Viser artikler med tag: Konference

Med opfordringen til aktiv deltagelse giver Kulturhusene borgerne en tro på, at det nytter noget at tage ordet og få indflydelse på eget liv og samfundet. Det er den store værdi, der ligger i kulturhusene. Sådan lyder konklusionen på Kulturhusene i Danmarks store konference DELTAG, som blev holdt i Nicolai Kultur i Kolding den 1. oktober 2021, og på det netop afsluttede treårige udviklings- og forskningsprojekt af samme navn.

’Kulturhusene er en teenager – fuld af trods, men også den, der skal få os til at tænke i nye baner’. Sådan sagde formand for kulturudvalget i Kolding Kommune Jesper Elkjær, da han indledte konferencen DELTAG fredag den 1. oktober 2021.

Hovedformålet med konferencen – som lå i forlængelse af de danske kulturhuses årlige ’Hustræf’– var at præsentere resultaterne af det treårige forskningsprojekt DELTAG, som for første gang har afdækket de danske kulturhuses dna kvalitativt såvel som kvantitativt.

Men konferencen var også anledning til at tale om kulturhusenes betydning mere bredt, og om de udfordringer, som kulturområdet står overfor i Danmark i dag, hvor der – igen ifølge mange af deltagerne – føres en svag og visionsløs politik på et område, der er helt centralt for menneske og samfund, ja for ’samfundets selvrefleksion’, som projektets spydspids, professor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet, sagde.

Kultur skal være ligeså bredt som sport

’Politikerne spiller Danmark ud mod sig selv!’ sagde forfatter, radiovært og debattør Knud Romer, som var inviteret til at holde peptalk for deltagerne på konferencen. Og han langede netop ud efter den aktuelle kulturpolitik, som ’ville få Julius Bomholt til at rotere i sin grav’, som Romer sagde med henvisning til den socialdemokratiske politiker, som var Danmarks første kulturminister og hovedmanden bag partiets kulturpolitik.

Det var en kulturpolitik, som ønskede at gøre kulturen tilgængelig for alle. I dag er holdningen til kultur, at det er overflødig luksus og flødeskum, sagde Romer. Det blev helt tydeligt under coronakrisen, med kulturministerens berømte ord om at det var ’upassende at tale om kultur nu’.

’Hvorfor er det sport, der stilles over til efter TV-avisen hver aften, og ikke bestsellerlisterne?’ spurgte Romer og fortsatte: ’Tænk, hvis alle lærte musik fra vuggestuealderen! Tænk, hvis forældre skulle køre deres børn til billedkunst tre gange om ugen i regn og frost og troppe op til udstillinger med termokaffe …’

Således sluttede han sin velturnerede tirade til begejstrede klapsalver fra salen.

Stærke og sårbare

Et af hovedresultaterne af DELTAG er, at de danske kulturhuse er en broget størrelse. Nogle er store, kommunale institutioner med mange ansatte, men størstedelen er ganske små og drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft. Og de kan forskellige ting, viser undersøgelsen. Fx har bibliotekerne, som hører til blandt de største og kommunalt drevne kulturhuse, en stor palet af kulturaktiviteter og mange brugere. Fx kan bibliotekerne med deres bedre finansiering tilbyde mange aktiviteter til borgerne, men til gengæld har brugerne i de mere traditionelle kulturhuse bedre mulighed for at deltage aktivt med deres helt egne aktiviteter, og dermed en bredere palette af deltagelsesformer.

Den brogede sammensætning er en styrke, men gør også kulturhusene sårbare. Kulturhusene rummer og organiserer mange mennesker, men har ikke en samlet stemme og en fælles fortælling, og det kan gøre det vanskeligt at træde tydeligt frem på den kulturpolitiske arena. Men projekt DELTAG er netop derfor det første vigtige afsæt for en national forståelse af de centrale kvaliteter, som kulturhusene repræsenterer, og dermed også et afsæt for et nyt fælles sprog, der beskriver borgernes aktive deltagelse i kulturlivet og det der foregår i kulturhusene. Deltagelse er nemlig ikke bare én ting, men en aktiv handling der kan have mange former, og mere præcist mener forskerne, at der er tale om (mindst) 8 forskellige deltagelsesformer, som fx ”Medbestemmelse”, ”Samskabelse” og ”Undervisning/Vidensdeling”.

