At etablere netværk og skabe mulighed for sparring kulturhusfolk imellem, er en væsentlig del af det, KHiD står for. Muligheden for at vende både gode ideer og aktuelle problemstillinger er noget af det, der trækker, når vi mødes til vores to årlige arrangementer; hustræf og visionsseminar.

Men måske hører du til dem, der gerne vil mødes lidt oftere – måske i en mindre ERFA-gruppe, hvor man lærer hinanden endnu bedre at kende og kan drøfte helt specifikke emner.
Så læs med her!

Fra bestyrelsens og sekretariatets side vil vi gerne bakke op om at få etableret flere netværksaktiviteter, og håbet er selvfølgelig, at kulturhusfolk med tiden vil mødes på kryds og tværs og få etableret stærke bånd – også udenom de to årlige arrangementer, som KHID står for.

I første omgang lancerer vi her en ”pilot-ERFA-gruppe” med start 2. december 2019. Det er Caroline Stokholm Clemmensen, leder af KulturCosmos i Viby Sj, der inviterer (se vedhæftede), og man tilmelder sig direkte til Caroline.

Er du ikke en del af målgruppen til lige netop denne ERFA-gruppe, men har du lyst til at være tovholder på en tilsvarende gruppe, så hjælper vi gerne! Det kan være, at du er frivillig og gerne vil mødes med andre frivillige, arbejder med PR og kommunikation og gerne vil mødes med andre kommunikationsmedarbejdere - eller det kan være, at du har et specifikt emne, du gerne vil drøfte. Om det er bookingsystemer, koncertprogrammer, cafedrift, fundraising, børnekultur eller noget helt andet er op til dig og dit behov.
Hvor mange I skal være, og hvor ofte skal mødes – er også op til dig. Men tag et kig på invitationen fra Caroline og se, om den kunne danne skabelon for den ERFA-gruppe, du drømmer om at være en del af.

Skriv så gerne ind til sekretariatet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så formidler vi din ERFA-gruppe invitation videre i netværket, og hjælper med at sætte dig i forbindelse med andre med samme interesse.

I foråret 2019 tog Landsforeningen Kulturhusene i Danmark initiativ til afholdelsen af fem lokale seminarer i hhv. Sønderborg, Kolding, Aalborg, Viby Sj og København, som bragte kulturhus- og biblioteksfolk sammen til en snak om berøringsflader, fælles værdier og strukturelle forskelle.

Tilsammen tegnede debatten og de mange synspunkter, der kom frem, et mangefacetteret men dog tydeligt billede af to slags kulturinstitutioner, der på mange måder har meget til fælles, men som også har hver sin egenart. Det følgende er nogle af hovedlinjerne fra disse drøftelser.

I den lokale kulturpolitiske dagsorden i kommunerne, er der meget på spil, når budgetterne lægges, og de sparsomme midler fordeles til de lokale kulturinstitutioner, organisationer og foreninger. Det er en fordelingspolitik, der gør alle kulturinstitutioner til konkurrenter – men måske i særlig grad kulturhuse og biblioteker. For hvad er forskellen egentlig? Kan de det samme? Eller sagt med andre ord: er kulturhuse blot biblioteker uden materialesamlinger?

Svaret er nej – mener vi i Kulturhusene i Danmark – for kulturhuse og biblioteker kan og skal noget forskelligt, og begge institutioner bidrager hver især med noget væsentligt til det lokale kulturliv.
Lokalsamfund er tilsvarende forskellige, og der kan derfor ikke findes en one size fits all på dette område. Men man kan læne sig op ad de gode erfaringer og prøve at undgå at gentage de dårlige.

Kerneopgaver og værdier
Biblioteker og kulturhuse deler en lang række værdier med rod i folkeoplysningen om dannelse og demokratisk medborgerskab. Som kulturhusleder, Michael Marino fra Huset i Aalborg, så fint formulerer det: ”Kulturhuse, biblioteker og folkeoplysningen kan skabe fællesskaber og en kulturelt bevidst befolkning, som et modtræk til en eventkultur, hvor borgerne står med hænderne ned langs siderne”.

I den kulturelle arbejdsdeling mellem kulturhuse og biblioteker, er der en fællesmængde af aktiviteter som kan finde sted både det ene sted og det andet sted. Og det kan se ud som om, at denne fællesmængde vokser og at forskellene imellem biblioteker og kulturhuse udviskes.

For mange biblioteker er litteraturformidling og læsning stadig i fokus, men praksis omkring udbuddet af øvrige kulturaktiviteter er under forandring. Man flytter sig fra at have materialesamlingerne som det primære omdrejningspunkt. ”Vi formidler ikke materialer – vi formidler indhold,” siger en biblioteksleder. I begyndelsen var der skepsis over for, om et event om fx healing lå inden for bibliotekets ramme. Men det blev budt velkommen med den argumentation, at biblioteket også formidlede bøger om healing.

