Kulturhusene i Danmark har etableret en Instagram profil, som hver uge overtages af et af vores medlemmer. Her får de mulighed for at præsentere deres hus, og opdatere os på hvilke arrangementer der finder sted i løbet af hverdagen. I slutningen af ugen er det så huset selv, der giver stafetten videre til et andet hus.
Indtil videre har følgende medlemmer haft æren af KHiDs instagram profil:
Kulturcosmos i Viby Sjælland, Huset Aalborg i Aalborg, Nicolai i Kolding, Nygadehuset i Aabenraa, Godsbanen i Aarhus, Ungdomskulturhuset i Aarhus, Kulturhuset Galaksen i Værløse og Aktivitetshuset Flensborg.
Følg med på kulturhusene.dk på instagram og se de flotte billeder og spændende arrangementer som vores medlemmer flittigt deler ud af!