Kulturhusenes evne til at facilitere de mange deltagelsesformer resulterer samtidig i 10 positive værdier, der udspringer af aktiviteterne. Det er værdier som ”Myndiggørelse”, ”Social Inklusion”, ”Lokal Udvikling” og ”Fællesskab”, for blot at nævne nogle af de særdeles samfundsnyttige effekter af deltagelsen. Netop derfor er forskerne bag undersøgelsen og alle, der har været involveret, enige om, at kulturhusene udgør en væsentlig del af Danmarks kulturelle infrastruktur.

Fokus på det lokale

Hovedsponsor bag projekt Deltag er Nordeafonden, hvis bidragspolitik netop går ud på at styrke aktive, lokale fællesskaber. Overskriften er ’Vi støtter gode liv’, og gode liv er ifølge fonden netop karakteriseret ved at være aktive og meningsfulde. Begge dele er noget, kulturhusene er leveringsdygtige i.

’Deltagelse kan have mange former. Man kan deltage ved at gå til undervisning, man kan få medindflydelse, og man kan tage ansvar og være med til at bestemme. Det understøtter den demokratiske dannelse, at mennesker får lyst til og tror, det er muligt, at engagere sig i samfundet,’ siger Anna Marie Krarup fra Nordeafonden, som også fortæller, at fonden ser flere og flere ansøgninger om støtte til lokalt forankrede projekter.

’Det ligger i tiden, at vi som en modreaktion på globaliseringen orienterer os mere og mere mod det lokale. Med lokalt mener jeg i bred forstand, for communities opstår også virtuelt omkring fælles interesser, men flere og flere ser en værdi i at deltage på et snævert geografisk eller interessemæssigt område,’ siger Niels Righolt, direktør for Center for Kunst og Interkultur, som var dagens konferencier.

Og der er mere end nogen siden brug for deltagelse, mener drivkraften bag forskningsprojektet, professor Birgit Eriksson fra Aarhus Universitet.

’Den sociale sammenhængskraft er under angreb. Der er stigende ulighed, mere ensomhed og en udbredt følelse af, at man ikke bliver hørt og ikke har indflydelse på sit eget liv. Tæt på hver anden dansker stoler ikke på Folketinget, og tendensen er stigende, især blandt lavtuddannede og lavtlønnede,’ siger hun. Det har givet belæg for projektets hypotese om, at kulturhusene har et særligt potentiale. En hypotese, som det treårige forskningsprojekt har bekræftet.

’Vi kan se, at der er et stort demokratisk potentiale i kulturhusene. De er en træningsarena for større demokratiske processer. Kultur er samfundets selvrefleksion, og det skal ikke være for en lille gruppe borgere,’ siger Birgit Eriksson og lægger sig dermed på linje med Knud Romer.

Fra forskning til handling

Det næste store skridt er at få forskningsrapporternes tal og fakta ’oversat’ til konkrete handlinger ude i kulturhusene. Flere af deltagerne på konferencen har allerede været i gang med at indsamle data til

projektet og været med til at udvikle en guide til at arbejde med deltagelse; den er nu trykt og distribueres digitalt til alle kulturhusene. De, der allerede har arbejdet med guiden, er begejstrede.

’Til daglig er vi meget fokuserede på drift. Det er godt at få tid til at spørge folk, hvorfor de egentlig kommer i huset,’ siger Arnakkuluk Kleist fra det grønlandske kulturcenter Katuaq. ’Det er motiverende at få indsigt i det, vi laver,’ tilføjer hun og suppleres af Trine Sørensen fra Godsbanen i Aarhus:

’Det var en stor gave at få sat begreber på de forskellige deltagelsesformer – og dermed få et fælles sprog for, hvordan folk deltager, og hvilken værdi de har ud af det. Det er meget givende,' siger hun.

Det fælles sprog er netop en af de store gevinster, der er kommet ud af forskningsprojektet, siger Mette Dalby, formand for Kulturhusene i Danmark.