Kigger man på de enkelte institutioners formulerede visioner, kan de ofte byttes ud, fordi indholdet reelt er det samme. Eksempelvis: ”Huset varetager rollen som et moderne forsamlingshus. I XX-huset mødes mennesker om fælles interesser på tværs af samfundslag, aldersgrupper, kulturer og religioner. XX-huset understøtter, at ting kan ske.”

Når det er sagt, så er der i praksis fortsat en lang række områder, hvor kulturhuse og biblioteker adskiller sig fra – men dermed også komplementerer – hinanden.

Frivillighed og brugerdreven aktivitet
Blandt både kulturhus- og biblioteksfolk er der bred enighed om, at der er stor forskel i måden man ”skaber og tænker” kultur på. Forskellen ligger både i form og indhold. Groft stillet op, arbejder biblioteker ofte med ”det smalle”, mens kulturhusene arbejder med det ”det skæve”.

Kulturhusene er indbyrdes meget forskellige, men har typisk en dobbeltrolle som formidler af professionel kunst og kulturelle events, samtidig med at der er et særligt fokus på deltagelse og på at involvere de lokale borgere aktivt i kulturproduktion- og formidling – eller med andre ord:  ”borgernes hverdagskulturproduktion”. Aktiviteter opstår ofte på borgerinitiativ og planlægges og gennemføres af borgerne selv, mens medarbejderen indtager en understøttende rolle. Frivilligheden er central og opleves som et positivt træk. Borgernes engagement – det at drive noget sammen og tage ansvar – er et bærende element. Det brugerdrevne udspringer af en efterspørgsel.

Bibliotekerne indtager i højere grad en værtsrolle og fokus er på at ”facilitere kulturen” i form af kultur-tilbud, som er tilrettelagt af bibliotekets medarbejdere. Adspurgt, svarer en biblioteksleder på spørgsmålet om man praktiserer samskabelse med frivillige: Helst ikke – det tager alt for meget tid.
Generelt kan bibliotekerne bedst håndtere frivillige, der er forankret i foreninger – ”den organiserede frivillighed” – mens de har sværere ved at inddrage de selvorganiserede ”solo-frivillige”.
En anden biblioteksleder udtaler, at de frivillige primært er samarbejdspartnere eller kontaktpersoner i eksempelvis læsekredse. Frivilligheden og det borgerdrevne engagement er ikke fundamentet men betegnes som noget ekstra: ”De frivillige er dem, der producerer ’flødeskum’ – men kagen er der stadigvæk”.

Mentalitetsforskellige imellem kulturhuse og biblioteker
Der er en fælles forståelse af, at kulturhuse vokser nedefra og op, mens biblioteker vokser oppefra og ned, og at det giver forskellige udgangspunkter.

Kulturhusene har et stærkere element af do-it-yourself kultur, der ikke alene slår igennem på deltagersiden, men også gælder for arbejdskulturen blandt de ansatte.  ”Anarkister” – er det ord nogle af de deltagende biblioteksfolk sætter på kulturhusfolket, mens de betegner bibliotekernes arbejde som ”ordnet og struktureret”. ”På biblioteket ringer man efter en pedel, hvis man skal have flyttet nogle papkasser – i kulturhuset flytter man dem selv”, bliver der sagt den anden vej.

Biblioteket har været præget af en mono-faglighed (bibliotekaren), mens kulturhusmedarbejderne ofte har været autodidakte eller med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – ”mesterlære uden mester” er der en der kalder det. Der ansættes dog i stigende grad akademikere begge steder, og med fremkomsten af eventkoordinator og performancedesign-uddannelserne er fagligheden under forandring i begge institutioner.

Det giver i nogle biblioteker anledning til en frygt for, at man helt skal miste bibliotekaren. Her er følelsen af værtskab alfa og omega, og det rent borgerdrevne kulturhus-bibliotek er ikke en attraktiv model. Traditionelt har hver enkelt medarbejder på biblioteket sin specifikke rolle og sit særlige arbejdsområde med tydeligt afgrænsede og definerede arbejdsopgaver.
De ansatte ønsker generelt at opretholde en eller anden afgrænsning af fagligheder, så alt ikke ”flyder sammen”, men at man i stedet respekterer de forskellige kvaliteter og kompetencer og bruger dem bedst muligt.

Traditionelt er arbejdsopgaverne og vilkårene for kulturhusmedarbejderen mindre klart definerede og fastlagte, end de er for bibliotekaren. Det kræver villighed og evne til at være blæksprutte, og til at være fleksibel når det gælder både opgaver og arbejdstider. Det stærke fokus på borgerinvolverende aktiviteter i kulturhusene stiller større krav til ”relationskompetencerne” hos kulturhusmedarbejderen end hos bibliotekaren.

