, hvor Knud og Grete Ebbesen mærker, at tiderne har ændret sig.
Men den omstilling er huset godt i gang med. Nødebo Kro anno 2018 rummer både de gamle traditioner og de nye strømninger – og virker parat til at tage mindst 40 år mere som frivilligt drevet forsamlings-(kultur)-hus.

Fredag 21. sept. blev det første netværksmøde i projektet ”På kanten af kulturen” afholdt i kulturhuset KU:BE på Frederiksberg i Kbh. På mødet blev repræsentanter fra 9 kulturhuse i hele landet introduceret til projektet, der jo har som mål at udvikle metoder til inddragelse af unge i kulturhusene. Deltagernes meget forskellige erfaringer og baggrunde blev præsenteret, de aktiviteter der allerede er afholdt blev præsenteret og forventningerne til projektet blev fornuftigt afstemt. Det særlige ved projektet er måske især det ”iterative” projektdesign, der kort beskrevet giver rigtig meget plads til selve processen og derfor forholder sig åbent til de konkrete resultater.

Projektledelsen (Det Antropologiske Foretagende) præsenterede også et par konkrete cases om hvordan unge helt konkret modtages og inddrages i projektet, og som netværket relaterede til erfaringer fra egne huse. Det var også en øjenåbner, da netværksdeltagerne senere på en rundtur kortlagde alle rum og etager i KU.BE og med farvede klistermærkermarkeringer på en plantegning af, hvor unge f.eks kunne forvente at få plads og rum, uden at der var sandsynlighed for konflikter med de øvrige brugere. På trods af den meget åbne arkitektur, viste huset sig måske i virkeligheden at være mindre åbent for unge, end man umiddelbart forestiller sig. Afsluttende fik netværket til opgave forsøge sig med kortlægnings-værktøjet på egne huse og i den proces også forsøge at forbedre selve værktøjet til gavn for andre kulturhuse i Danmark.

Læs mere om projektet her