’Vi har fået valide data, et fælles sprog, en retning og en understregning af vores berettigelse i den nationale kulturinfrastruktur. Der er brug for os som en aktør, der kan bygge bro mellem det brede og det smalle, det selvejende og det offentlige, amatører og professionelle, det folkelige og det elitære, og det velkendte versus det udfordrende,’ siger hun og peger på de visioner, som kulturhusene skal arbejde mod:

’Vi skal styrke vores samarbejde og fælles organisering, så vi kan brænde mere igennem i forhold til de kulturpolitiske aktører nationalt som lokalt Vi skal slå på, at vi arbejder med bottom-up-projekter, entreprenørskab og talentudvikling,’ siger Mette Dalby og lægger dermed sporene ud for en udviklingsorienteret indsats de kommende år.

Deltagerne på konferencen

I konferencen deltog, ud over repræsentanter for omkring 65 kulturhuse, forskerne bag undersøgelse, forfatter og debattør Knud Romer, Anna Marie Krarup fra Nordeafonden, som har finansieret forskningsprojektet, og Marianne Grymer Bargeman fra kunstmuseet Aros; derudover var der to paneldebatter med direktør Karen Lisa Salamon fra Etnograf.dk, konsulent Astrid Moth fra Urban Goods, formand for kulturudvalget i KL Leon Sebbelin, direktør Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening og formand for Organisationen af Danske Museer Flemming Just. Konferencier var Niels Righolt, direktør for Center for Kunst og Interkultur.

Læs mere

DELTAG rapporter til download

>> Indslag med professor Birgit Eriksson i Kulturen på P1 den 30. september 2021

European Network of Cultural Centres (ENCC), Trans Europe Halles (TEH) og Maltfabrikken relancerer et af de første live events siden pandemien – konferencen Cultural Impact Now!

Konferencen skulle være løbet af stablen d. 4.-7. juni 2020, men er nu rykket til d. 3.-6. juni 2021 i Maltfabrikken i Ebeltoft. Konferencen vil foregå både fysisk og online.

Cultural Impact Now! er den største kulturelle konference af sin slags. Til sommer vil konferencen samle kulturelle– og kreative aktører og interessenter fra hele Europa.

I løbet af fire dage vil vi sammen blive klogere på, hvad kulturhuse gør for samfundets borgere, og hvordan kulturhuse kan være med til at udvikle det samfund som de er en del af. Covid-19 har forandret vores liv og behovet for at diskutere kunsten og kulturens rolle er mere relevant end nogensinde før.

Hvad du kan forvente til CULTURAL IMPACT NOW!

• En ukonventionel, engageret og inspirerende konference der inviterer til at udforske og dele viden
• Et åbent forum for debatter, dialog og nysgerrige samtaler
• Et program der kombinerer forskning, kreative workshops og eksperimenter

Læs mere om programmet og praktisk information for konferencen på linket HER.

Covid-19 restriktioner på konferencen

Maltfabrikken holder nøje øje med Covid-19 situationen og arbejder tæt sammen med sundhedsmyndighederne for at skabe et trygt rum for konferencen. Det bliver muligt at tage lyntest ved ankomst, og alle møderum og andre faciliteter bliver markeret med max kapacitet og rengjort mellem events.

Billetpriser

• Almindelig billet for medlemmer af TEH og ENCC*: 100 euro
• Almindelig billet for ikke-medlemmer: 150 euro

*Medlemmer af KHiD er automatisk medlem af ENCC.

Medlemmer kan invitere venner til at deltage for samme pris, som de selv betaler. Vælg medlemsbillet og markér valgmuligheden ’friend’ i det efterfølgende step.

Refundering af billet: Grundet usikkerheden ved pandemien, kan billetter blive annulleret og fuldt tiltagebetalt på alle tidspunkter indtil dagen før konferencen åbner.

Billetterne giver adgang til tre dages konference, med en frokost – og aftensmadsordning hver dag.

Køb din billet HER.

Læs mere om ENCC her, TEH her og Maltfabrikken her.