Samtidig opereres der med forskellige organisatoriske mind-set, der også udspringer af tradition.
I et foreningsdrevet kulturhus som KulturCosmos i Viby Sj. deler man aktivitetsmidler ud til frivillige grupper, der administrerer pengene selv. Ifølge kulturhusleder Caroline Stokholm Clemmensen er det en af grundpillerne i KulturCosmos, som også kalder det borgerdrevet, at borgerne på den måde kan deltage i driften med egne budgetansvar. ”Det giver samtidigt mulighed for, at vi kan stille krav om, at deres aktiviteter lever op til vores vision og målsætninger. Det skaber balance og sammenhæng i vores organisation, som ellers kun beror på et enmandssekretariat og 50 frivillige”.  I flere biblioteker – og også i nogle af de kommunale kulturhuse – er der ofte en frygt for at åbne huset for borgerne og overlade ansvar. Man er bekymret for, om de vil kunne forvalte det og behandle stedet på en tilstrækkeligt ansvarlig måde.

Rammevilkår og økonomisk fundament
Også strukturelt er der forskel på biblioteker og kulturhuse.
Folkebibliotekerne er kommunalt drevne og underlagt biblioteksloven, hvori formålet beskrives således:
 ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.”

På kulturhusområdet findes der tre hovedorganisationsformer. Der er de (ofte mindre) foreningsdrevne kulturhus, de selvejende institutioner og de kommunalt drevne kulturhuse. En del af de sidstnævnte er administrativt sammenlagt med områdets biblioteker.
Der er ingen lovgivning på kulturhusområdet.

Både biblioteker og kulturhuse oplever nedskæringer i disse år. I nogle kommuner er det gået særligt hårdt ud over bibliotekerne, der har oplevet massive besparelser.
På kulturhusområdet har pengene altid været små, og udfordringerne ligger ikke kun i aktuelle besparelser, men i den generelle usikkerhed, der kommer af ikke at være sikret basisdrift fra år til år igennem en lovgivning.
”Økonomi er magt. Det er helt afgørende om man har sin financiering på plads eller ej,” siger en kulturhusleder.

”Det er gratis-princippet, der skiller os ad”, siger Michael Mansdotter fra Trekanten, ”for Trekanten skal tjene penge.” Det gælder både via billetsalg og via lokaleudlejning.  Bibliotekerne har muligheder for at tilbyde gratisarrangementer og stille lokaler gratis til rådighed. Det kan kulturhusene ikke og i den forstand er de to aktører derfor ikke spillere på den samme bane.

Kulturhusene skal typisk skaffe en egenfinanciering på 40-50%. Indtægtsdækket virksomhed er en stor del af kulturhusenes eksistensgrundlag – noget man i bibliotekerne har arbejdet med tidligere, men er gået væk fra. Generelt oplever man i kulturhuset, at man skal lave kultur for langt færre penge end bibliotekerne.

På den positive side kan nævnes, at denne financieringsmodel giver kulturhuset mulighed for at øge sin indtjening og på den måde skabe mere aktivitet, ansætte flere medarbejdere osv. På denne måde er kulturhuset ikke fastlåst, som man er, hvis der er nedskæringer i fx en børnehave. Fraværet af lovgivning gør også, at kulturhusene ikke på samme måde som bibliotekerne skal levere en fast defineret service, og at de ikke har ”skal-opgaver”, hvilket giver frihed, men også medfører en konstant kamp for at bevise sin berettigelse.

Men som en anden kulturhusleder fremhæver, så er de bløde opgaver svære at værdisætte. Hvordan prissætter man værdien af et værested for unge, når man er i konkurrence med store formidlende kulturinstitutioner, som producerer rapporter, der dokumenterer, hvor vigtig den pågældende institution er for kommunens samlede økonomi. Det kan give kulturhusene baghjul i kampen om den politiske bevågenhed.

Sammenlægninger – et kapitel for sig
Over hele landet har vi i en årrække set, at biblioteker og kulturhuse tænkes sammen. Særligt i København, men også i andre dele af landet, er mange tidligere selvstændige institutioner lagt sammen. Det giver administrative fordele og ender også ofte som en spareøvelse.

I Viby Sj. arbejdes der lige nu på en anden model, hvor et foreningsdrevet kulturhus og et kommunalt bibliotek skal flytte sammen på en ny matrikel i et nybygget hus uden at afgive suverænitet. I den proces tales der netop meget om, hvordan man får kombineret forskellige fagligheder, forskellige organisationsformer, forskellige størrelsesforhold og forskelligt økonomisk grundlag i et ”fælles tredje” ud fra en ambition om ligeværdighed. Værdifællesskabet til trods er man enige om, at man som institutioner stadig skal være skarpe på, hvad man god til hver især og fortsætte med det.

Det nuværende billede der tegner sig ved sammenlægninger er, at kulturhusene ofte bliver de små.
Det grelleste eksempel var den politiske beslutning om at nedlægge Vollsmose Kulturhus. I forbindelse med den manøvre fik biblioteket (som kulturhuset delte matrikel med) tilført 200.000 kr. (ud af et oprindeligt tilskud til kulturhuset på 1,4 mil) til afvikling af koncerter. Modellen kørte i et år. I dag bliver Vollsmose kulturhus’ tidligere lokaler brugt til teater, så forsamlingshuspotentialet reelt er nærmest forsvundet.