Trods massive corona-restriktioner lykkedes det at holde Hustræf og fejre Huset KBH's fødselsdag den 3. september. Temaet "kulturel aktivisme" var rundet af Husets fødsel i 1970 og de efterfølgende turbulente kampe om retten til huset og de aktiviteter, der fyldte huset dengang. I paneldebatter med både kulturhusfolk fra medlemskredsen og unge aktivister blev der lyst på aktivismebegrebet, som det ser ud i dag, Og som en særlig vinkel på emnet var hele fire tidligere kulturministre og den nuværende mødt op for at tale om deres syn på kulturel aktivisme, og hvordan aktivismen havde indflydelse på deres egen ministertid.

Kulturministeren bød også officielt velkommen og åbnede Husets fødseldag med en tale. Se eller gense den her

Udover paneldebatter fik vi den første præsentation af den kvantitative undersøgelsesdel af KHiD's udviklings- og forskningsprojekt DELTAG. Det er den første undersøgelse af sin art i Danmark, og første gang at der kan præsenteres tal specifikt for kulturhuse bredt i hele landet. Præsentationen var dog et eksklusivt sneak peak ind i resultaterne, da den endelige rapport stadig er under udarbejdelse. Den forventes at være klar om ca. en måned og vil selvfølgelig blive offentliggjort her på siden.

Efter endt konference var der middag i restauranten og overrækkelse af foreningens vandretrofæ Den Gyldne Skovl. Og den gik selvfølgelig til...HUSET KBH!

Så er det lykkedes at sætte et NYT Hustræf, Konference og Jubilæums program sammen efter aflysningen i foråret. Det betyder, at KHiD nu kan invitere til et komprimeret 1-dags program den 3. september, der stadig byder på indhold med rigtig meget bid i.

Det handler nemlig stadig om at vende og dreje kulturhusenes forhold til kulturel aktivisme - både før, nu og i fremtiden. Derfor kan du bl.a. møde en masse kollegaer fra området, eksperter med sprit ny viden om forskning  i kulturhuse samt flere tidligere og forhåbentlig en nuværende kulturminister.

Pga. Corona har vi været nødt til at begrænse billetsalget til kun 60 stk., hvilket betyder, at du skal være hurtig på aftrækkeren, hvis du skal sikre dig en billet, som kun kan købes på dette link

Samtidig er vi selvfølgelig nødt til at tage både forholdsregler og forbehold i forbindelse med arrangementet.  Det betyder bl.a. at vi løbende opdaterer programmet og at HUSET:KBH lever op til alle officielle anbefalinger, hvad angår Corona. Læs evt. mere i programmet, der kan downloades her, og om Corona forholdsregler, der kan hentes på dette link.

Udover Hustræf og Konference den 3. september er der mulighed for at deltage i Husets jubilæumsaktiviteter, der løber helt fra 1. september til 5. september med et kæmpe og fint program, der byder på masser af koncerter, talks, filmscreeninger og performances. 

Program til Hustræf - Konference på dette link

Billetter til Hustræf-Konference på dette link.

Billetter til Jubilæumsprogram på dette link.

Konferencen der skulle være løbet af stablen d. 4. – 7. juni i år i Maltfabrikken i Ebeltoft er pga coronakrisen udsat til 3.-6. juni 2021.

Cultural Impact Now! er den største kulturelle konference af sin slags. Til sommer vil konferencen samle mere end 400 kulturelle – og kreative aktører og interessenter fra hele Europa.

I løbet af fire dage vil vi sammen blive klogere på, hvad kulturhuse gør for samfundets borgere, og hvordan kulturhuse kan være med til at udvikle det samfund som de selv er en del af.

Cultural Impact Now! er et samarbejde mellem European Network of Cultural Centres (ENCC), Trans Europe Halles (TEH) og Maltfabrikken. Maltfabrikkens store transformation fra industrianlæg i forfald, til en levende kulturfabrik er endelig ved at være gennemført, og er klar til tage imod de mange gæster d. 4.juni.

Du kan læse mere om ENCC på linket HER, og TEH på linket HER.

Hvad du kan forvente til CULTURAL IMPACT NOW!

- En ukonventionel, engageret og inspirerende konference der inviterer til at udforske og dele viden

- En dagsorden med debatter, oplæg, workshops og dialoger i et kunstnerisk og kreativt miljø

- En oplagt mulighed for at netværke med forskere, interessenter og andre kulturelle engagerede individer fra hele    Europa

- Fredag d. 5. juni vil RECcORD og DELTAG-projekterne blive præsenteret med oplæg og workshops

Se programoversigten for konferencen på linket HER.

Praktisk information

- Konferencen finder sted i Maltfabrikken i Ebeltoft d. 4. – 7. juni

- Køb din Earlybird-billet via linket HER

- Se muligheder for indkvartering på linket HER

Billetpriser

- Earlybird-billet for medlemmer for ENCC*: 98 euro

- Earlybird-billet for ikke-medlemmer: 138 euro

- Almindelig billet for medlemmer af ENCC*: 148 euro

- Almindelig billet for ikke-medlemmer: 168 euro

*Medlemmer af KHiD er automatisk medlem af ENCC.

Billetterne giver adgang til tre dages konference, med en frokost – og aftensmadsordning hver dag.

Du kan læse meget mere om konferencen, samt praktisk information på linket HER.

Hvert år i maj afholder foreningen Kulturhusene i Danmark hustræf for foreningsmedlemmer og andre med interesse for kulturhusfeltet. Et arrangement, der også inkluderer foreningens generalforsamling. Hustræffet løber over to dage og består af en række aktiviteter, som alle er centreret om årets tema. I år blev arrangementet afholdt i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'stærke fællesskaber' som omdrejningspunkt for løjerne. Dagene bød på diverse oplæg om kulturelle fællesskabspraksisser fra både forskningsverdenen og fra sportens og musikkens verden samt aktiv deltagelse i worshops om at etablere og styrke fællesskaber gennem madlavning eller bevægelse. Dertil kom det sociale grillarrangement om aftenen, hvor deltagerne havde mulighed for at udveksle viden og erfaring. 

Fællesskabsdannelse på tværs

Underordnet om man kender de andre, der istemmer ved fællessang, er følelsen af nærvær og samhørighed til at tage og føle på. Det mærkede vi på egen krop, da dirigenten John Høybye – ja, det er Krummes far – bød på stående fællessang til hustræffet. En strofe fra en af Høybyes egne kreationer lød:

’Vidunderlige lille land, mit barske land, mit milde land

at lukke verden ind,

er at få sig selv i tale,

at finde den mangfoldighed,

der rusker ud af dvale’

Mødet med forskellighed gøder organismen og får til at gro. Lidt højtravende kan man sige, at dét at stifte bekendtskab med noget anderledes er en forudsætning for, at både individ og samfund udvikler sig og ikke går i stå. Men som Tommy Krabbe, cand. mag i interpersonel kommunikation, fremhævede, så opstår der i mødet også risiko for, at fordomme og identitets-markører optegnes og skaber splid frem for samhørighed. At skabe fællesskaber på tværs er derfor på mange måder en grænseoverskridende handling. En satsning, der kræver både mod til at give noget af sig selv og nysgerrighed til prøve at forstå, hvad man ikke på forhånd kender til. Lykkes det, har vi til gengæld skabt både individuel og samfundsmæssig værdi. Her træder kulturhusenes kvalitet frem; i deres lokale egenhed, åbenhed og spændevide er de netop arenaer for fællesskabsdannende brobyggende aktiviteter.

Hvordan griber man det så an, det her med at skabe, udvikle og styrke forskellige og tværgående fællesskaber i kulturhusene? Én ide, som vi kan tage med fra hustræffet, lyder på aktiviteter, der aktiverer krop, sanser og følelser. Bevægelse, madlavning eller musiske aktiviteter som musical eller netop fællessangen. Hvad enten det er længerevarende, forpligtende musicalforberedelser eller kortvarig, spontan fællessang, vi indgår i, er det individuelle fysiske udfoldelser, der tilsammen producerer lyd, men som også giver fornemmelsen af at høre til og høre sammen. Ved at blotte kroppens unikke udtryk gennem den individuelle stemme eller bevægelsesform sætter man sig selv på spil. Men når man aktiverer kroppen samtidigt, måske ligefrem synkront som i fællessangen, komplementerer man hinandens personlige udtryk. Det fantastisk givende ved de her aktiviteter er derfor, at de afstedkommer umiddelbar samhørighed og sammenhold, forskellighed til trods. Dertil kommer så den rent musiske kvalitet, der selvfølgelig varierer i kvalitet.