”Kannibalisme”, ”Imperialisme” – eller samarbejde?
Fornemmelsen af kulturområder, der flyder sammen og institutioner, hvis aktiviteter lapper ind over hinanden – en øget fællesmængde – er ikke begrænset til biblioteker og kulturhuse. Et teater kan sagtens invitere til et debatarrangement og et musikhus kan afholde et fastelavnsarrangement, mens et museum også både kan tilbyde koncertoplevelser og litterære arrangementer. Oplysningsforbundene er også spillere på dette område, og det samme er kirkerne i stigende grad. Sundhedsområdet er den nye fælles arena for samarbejde omkring kultur. Man oplever, at der fra politisk side bliver sagt ”I må skære I hinanden”.

Der ligger en udfordring i, at flere kulturformidlende institutioner vælger det samme fokus for arrangementer. Fx laver flere institutioner børnearrangementer. Det kan skabe en konkurrence om brugerne, hvor de økonomisk stærkeste ofte vil stå tilbage som vindere. Særligt galt går det, hvis der ikke finder løbende samarbejde og koordinering sted, da institutioner ofte vil planlægge de samme arrangementer og events – men på helt forskellige vilkår. Det opleves som dumt og uheldigt, når flere institutioner får samme opdrag og laver det samme. Men det er ofte en politisk beslutning – ikke institutionernes egen.

Kulturhusene er, som nævnt, i mindre grad end bibliotekerne underlagt ”skal”-opgaver. Det giver på den positive side en større frihed. I kulturhusene tager man derfor den opgave på sig, der ligger i at være nytænkende, ”finde sprækkerne”, spotte nye behov hos brugerne og udvikle nye koncepter. Uheldigvis er der ikke altid så meget prestige i disse små opstartsprojekter, og der er en oplevelse af, at de gode ideer ofte bliver stjålet af en kulturel ”storebror”, når projektet opnår succes.

Dialog virker nødvendig for at undgå overlap og uhensigtsmæssig konkurrence. I Nicolai Kultur i Kolding oplever man eksempelvis et godt samarbejde, fordi biblioteket har valgt at definere sig selv som en ”velfærdsinstitution” frem for en ”kulturinstitution”, og det betyder i praksis, at biblioteket i høj grad henviser til andre aktører i byen frem for selv at udbyde arrangementer. Et godt samarbejde kan også bestå i at man går sammen om etableringen af et event og byder ind med de særlige kompetencer man har. Kulturhuset har måske det bedst egnede lokale og de mindst snærende arbejdstidsregler, mens biblioteket har resurser til at stå for den fælles markedsføring.

Fra kulturhusenes side er der et stærkt ønske om øget samarbejde og mere lokal koordinering af aktiviteter, hvor man ”spiller hinanden gode” i stedet for at konkurrere med de samme virkemidler om den samme målgruppe, og fra landsforeningens side kan vi kun bakke op om den tilgang.

Opsamling og gode råd til andre arrangører

Af Sofie Franck Olesen & Marie Blædel Larsen

2200 Børn & Musik er en velfungerende børnemusikfestival, der hvert år finder sted på Nørrebro i København. Festivalen er unik, da den arrangeres af en række offentlige og private aktører. Bl.a. involverer samarbejdet 4 forvaltninger i Københavns Kommune, 3 boligselskaber, en musikforening og 2 frivillige foreninger.Denne artikel er skrevet for at opsummere de gode erfaringer og videreformidle dem til andre, der har interesse i lignende projekter. Enhver kontekst er unik, men er der alligevel nogle fælles træk, som kan inspirere andre? Det undersøgte BA i sociologi Sofie Franck Olesen gennem kvalitative interviews med hovedaktørerne i projektet.

Undersøgelsen munder ud i 4 anbefalinger til tværfagligt samarbejder og samskabelsesprojekter:
1) Fælles mål og engagement
2) Fokus på ligheder frem for forskelle
3) En forståelse af, at vi kan nå længere sammen end hver for sig
4) Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling

"Jeg synes, at det fungerer fantastisk, sådan som det kører ... En cadeau til Kultur N – det bliver planlagt ordentlig, og PR. Det gør det meget nemmere at gennemføre, fordi det er velkoordineret. Folk ved hvad de skal. Det er detaljerne, som gør det nemt eller svært."
Jan Irhøj, DPA, Tovholder for musik og teknik på 2200 Børn & Musik