Egenaktivitet er også kultur

Til hustræffet blev vi af Louise Ejegod, der er seniorforsker på institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, præsenteret for en forskningsundersøgelse af danskernes kulturvaner og syn på kulturens værd. Undersøgelsen viser, at vi har en ganske bred kulturpraksis, og at vi ligeledes værdisætter kultur som både ’underholdning’, ’refleksion’ og ’fællesskab’. Når vi skal formulere, hvad kultur er, er der imidlertid tendens til at indskrænke til den klassisk dannende oplevelseskultur. Den, der ofte formidles af – større, professionelle – kulturinstitutioner, og som ikke nødvendigvis favner den egenaktivitet som mange af os praktiserer i husene. På den måde er der dissonans mellem en ganske snæver definition og en langt bredere praksis.

Efter at havde præsenteret forskningsresultaterne indledte Ejegod en refleksionsrunde over husenes fællesskabspraksisser, og over hvordan de lokalt arbejder med at skabe møder på tværs. Erfaringerne og strategierne var mange og meget forskellige, men særligt dét at kunne repræsentere lokalsamfundet og dets mangfoldighed fremgik som en overordnet husambition. En af de anvendte fremgangsmåder til det er at være observant og opsøgende på nye interesser og bevægelser i området, så huset evner at facilitere aktiviteter for diverse målgrupper og kan agere lokal kulturel iværksætter. Også evnen til at facilitere møder mellem husets forskellige grupper, blev fremhævet. Til det formål bliver fælles arrangementer såsom husmøder og fester, såvel som lavpraktiske tiltag som opslagstavler brugt som metode til at gøre opmærksom på andre aktiviteter og husbrugere. At skabe rum for kulturelle aktiviteter, der afspejler lokalområdets mangfoldighed, og bygger bro heri, er tydeligvis noget, de fleste huse prioriterer. Og formår, ikke mindst.

Når nu husene netop faciliterer lokale egenaktiviteter, også på tværs af forskellighed, og på den måde udgør vigtige rum for den brede kulturpraksis, som vi ifølge undersøgelsen værdisætter højt, hvorfor i alverden indgår denne kulturhuspraksis så ikke i vores kulturforståelse? Efter refleksionsrunden var det særligt denne frustrerende undren, og ønsket om at udvide den smalle kulturforståelse, man sad tilbage med. Hvis husenes eksistensberettigelse og bedre vilkår skal blive mere selvfølgeligt, må vi tilsyneladende arbejde videre for at synliggøre den særlige kvalitet ved huspraksisser. Her synes Deltager-projektet at være et kærkomment tiltag, der forhåbentlig kan medvirke til at ruske lidt op i vores almene kulturforståelse.

Kulturhusenes hustræf afholdes i år d. 9. og 10. maj i kulturhuset Galaksen i Værløse med 'fællesskaber' som tematisk omdrejningspunkt. Kulturhusenes eksistens er nemlig afhængig af fællesskaber. Det er så at sige den praksis, der er kulturhusene.

Til hustræffet er aktiviteterne derfor i høj grad spændt op på, hvordan vi kan styrke og udvikle fællesskaber gennem forskellige perspektiver. Vi får besøg af eksperter på omådet, der giver os forskningsbaseret viden om fællesskaber. Hvad kan vi eksempelvis lære af fankulturen i sportens verden, når vi ønsker at motivere til stærke fællesskaber? Hvordan opbygger man et socialt ansvarligt fællesskab, der forener høj og lav?

Foruden faglige oplæg vil der være workshops, der kan inspirere til forskellige vinkler på fællesskaber. Hvordan kan man motivere ud fra madlavning eller kropslig bevægelse? Hvad kan kulturhusenes lokalt forankrede fællesskaber bidrage med hver især, og hvordan kan vi samtidig indgå i samarbejde på tværs, så vi kan styrke vores fælles kultur(hus)politiske position? Er det utvetydigt et problem, når fællesskabet ikke favner alle, men udelukker nogle? Disse spørgesmål er blot et udsnit af de områder, vi sammen vil berøre.