Bag om 2200 Børn & Musik

2200 Børn & Musik bygger på et tværfagligt samarbejde mellem (Se organisationsdiagram på billede nedenfor):

•  Osramhuset (Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune)
• Danske Populær Autorer (DPA) – Komponistforening
• Den bemandede legeplads HTØ (Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune)
• De boligsociale enheder: Os fra MimersKvarter (Vibo), Vores Kvarter (Bo-Vita) og Nørrebrobyggerne (AKB)
• 4 folkeskoler (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune) som deltager i skoleforløb og synger kor på festivalen. Et samarbejde med Mere Musik til Byens Børn.
• RCYN (Socialforvaltningen, Københavns Kommune) deltager med deres kaffevogn
• Foreningerne Global Kidz og Goldschmidt Musikakademi optræder
• Frivillige fra CPH Volunteers og boligområderne

Festivalen har eksisteret siden 2013 og har ca. 4000 årlige besøgende. Festivalen præsenterer børn for original musik, der hvor de bor og leger, og inviterer dem til at deltage på flere måder. Festivalen afvikles tre steder: Torsdag og fredag på Den bemandede legeplads HTØ i Hans Tavsens Park, lørdag i Thorsparken ved ’Os fra Mimerskvarter’, og søndag på Krakas Plads ved ’Vores Kvarter’ og ’Nørrebrobyggerne’. Fokus for 2019 var at inddrage flere børn fra boligområderne gennem musikworkshops inden og musikværksted på selve festivalen.2200 Børn & Musik er støttet økonomisk af DPA og Mere Musik til Byens Børn. I 2019 fik festivalen desuden tilskud fra Københavns Musikudvalg, Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg.

Anbefaling 1: Fælles mål – eller flere mål der mødes i et fælles

For at skabe et meningsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man gør sig klart med hvilket formål, man indgår som aktør. Samarbejdet fungerer godt, fordi alle har en bid af hinandens formål i sit eget og der opstår et stærkt fællesskab om projektet. Med tydelige formål er det nemmere at aftale, hvordan projektet skal formes og hvordan alles arbejde og ønsker imødekommes.

Samarbejdet i 2200 Børn & Musik fungerer godt, er alle arrangørerne enige om. En af de grunde, der fremhæves, er, at alle har et klart formål med deres deltagelse i festivalen. Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter, siger det således:

”Jeg tror noget af det vigtigste er, at man gør sig klart, hvorfor man vil det her. Hvad er formålet med det her? Det er vigtigt, for hvis du ikke har et formål med det du laver, så bliver det meningsløst. Det betyder ikke, at vi skal have samme formål, men vores formål skal matche hinanden.”
Kasper Sorgenfrei, sekretariatsleder for Os fra MimersKvarter

For de boligsociale enheder er det vigtigt, at festivalen ligger i weekenden, da det giver dem bedre mulighed for at inddrage beboerne aktivt i arrangementet. At inddrage børn og familier i udsatte boligområder er en del af deres daglige arbejde, hvilket de får mulighed for at gøre gennem 2200 Børn & Musik. Et formål for Osramhuset er at sprede kulturtilbud for børn i byen, særligt dem som ikke selv opsøger kultur. Ved at imødekomme de boligsociale enheders ønske om et weekendarrangement, når de ud til flere familier og kulturen bredes dermed endnu mere ud.

Anbefaling 2: Fokuser på alt det vi har fælles

I forlængelse af, at det er vigtigt at have et klart formål med deltagelsen, er det også afgørende, at man i et tværfagligt samarbejde fokuserer på ligheder fremfor forskelle. Hvor er vi enige? Hvad er vores fælles mål? Et tværfagligt samarbejde skaber et nuanceret projekt, fordi man arbejder på forskellige måder og derfor har forskellige tilgange og muligheder. Man skal ikke være bange for at være for gavmild og give noget af sig selv. Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik, beskriver det således:

”Jeg oplever, at mange tænker fagkasser og forvaltningskasser og min erfaring er bare, at hvis man tør tage det første skridt og tør række ud og sige, at jeg gerne vil det her, kan du se en idé i det, så er det ofte at folk gerne vil og kan se en idé i det.”
Marie Blædel, kulturmedarbejder i Osramhuset og tovholder på 2200 Børn & Musik

Anbefaling 3: I fællesskab når vi mere end på egen hånd

I forlængelse af det fælles mål er det afgørende, at projektet bidrager til den vision, aktørerne har, og at de gennem projektet opnår større/bedre/andre resultater end de kan på egen hånd. Lise Lunderskov fra HTØ. legepladsen fortæller:

”Det giver mig virkelig meget at være med i det fællesskab. Det giver et løft i hverdagen. Det er sjovt at samarbejde og lave noget på tværs og få nogle ideer der bliver til noget. Og så at det giver mening det vi laver, for børnene. Det er rigtig vigtigt. Vi kan se, at vi kan få ting til at vokse på tværs af forvaltninger eller på tværs af privat og offentlig. Det er vigtigt for mig. Jeg elsker at være i sådan nogle samarbejder.”
Lise Lunderskov, legepladspædagog på Den bemandede legeplads HTØ