Der vil løbende være rig mulighed for at udveksle konkret huserfaring, og ikke mindst for at få reflekteret over egen husforståelse, så vi i fællesskab forhåbentlig kan få gentænkt og måske endda nytænkt vores forståelser af, hvad fællesskaber er og kan.
Tilmelding via https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=hzkm0tu63d 

Det fulde program er vedhæftet nederst på siden.

Vel mødt!

Næsten 40 deltagere var mødt op den 15. marts på Chapman University i Los Angeles, hvor Søren Søeborg Ohlsen præsenterede RECcORD projektet og den danske og den europæiske kulturhusforening. Til mødet var samlet en række repræsentanter for flere af universitets fakulteter, for en række kunstneriske og kullturelle aktiviteter i Californinen, for de studerende, samt den danske æreskonsul i Californen og repræsentanter fra den Dansk Lutheranske Kirke i Los Angeles.

På mødet, der var arrangeret af Patrick Fuery, Dekan ved Wilkinson College of Arts, Humanities and Social Sciences, præsenterede Søren RECcORD projektets forskningsresultater med fokus på den nye og dybere forståelse af deltagelsesformer i kulturhusene. I forlængelse af dette præsenteredes værdigrundlaget for både den danske (KHiD) og den europæiske kulturhusforening (ENCC) samt effekter af samarbejdet gennem årene.

Afslutningsvis blev muligheden af at etablere en californisk og/eller US national kulturhusforening positivt debateret, og efterfølgende har Patrick Fuery planlagt en række møder mhp. opstart af den ny forening, ligesom der sigtes mod et møde i Europa evt. i Danmark i 2020, hvor en større europæisk kulturhuskonference er i støbeskeen.

KHiD vil selvfølgelig holde kommunikationen med det nye initiativ åben og orientere om udviklingen og du kan læse meget mere om RECcORD projektet, der – i samarbejde med Aarhus Universitet, Godsbanen i Aarhus, og ENCC – undersøgte deltagelsesformer i 38 europæiske kulturhuse på dette link.

Uden brugere – intet kulturhus! Uden dem er der hverken aktivitet eller egentlig grund til at være til. Brugerne er både rygrad og dna. Deres ønsker og engagement er det der former huset.

Men hvem er de – brugerne? Er de en homogen masse eller en samling forfløjne individer? Og hvad mener vi egentlig, når vi taler om et hus’ forskellige brugergrupper?

På årets hustræf i Thisted vil vi gå i dybden med, hvad det vil sige at facilitere forskellige brugergrupper i et kulturhus. En brugergruppe kan være defineret af alder – unge, voksne, ældre – eller af interessefællesskab – musik, keramik eller oldgræsk. Nogle fylder meget, andre lidt i det enkelte hus. Og ofte har de, der driver huset, et ønske om at udvikle stedet og måske lokke nye eller andre brugere til huset; ”hvordan får vi fat i de unge?” – hører man tit.

Men der er mange andre spørgsmål, som presser sig på. Man vil måske gerne have, at ens hus er åbent – men betyder det, at der nødvendigvis skal være plads til alle? Man vil gerne have at brugerne engagerer sig og er deltagende – men hvordan finder man balancen mellem top down og bottom up aktiviteter? Og kan man så i øvrigt kende forskel på en bruger og en frivillig – hvis det da overhovedet har nogen betydning?

Men hvad siger brugerne egentlig selv til det hele?

Alt dette (og sikkert meget mere) håber vi at kunne få svar på i løbet af vores to dage lange hustræf den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater. Så har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu og kom og vær med!

Klik her for at gå til tilmelding

Deltag også i vores spørgeskemaundersøgelse om brugerne i dit hus her https://da.surveymonkey.com/r/D8PG2PD

Programmet ligger nederst på siden her, som vedhæftning.

Hustræf 2018 afholdes den 24. til 25. maj i Plantagehuset/KulturRummet og Thisted Musikteater.

Mere information følger...