2200 Børn & Musik indgår i flere af aktørernes vision om, at alle børn møder kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom. Gennem festivalen gøres en ekstra indsats for at nå ud til de børn og familier, der normalt ikke opsøger musikoplevelser. 2200 Børn & Musik er en festival i børnehøjde, ved at børnene inddrages mest muligt i festivalen, for på den måde at mærke de musikalske oplevelser på egen krop. Inddragelsen sker blandt andet gennem skolesamarbejder med de lokale skoler og workshops i boligområdernes gårde, hvilket skaber tryghed og nærvær mellem børn og musikere. Børnene optræder sammen med musikerne, hvilket gør, at de bidrager med noget - de bliver synlige og får en stemme. Derudover repræsenterer flere af de optrædende kunstnere og grupper, fritidstilbud som børnene efterfølgende kan tilmelde sig – herunder Goldschmidts Musikakademi og Global Kidz. Gennem dette får børnene et konkret indblik i hvilke fritidsaktiviteter, der eksisterer i lokalområdet.

For DPA giver 2200 Børn & Musik muligheden for at præsentere musik der er skrevet og komponeret til målgrupperne i nye rammer og derved sprede kendskabet til dansk komponeret børnemusik. Det er sangskriverne og komponisterne, der formidler, spiller og samarbejder med børnene, hvilket understøtter og forstærker børnenes møde med den professionelle musik.

Med visionen om, at alle børn skal opleve kunst og kultur af høj kvalitet gennem deres barndom, er det afgørende, at festivalen er lokalt forankret. Her spiller det tværfaglige samarbejde en væsentlig rolle. Festivalen foregår i nærområdet, hvor børn bor og leger, fordi det øger chancen for, at lokale beboere deltager. Da de boligsociale enheder og den bemandede legeplads til hverdag har direkte kontakt med beboerne og brugerne, og dermed kan sprede ordet om festivalen, bidrager de til festivalens legitimitet og lokale forankring. Festivalen opnår derigennem et større tilhørsforhold til lokalområdet.

Anbefaling 4: Forventningsafstemning og gør det du er bedst til

Hvordan findes det fælles fodslag i et tværfagligt samarbejde? De involverede aktører kommer med forskellige kompetencer og netværk. Et tværfagligt samarbejde giver mening, når man varetager de opgaver, som man har kompetencer og netværk til at varetage – alle kan noget forskelligt og er forskellige steder, derfor giver det mening, at alle gør noget forskelligt. Det er ligeledes helt afgørende, at man har styr på de opgaver, man påtager sig, samt at der er centrale personer til at holde overblikket og samle trådene.
I 2200 Børn & Musik er der to centrale koordinatorer. Den ene fra Osramhuset står for fundraising, PR samt de overordnede ting omkring afviklingen. Den anden fra DPA står for alt det tekniske samt sikre at det musikprogram der præsenteres, passer til publikum, indholdet og rammen.

Der sker en forventningsafstemning ved de løbende møder i projektgruppen. Her er det afgørende, at der meldes klart ud, hvad man forventer af hinanden. Forventningsafstemningen skaber tryghed og tillid til, at samarbejdspartnerne kan regne med, at man hver især udfører det arbejde, der er forventet af en. I et stort arrangement som 2200 Børn & Musik er det vigtigt, at samarbejdspartnerne er stabile og har styr på sine opgaver. En velkoordineret planlægning og en tydelig ansvarsfordeling, gør det også mere overskueligt for nye aktører at indgå i projektgruppen.
Trods de faste rammer er det vigtigt, at der er plads til at diskutere nye idéer til festivalen, så den kan udvikle sig. Dette sker bl.a. til evalueringsmøder i projektgruppen, efter festivalen har fundet sted.

Opsamling: Fire anbefalinger der spiller sammen

Rapporten undersøger hvorledes erfaringer fra det tværfaglige samarbejde i 2200 Børn & Musik, kan danne grundlag for anbefalinger til andre, der ønsker at arbejde tværfagligt og med samskabelse.
2200 Børn & Musik bygger på et stærkt fællesskab, hvor de involverede brænder for og kan se en mening med at deltage i festivalen. Aktørerne realiserer hver især deres eget formål/vision gennem samarbejdet, og oplever at festivalen bidrager med noget, som de ikke selv ville kunne løfte. Fokus i arrangørgruppen er på det fælles og at skabe noget for de besøgende – børnene! Engagementet og interessen i at deltage eksisterer i alle led - fra arrangørgruppen over musikerne og til lærerne fra skolesamarbejdet. En engageret gruppe er med til at gøre 2200 Børn & Musik til en velfungerende festival. Det professionelle netværk, der skabes gennem det tværfaglige samarbejde omkring festivalen, bruges flittigt i andre arbejdssammenhænge, fordi arrangørerne lærer hinanden at kende og erfarer, at det fungerer.
Fælles mål, Fokus på ligheder frem for forskelle, En forståelse af, at vi kan nå længere sammen, samt Centrale tovholdere og tydelig ansvarsfordeling er fire anbefalinger, der hænger sammen og gensidigt betinger hinanden.

Se mere: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/

Video fra 2019: https://www.facebook.com/2200boernogmusik/videos/2461401787421328/

For yderligere information kontakt Marie Blædel Larsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., / Jan Irhøj: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fotos: Marie Blædel Larsen og Anna Hald Wilbour Rasmussen

Ovenstående tekst kan også downloades som pdf herunder 

Kulturhusenes årlige "visionsseminar" består af fem mindre debatarrangementer, arrangeret lokalt i regionerne, som sætter fokus på samarbejdet mellem biblioteker og kulturhuse.

Kulturhuse og biblioteker har gennem en årrække etableret levende samarbejder, der mange steder fungerer rigtig godt - måske fordi de to institutioner deler mange vigtige demokratiske og folkeoplysende værdier.
Samtidig er de dog også meget forskellige, hvad angår organisationsformer, formål, lovgivning, økonomi og i deres tilgange til borgernes deltagelse.

Det giver rum for erfaringsudveksling og debat - og vi lægger ud i Sønderborg den 27. februar, hvor både Sønderborghus, v. daglig leder Lars Ole Hansen, og Multikulturhuset, v. stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen, byder inden for.

Den 4. marts går turen videre til det kombinerede bibliotek og kulturhus Trekanten i Aalborg, hvor leder Michael Mansdotter vil vise rundt og invitere til samtale.

Den 14. marts er turen kommet til Sjælland, hvor KulturCosmos og Viby Bibliotek vil give et indblik i det spirende samarbejde imellem de to institutioner, der i 2021 skal flytte sammen i et fælles nybygget hus.

4. april besøger vi Kulturmaskinen i Odense og får et fynsk perspektiv på samarbejedet imellem biblioteker og kulturhuse.

Og 9. april rykker vi videre til BIBLIOTEKET på Rentemestervej, hvor bibliotek og kulturhus er bygget sammen i et spændende hus, der blev indviet i 2011.

Til alle arrangementer er der GRATIS adgang, og der bydes på både frokost og kaffe. Af hensyn til planlægningen skal man dog tilmelde sig de enkelte arrangementer. Klik her for at gå til tilmelding
Alle er velkomne, både kulturhus- og biblioteksfolk og andre med interesse for området. Du finder invitationerne til download nederst på siden her.

På Frederiksberg i København har man oplevet problemer med unge, der ikke har kunnet finde sig tilrette i det ellers helt nye og arkitekttegnede kultur- og bevægelseshus kaldet KU.BE. Det skal et nyt projekt være med til at råde bod på, og med en bevilling på 2,65 millioner kroner fra Velux Fonden vil KU.BE sammen med KHiD, Idrætsprojektet i Københavns Kommune og KAB’s og FFB’s boligsociale indsatser over de næste tre år udvikle metoder til at inkludere udsatte unge i konstruktive fællesskaber i kulturhusene.

Projektets mål er ikke kun at løse de konkrete problemer på Frederiksberg, men i et løbende samarbejde med repræsentanter fra andre kulturhuse at gøre erfaringer og metoder anvendelige i hele landet. 
Interesserede kulturhus-folk kunne melde sig frem til den 8. juni 2018, og den ni mand store følgegruppe er nu nedsat.
De medvirkende kulturhuse er: Prismen på Amager, Aktivitetshuset i Flensborg, Christianshavns Beboerhus, Nicolai i Kolding, Vollsmose Bibliotek og Kulturhus, Kraftwerket i Valby, Galaksen i Værløse, Trekanten i Aalborg og Rampen i Ebeltoft.
Der er således en god geografisk spredning i følgegruppen, og både kommunale og selvejende kulturhuse repræsenteret.

De 10 husfolk vil følge projektet i en tæt og interaktiv proces i hele forløbet, der strækker sig over 3 år med start i 2018 og derved bidrage til at svare på spørgsmål som:

· Hvordan kan man engagere udsatte unge til kulturhuse og klæde dem på til at indtræde i husenes aktiviteter og fællesskaber?

· Hvordan kan man sikre konstruktive fællesskaber og positive møder, når forskellige grupper mødes under samme tag?

· Hvordan kan man udvikle de danske kulturhuse, så de kan rumme unge med anderledes behov og baggrunde?

For yderligere info kontakt venligst

Søren Søeborg Ohlsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 33141207

Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.

På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.

Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.

KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.

Som medlem af Kulturhusene i Danmark har dit kulturhus nu mulighed for at søge støtte på op til 15.000 kr. til afholdelse af fællesspisning i uge 17. Det er via foreningens medlemskab af Folkebevægelsen mod Ensomhed og initiativet Danmark Spiser Sammen, at lokale kulturhuse nu i samarbejde med andre aktører fra bevægelsens brede medlemskreds, kan opnå støtte til arrangementer, der forebygger og bekæmper ensomhed gennem det at dele et måltid. 

Folkebevægelsen har formuleret en række kriterier, som ansøgerne skal leve op til, og som man kan læse mere om i dokumentet, der er vedhæftet nederst på siden. Ansøgningen indsendes via et online ansøgningsskema og der er ansøgningsfrist den 22. februar 2017. Vær opmærksom på, at man ikke kan gemme undervejs, mens man udfylder skemaet. Spørgsmål kan rettes til projektleder Marie Asserhøj på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kulturhusene i Danmark har været medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed siden begyndelsen af 2016 og medvirkede sidste år ved etableringen af et af de fem store, centrale spisearrangementer i uge 17, nemlig det der fandt sted i Odense. Derudover arrangerede et par af foreningens medlemmer lokale fællesspisninger, hvor fokus var på at modvirke ensomhed. Det kunne dog være dejligt at få flere med på at arbejde for det gode formål, og med muligheden for at søge støtte til lokale arrangementer, er det nu gjort nemmere at sætte fællesspisningsinitiativer i gang.  

Om Folkebevægelsen mod Ensomhed

Folkebevægelsen består af mere end 60 organisationer, kommuner og virksomheder, der er gået sammen om at forebygge og bekæmpe ensomhed. Undersøgelser viser at 212.000 voksne danskere er ensomme, og Folkebevægelsen har sat sig det helt konkrete mål, at dette tal skal være halveret i 2020. Folkebevægelsen mod Ensomhed vil blandt andet sætte ord på ensomheden, og dermed være med til at bryde de tabuer, der er forbundet med at føle sig uden for fællesskabet. Samtidig vil de mange samarbejdspartnere, via en række forskellige initiativer, hjælpe folk med at mødes og få nye netværk og venskaber til at opstå.

Der sættes særligt fokus på at bekæmpe ensomheden i uge 17, som er ugen, hvor "Danmark spiser sammen". Initiativet har fået 9,6 mil. kr. i støtte over tre år fra Nordea Fonden.

Læs mere på http://modensomhed.dk/

De 20 "cultural recorders", der deltager i projektet RECcORD, er i øjeblikket igang med at indsamle data, som tre forskere fra Aarhus Universitet skal bruge til at analysere de processer, der er i spil, når der arbejdes aktivt med deltagelseskultur.
Enkelte har allerede afsluttet deres besøg i et kulturhus i Europa, mens andre vil drage afsted i løbet af efteråret. Herhjemme har Nicolai i Kolding haft besøg af en recorder fra Spanien, mens Vollsmose Kulturhus netop i disse dage bliver undersøgt af en gæst fra Grækenland.

På RECcORDs facebookside kan man løbende følge med i, hvor de forskellige recordere er henne i verden og få et indtryk af de kulturhuse, de besøger.

Om RECcORD

Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion - og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror? Det er nogle af de spørgsmål, der nu skal findes svar på gennem dette "research & action projekt", hvor de, der indsamler data, er dem der til daglig har fingrene nede i mulden - nemlig kulturhus-medarbejderne - mens tre dygtige forskere fra Aarhus Universitet vil stå for at analysere resultaterne.

Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj 2017.
Man kan læse meget mere om baggrunden for projektet på www.reccord2017.eu 

Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.

De 20 "cultural recorders", der deltager i projektet RECcORD, er i øjeblikket igang med at indsamle data, som tre forskere fra Aarhus Universitet skal bruge til at analysere de processer, der er i spil, når der arbejdes aktivt med deltagelseskultur.
Enkelte har allerede afsluttet deres besøg i et kulturhus i Europa, mens andre vil drage afsted i løbet af efteråret. Herhjemme har Nicolai i Kolding haft besøg af en recorder fra Spanien, mens Vollsmose Kulturhus netop i disse dage bliver undersøgt af en gæst fra Grækenland.

På RECcORDs facebookside kan man løbende følge med i, hvor de forskellige recordere er henne i verden og få et indtryk af de kulturhuse, de besøger.

Om RECcORD

Hvad er det kulturhusene gør? Hvordan fungerer samspillet mellem kulturhuset og dets brugere? Hvilken betydning har kulturhusene for borgerinddragelse og inklusion - og er kulturhusene virkelig så vigtige for både kulturlivet og samfundet, som vi kulturhusfolk går rundt og tror? Det er nogle af de spørgsmål, der nu skal findes svar på gennem dette "research & action projekt", hvor de, der indsamler data, er dem der til daglig har fingrene nede i mulden - nemlig kulturhus-medarbejderne - mens tre dygtige forskere fra Aarhus Universitet vil stå for at analysere resultaterne.

Projektet er et Kulturby Aarhus 2017 projekt, og det er første gang, at de danske og europæiske kulturhuse er genstand for en kvalitativ undersøgelse af dette omfang. Den ny viden vil blive præsenteret for kulturfolk, forskere, politikere og andre interesserede på en stor konference på Godsbanen i Aarhus den 17. til 19. maj 2017.
Man kan læse meget mere om baggrunden for projektet på www.reccord2017.eu 

Man er også velkommen til at henvende sig til projektleder Søren Søeborg Ohlsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 33141207 for yderligere information.